Forskere vil fjerne mikroplast fra vand med planter

Forskere vil fjerne mikroplast fra vand med planter

Et nyt dansk projekt vil udvikle en grøn metode til at rense mikroplast ud af vand ved hjælp af naturlige stoffer fra planter. Målet er at erstatte de syntetiske kemikalier, der bruges i dag

- Det paradoksale er, at vi i dag bruger kemikalier til at fjerne forurening, som selv kan være problematiske. Med plantebaserede polymerer kan vi potentielt rense vandet på en langt grønnere måde, siger Jacek Fiutowski, lektor ved Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet.

Mikroplast findes i dag overalt i vandmiljøet – fra drikkevand til havet – og er svært at fjerne med de metoder, der bruges i dag.

Et nyt projekt med deltagelse af Syddansk Universitet vil derfor undersøge, om naturlige polymerer fra planter kan være en del af løsningen.

I dag anvendes typisk syntetiske stoffer i vandrensning. De er ikke biologisk nedbrydelige og kan i sig selv udgøre en miljøbelastning. lyder det i Syddansk Universitets omtale af projektet.

Planter får plast til at klumpe sammen
Projektet bygger på en proces kaldet flokkulering – hvor små partikler samler sig i større klumper. Når mikroplast bindes sammen på den måde, kan det nemlig lettere fjernes fra vandet.

I projektet anvendes polymerer udvundet fra plantefrø, som får de mikroskopiske plastpartikler til at klumpe sig sammen.

- De små plastpartikler er meget svære at fjerne, fordi de er så små. Ved at få dem til at klumpe sammen kan vi filtrere dem fra vandet langt mere effektivt, forklarer Jacek Fiutowski.

Samarbejde mellem virksomhed, institut og universitet
Projektet ledes af virksomheden Bioroots, som ejes af George Mhlanga. Virksomheden udvikler anvendelsesmetoder for plantebaserede polymerer, samt teknikker til effektiv udvinding af disse polymerer fra planter.

Teknologisk Institut tester og optimerer rensningsprocessen, mens forskerne på Syddansk Universitet dokumenterer effekten.

Her fremstiller forskerne kontrollerede mikroplastpartikler og analyserer, hvor effektivt de bliver fjernet – blandt andet ved hjælp af avanceret mikroskopi.

- Vores rolle er at måle, hvor godt metoden virker. Vi laver kontrollerede forsøg med mikroplast og analyserer, hvordan partiklerne opfører sig før og efter behandlingen, siger Jacek Fiutowski.

Første skridt mod en grønnere vandrensning
Projektet er et forprojekt, hvor metoden testes i mindre skala. Hvis resultaterne er lovende, er ambitionen at opskalere teknologien til brug i rensningsanlæg.

Projektet er støttet med 305.000 kroner fra Energi- og MiljøData Fonden, EMDFonden og løber frem til september 2026.

-hawin

Fakta: Mikroplast i vand
Mikroplast er plastpartikler mindre end 5 mm
De stammer blandt andet fra tøj, emballage og industri
De mindste partikler (nanoplast) er særligt svære at fjerne
Traditionel vandrensning fjerner ikke alle partikler

Kilde: Syddansk Universitet


22/4 2026
  • Øg kapaciteten med ny MFU

    Øg kapaciteten med ny MFU

    emballage ›Ny Multi Film Unit muliggør automatisk skift mellem op til seks folieruller – uden produktionsstop – og giver højere kapacitet på RoRo StretchPack-pakkelinjer
  • Madspild giver gevinst ved donation

    Madspild giver gevinst ved donation

    emballage ›Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. Det viser en analyse fra Københavns Universitet
  • Fem nominerede til Plastprisen 2026

    Fem nominerede til Plastprisen 2026

    emballage ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Papirflasker i store mængder

    Papirflasker i store mængder

    emballage ›Britiske Frugalpac har præsenteret en ny højhastighedsmaskine, der markant øger produktionen af sin fiberbaserede Frugal Bottle
  • Pant- og retursystemer er på vej frem i EU

    Pant- og retursystemer er på vej frem i EU

    emballage ›Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem
  • Københavnske skoler tester genbrugs-madbokse

    Københavnske skoler tester genbrugs-madbokse

    emballage ›Hver dag smider folkeskoler 6500 emballager fra skolemad i skraldespanden efter spisefrikvarteret. Fremover vil genbrugelig emballage kunne spare 1,5 millioner stykker affald om året, hvis genbrugsprojektet bliver rullet ud til hele kommunen
  • Barrierekoncept til skræddersyede løsninger

    Barrierekoncept til skræddersyede løsninger

    emballage ›UPM og Felix Schoeller lancerer en skræddersyet, fiberbaseret barriereløsning til fleksibel fødevareemballage
  • Ny kampagne sætter affaldssortering i fokus

    Ny kampagne sætter affaldssortering i fokus

    emballage ›Det er afgørende for både vores miljø og klimaftryk, at vi holder Danmarks ressourcer i kredsløb ved at genanvende. Sådan lyder budskabet fra organisationerne bag en ny kampagne med overskriften ”Affaldssortering er kærlighed”