Fem nominerede til Plastprisen 2026

Fem nominerede til Plastprisen 2026

3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris

For femte år i træk har en ekstern jury udvalgt de fem nominerede blandt et bredt felt af kvalificerede indstillinger fra hele branchen - herunder både store og små virksomheder, enkeltpersoner, projektsamarbejder og start-ups.

Nu er det op til Plastindustriens medlemmer at afgøre, hvem der skal modtage årets pris, som uddeles på Plastdagen i i Industriens Hus i København d. 21. maj.

De nominerede er:

AddiThy, som har udviklet innovative storskala 3D-printløsninger i plast, som kan reducere udviklingstid og skabe nye, konkurrencedygtige produktionsmuligheder i Danmark. 

Virksomheden har blandt andet designet og bygget en af Danmarks største 3D-printere og arbejder med materialekombinationer, hvor plast indgår sammen med upcyclede ressourcer som kaffegrums og tekstilrester. Senest har AddiThy udviklet metoder til at printe formværktøjer til kompositproduktion.

Quantified Impacts har skabt digital platform, der gør det muligt for produktionsvirksomheder automatisk at beregne klimaaftryk på produktniveau og bruge data aktivt i deres daglige drift.

Platformen integrerer med virksomhedernes eksisterende systemer og gør det muligt at identificere klimamæssige hotspots.

Trioworld er nomineret for SafeHood Loop35 – en innovativ strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, der kan anvendes i krævende emballageløsninger uden at gå på kompromis med kvalitet og effektivitet.

Løsningen er udviklet med henblik på at imødekomme kommende krav i EU’s emballageregulering.

Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret for en 10 millioner kroners investering i et avanceret regnvands- og filtersystem, der effektivt forebygger udledning af mikroplast fra produktionen og samtidig demonstrerer et ekstraordinært miljøansvar, som rækker ud over lovkravene.

Systemet opsamler og renser regnvand fra fabriksområdet, så plastpartikler ikke ender i miljøet.

Teknologisk Institut-UC-DC-projektet, som demonstrerer, hvordan CO2 kan omdannes til bionedbrydelig plast gennem et innovativt samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner - og dermed fungere som alternativ til fossile råvarer. Hele værdikæden-fra CO2 til færdige plastemner - er demonstreret i praksis.

Juryen til Plastprisen består i år af Malene Villadsen, Environmental and Sustainability Manager hos Polyprint, Anders Michelsen, Client Engagement Director i Kapacitet A/S, og Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond.

-lipe

21/4 2026
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende