Mindre CO2e-udledning fra Carlsberg Danmark(Foto: Carlsberg Danmark)

Mindre CO2e-udledning fra Carlsberg Danmark

Energireduktioner, nye løsninger og grønne tiltag i hele værdikæden har medført en markant reduktion i Carlsberg Danmarks samlede C02e-udledning på 28 %. Flere initiativer er også kommet bryggeriets kunder til gode

Energireduktioner på bryggeriet, energieffektive køleskabe hos kunderne, emballage med mere genanvendt indhold og et reduceret energiforbrug hos leverandørerne.

Det er nogle af de vigtigste drivkræfter, der har gjort det muligt for Carlsberg Danmark at reducere sin samlede CO2e-udledning fra ca. 280.000 ton CO2e i 2015 til 200.000 ton CO2e i 2022 svarende til en reduktion på hele 28% i hele værdikæden, Scope 1, 2 og 3.

Det skriver Carlsberg Danmark i en pressemeddelelse. 

I den fremgår det da også, at Peter Haahr Nielsen, adm. direktør i Carlsberg Danmark, er glad for, at bryggeriet i Danmark har leveret en markant CO2e-reduktion.

- Vi udleder ikke alene mindre CO2e pr. produceret enhed, vi har også formået at reducere vores absolutte udledning markant.

- Bæredygtighed spiller en central rolle i vores forretning, og vi har lanceret flere tiltag, der har sænket vores C02e-aftryk, så dette flotte resultat viser, at vi er på rette vej, siger han. 

Ifølge Carslberg Danmark, svarer reduktionen på de 80.000 ton CO2e til omtrent 10.000 danskeres årlige C02e udledning.

Carlsberg Danmark udleder også mindre CO2e pr. produceret enhed og har således reduceret sin relative CO2e -udledning med 25% i hele værdikæden. pr. liter brygget øl.

(Grafik: Carlsberg Danmark)

Det betyder, at bryggeriet nu har et C02e aftryk på 0,33 kg CO2e pr. liter brygget øl fra kornet på marken høstes, øllen brygges, emballeres og transporteres ud til kunden, og ender i hånden hos forbrugeren.

- Vores mål for 2022 var minimum 15% reduktion pr. liter produceret i værdikæden, og det har vi langt overgået.

- Vores arbejde er at sikre, at vi kan blive ved med at sælge vores produkter og gerne flere, men de må ikke have en øget påvirkning på klimaet.

- Og det kan vi med stolthed fremvise nu takket være en solid indsats fra vores leverandører og vores egne tiltag, siger Peter Haahr Nielsen og fortsætter:

- Ambitionen om at blive CO2e-neutral i værdikæden i 2040 kræver, at vi finder nye veje, så et tæt samarbejde med vores partnere og leverandører er afgørende.

- Ingen kan løse de klimaudfordringer, vi står overfor alene, så det er nødvendigt, at vores leverandører og samarbejdspartnere også er i færd med en grøn omstilling.

- Vi går forrest med vores eget bryggeri, som skal være CO2e neutralt inden 2030.

Energieffektivitet
Energireduktioner på bryggeriet i Fredericia og nye løsninger ude hos kunderne har også været en væsentlig årsag til CO2e-reduktionen.

På bryggeriet har man reduceret sin C02e-intensitet med 20%.

- Hos Carlsberg arbejder vi videnskabeligt med den klimabelastning, som produktionen af øl har, og vores klimamål er godkendt af Science Based Targets initiative.

- Vi har lanceret flere tiltag, der har sænket vores C02e-udledning på bryggeriet markant. Vi har blandt andet udfaset brugen af olie på bryggeriet, optimeret vores kedler og generelt haft fokus på energiledelse.

- Vores vandgenindvindingsanlæg har sænket bryggeriets energiforbrug med 10% gennem egenproduktion af biogas og recirkulering af varmt vand, siger Tenna Skov Thorsted, senior sustainability manager i Carlsberg Danmark.

Investeringer i energieffektive køleskabe og dekarbonisering af elnettet i Danmark har reduceret det relative C02e-aftryk med 58% i afkølingen af Carlsberg Danmarks produkter hos bryggeriets kunder.

Indenfor landbrug og forarbejdning har man opnået en relativ CO2e-reduktion på 40%, hvor forbrugertrends, og et reduceret energiforbrug blandt bryggeriets leverandører af maltbyg og sukker også har spillet en central rolle.

Flere klimaskridt forude
Hos Carlsberg Danmark vil man bruge resultaterne til at opnå yderligere CO2e-reduktioner i værdikæden blandt andet indenfor landbrug. 

- Vi har leveret en CO2e-reduktion over forventning, så vi har vist, at vi kan sætte handling bag vores ambitiøse mål og vokse vores forretning samtidig med, at vi reducerer vores udledning, og det skal vi fortsætte med.

- Hvis vi skal reducere det samlede aftryk fra vores produkter yderligere, især i landbruget, skal vi i endnu højere grad indgå i forskellige partnerskaber og løfte i samlet flok, siger Tenna Skov Thorsted.

-hawin

2/1 2024
  • Temu indgår aftale om producentansvar

    Temu indgår aftale om producentansvar

    emballage ›Kollektivordningen Retur har underskrevet en aftale med ejeren af et kinesiske onlinesupermarked om producentansvar på mere end seks forskellige områder. Ansvaret vil ligge hos forhandlerne af Temu-varerne
  • Fart på kartonbarriererne

    Fart på kartonbarriererne

    emballage ›Det sydkoreanske mejeriselskab Maeil Dairies' højhastigheds-påfyldningslinjer i Asien bliver det første sted i verden, som implementerer Tetra Paks papirbaserede barriereteknologi
  • Besparelser og fleksibilitet

    Besparelser og fleksibilitet

    emballage ›Ny version af pallestableren Palomat Greenline øger fleksibiliteten ved at kunne håndtere mere end 90 procent af markedets standardpaller. Det åbner for besparelser
  • Det fulde sortiment

    Det fulde sortiment

    emballage ›Materialer, emballagematerialer og emballageløsninger til en lang række anvendelser indtager interpack 2026
  • To nye kategorier i Packnorth Award

    To nye kategorier i Packnorth Award

    emballage ›Grafisk emballagedesign og brugervenlig emballage bliver selvstændige kategorier i årets nordiske emballagekonkurrence. Sidstnævnte i samarbejdet med den svenske gigtforening
  • Vellykket forsøg med genbrugskopper

    Vellykket forsøg med genbrugskopper

    emballage ›Genanvendelse af kopper ved store messebegivenheder kan fungere fint, viser et pilotprojekt, Borealis og Messe Düsseldorf gennemførte i efteråret på K-2025 messen
  • Den oplagte løsning

    Den oplagte løsning

    emballage ›Heinz har lanceret verdens første pomfritæske med indbygget dressingbeholder
  • Sorteringsanlæg er opdateret

    Sorteringsanlæg er opdateret

    emballage ›Stadler styrker 25-årigt partnerskab med BZB i Amorebieta-Extano, Baskerlandet, Spanien, gennem levering af en ny generation af sorteringsanlæg