Madspild giver gevinst ved donationEn analyse fra Københavns Universitet viser, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. Ofte kan det være en økonoms gevnst. Foto: SeventyFour/Getty Images

Madspild giver gevinst ved donation

Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. Det viser en analyse fra Københavns Universitet

Vi har fokuseret på problemet i årevis, men madspildet i Danmark er stadig stort. I detailhandlen kasserer man hvert år over 100.000 ton fødevarer, selv om en betydelig del stadig kan spises. 

Men madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte indtjening på de kasserede varer, koster det ofte at komme af med affald.

En analyse fra Københavns Universitet har for første gang sat detaljerede tal på detailhandlens økonomiske incitamenter til henholdsvis at sælge, donere eller kassere overskudsmad. I dag smider butikkerne mindst halvdelen af al overskudsmad ud.

Selvom en central del af analysen er baseret på data fra et begrænset antal detailkædebutikker, peger resultaterne i en tydelig retning: I de fleste tilfælde er det dyrere at smide maden ud end at give den væk – og ofte kan butikkerne endda tjene penge på at handle tidligere.

- Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer, siger Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til studiet.

Prisnedsættelser giver den største gevinst
Analysen viser, at tidlige prisnedsættelser i butikken i gennemsnit er den mest rentable strategi:

- Så længe der stadig er ’liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. 

- Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt, forklarer Jørgen Dejgård Jensen.

Ifølge dataene fra undersøgelsen er der for de fleste varegrupper en nettoøkonomisk gevinst på op til 2–6 kr. pr. kilo ved at sætte prisen ned, fordi flere varer bliver solgt i stedet for at ende som affald.

For fersk kød, fisk og forarbejdede kødprodukter kan gevinsten ved at sænke prisen være endnu højere – i nogle tilfælde over 10 kr. pr. kilo.

Kun varekategorierne flydende mejeriprodukter og tørvarer giver sjældent overskud ved prisnedsættelser.

Donation er billigere end at smide ud
Når varerne er for tæt på udløbsdato til at kunne sælges, viser analysen, at det i langt de fleste tilfælde bedre kan betale sig at donere dem til organisationer, som så fordeler dem videre til økonomisk og socialt udsatte borgere, frem for at smide dem ud.

Mens det typisk koster detailhandlen 2–4 kr. pr. kilo i affalds- og håndteringsomkostninger at kassere fødevarer, koster donation i gennemsnit 1–2 kr. pr. kilo. Altså betyder det en besparelse på 1–3 kr. pr. kilo for de fleste varegrupper.

- Set fra butikkens synspunkt handler det ofte om at vælge den mindst omkostningsfulde løsning. Og her er donation i langt de fleste tilfælde billigere end at kassere maden. 

- For butikken er der ikke den store forskel på, om de skal smide det i en container, som skal hentes til eksempelvis biogasproduktion, eller om skal de sætte det på en palle, som en madspildsorganisation kommer og henter, siger Jørgen Dejgård Jensen.

Ifølge forskeren viser studiet samlet set, at detailhandelens valg af strategi har stor betydning – både økonomisk og samfundsmæssigt:

“Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd, siger Dejgård Jensen og fortsætter:

- Jeg håber, det kan inspirere detailhandlen til at kigge på, om der er noget, de kan gøre smartere. Måske bliver nogle af varerne smidt ud, fordi medarbejderne ikke er opmærksomme på, at der faktisk er en bedre løsning. Det kræver naturligvis oplæring i, hvad der skal den ene og den anden vej.

-hawin

Det viser analysen også
Ifølge analysen udgør brød og frugt/grønt 65% af den totale overskudsmad i detailhandlen.
Mindst halvdelen af al overskudsmad i detailhandlen bliver kasseret. Størstedelen af den resterende overskudsmad sælges til nedsat pris. Kun mellem 0,1-0,2% af overskudsmaden doneres bort.
Salg via madspildsplatforme som Too Good To Go er i nogle tilfælde endnu mere rentabelt end donation. Denne form for salg er mest etableret for frugt og grønt og brød, og her kan det give en nettoindtægt på op til 4-5 kr. pr. kilo. Analysen tyder på, at der også kunne være et økonomisk udviklingspotentiale for sådanne platforme inden for højværdiprodukter som kød.
Studiet viser også, at donation af fødevarer skaber betydelig værdi hos modtagerorganisationerne som fx kan være varmestuer, væresteder og krisecentre. For de fleste varegrupper skaber doneret mad en samfundsmæssig værdi på 7-37 kr. pr. kilo, når maden når videre til socialt udsatte.

Om studiet
Analysen bygger på en økonomisk model, der beskriver supermarkeders incitamenter til at håndtere overskudsmad. Analysen kombinerer branchedata fra 2019 med interviews med detailhandlen og fødevareorganisationer samt offentligt tilgængelige regnskabs- og prisdata.
Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Food Products Marketing.
Studiet er støttet af Velux Fonden.

Madspild i Danmark
Ifølge Miljøstyrelsen er den samlede årlige mængde madspild i Danmark estimeret til 881.062 ton. Heraf udgør madspildet i detail- og engrosleddet knapt 103.906 ton (2023-tal).


21/4 2026
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip
  • Ler skal holde frugten frisk

    Ler skal holde frugten frisk

    emballage ›Gassen ethylen får frugt og grønt til at modne hurtigere og er medskyldig i, at millioner af ton årligt går tabt under transport og opbevaring. Nu er forskere fra bl.a. Københavns Universitet lykkedes med at få ler til opsamle gassen og håber at materialet på længere sigt kan afhjælpe madspild
  • Smurfit Westrock opnår topanerkendelse

    Smurfit Westrock opnår topanerkendelse

    emballage ›Smurfit Westrock har opnået en femstjernet leverandøranerkendelse fra Roca, en af Europas førende producenter af badeværelsesløsninger.
  • Blød plastemballage skal genanvendes

    Blød plastemballage skal genanvendes

    emballage ›I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT
  • Endnu en klimarapport er på gaden

    Endnu en klimarapport er på gaden

    emballage ›Også UPM Adhesive Materials har offentliggjort sin klimarapport for 2025, hvor virksomheden fremhæver sine fremskridt på klimaområdet og vigtigheden af samarbejde i værdikæden
  • Bliv skarpere på de nye emballagekrav med Grakom

    Bliv skarpere på de nye emballagekrav med Grakom

    emballage ›De nye EU-emballagekrav træder i kraft fra 12. august 2026 (PPWR). Grakom giver en en grundig gennemgang af kravene på et webinar i slutningen af juni
  • Stor andel - i høj kvalitet

    Stor andel - i høj kvalitet

    emballage ›En ny sporbarhedskortlægning fra Svensk Plaståtervinning viser, at hele 86 % af den plastemballage, der sorteres hos Site Zero i Motala, Sverige, genanvendes i henhold til EU’s højeste kvalitetsstandard
  • Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    emballage ›Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer