Madspild giver gevinst ved donationEn analyse fra Københavns Universitet viser, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. Ofte kan det være en økonoms gevnst. Foto: SeventyFour/Getty Images

Madspild giver gevinst ved donation

Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. Det viser en analyse fra Københavns Universitet

Vi har fokuseret på problemet i årevis, men madspildet i Danmark er stadig stort. I detailhandlen kasserer man hvert år over 100.000 ton fødevarer, selv om en betydelig del stadig kan spises. 

Men madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte indtjening på de kasserede varer, koster det ofte at komme af med affald.

En analyse fra Københavns Universitet har for første gang sat detaljerede tal på detailhandlens økonomiske incitamenter til henholdsvis at sælge, donere eller kassere overskudsmad. I dag smider butikkerne mindst halvdelen af al overskudsmad ud.

Selvom en central del af analysen er baseret på data fra et begrænset antal detailkædebutikker, peger resultaterne i en tydelig retning: I de fleste tilfælde er det dyrere at smide maden ud end at give den væk – og ofte kan butikkerne endda tjene penge på at handle tidligere.

- Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer, siger Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til studiet.

Prisnedsættelser giver den største gevinst
Analysen viser, at tidlige prisnedsættelser i butikken i gennemsnit er den mest rentable strategi:

- Så længe der stadig er ’liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. 

- Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt, forklarer Jørgen Dejgård Jensen.

Ifølge dataene fra undersøgelsen er der for de fleste varegrupper en nettoøkonomisk gevinst på op til 2–6 kr. pr. kilo ved at sætte prisen ned, fordi flere varer bliver solgt i stedet for at ende som affald.

For fersk kød, fisk og forarbejdede kødprodukter kan gevinsten ved at sænke prisen være endnu højere – i nogle tilfælde over 10 kr. pr. kilo.

Kun varekategorierne flydende mejeriprodukter og tørvarer giver sjældent overskud ved prisnedsættelser.

Donation er billigere end at smide ud
Når varerne er for tæt på udløbsdato til at kunne sælges, viser analysen, at det i langt de fleste tilfælde bedre kan betale sig at donere dem til organisationer, som så fordeler dem videre til økonomisk og socialt udsatte borgere, frem for at smide dem ud.

Mens det typisk koster detailhandlen 2–4 kr. pr. kilo i affalds- og håndteringsomkostninger at kassere fødevarer, koster donation i gennemsnit 1–2 kr. pr. kilo. Altså betyder det en besparelse på 1–3 kr. pr. kilo for de fleste varegrupper.

- Set fra butikkens synspunkt handler det ofte om at vælge den mindst omkostningsfulde løsning. Og her er donation i langt de fleste tilfælde billigere end at kassere maden. 

- For butikken er der ikke den store forskel på, om de skal smide det i en container, som skal hentes til eksempelvis biogasproduktion, eller om skal de sætte det på en palle, som en madspildsorganisation kommer og henter, siger Jørgen Dejgård Jensen.

Ifølge forskeren viser studiet samlet set, at detailhandelens valg af strategi har stor betydning – både økonomisk og samfundsmæssigt:

“Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd, siger Dejgård Jensen og fortsætter:

- Jeg håber, det kan inspirere detailhandlen til at kigge på, om der er noget, de kan gøre smartere. Måske bliver nogle af varerne smidt ud, fordi medarbejderne ikke er opmærksomme på, at der faktisk er en bedre løsning. Det kræver naturligvis oplæring i, hvad der skal den ene og den anden vej.

-hawin

Det viser analysen også
Ifølge analysen udgør brød og frugt/grønt 65% af den totale overskudsmad i detailhandlen.
Mindst halvdelen af al overskudsmad i detailhandlen bliver kasseret. Størstedelen af den resterende overskudsmad sælges til nedsat pris. Kun mellem 0,1-0,2% af overskudsmaden doneres bort.
Salg via madspildsplatforme som Too Good To Go er i nogle tilfælde endnu mere rentabelt end donation. Denne form for salg er mest etableret for frugt og grønt og brød, og her kan det give en nettoindtægt på op til 4-5 kr. pr. kilo. Analysen tyder på, at der også kunne være et økonomisk udviklingspotentiale for sådanne platforme inden for højværdiprodukter som kød.
Studiet viser også, at donation af fødevarer skaber betydelig værdi hos modtagerorganisationerne som fx kan være varmestuer, væresteder og krisecentre. For de fleste varegrupper skaber doneret mad en samfundsmæssig værdi på 7-37 kr. pr. kilo, når maden når videre til socialt udsatte.

Om studiet
Analysen bygger på en økonomisk model, der beskriver supermarkeders incitamenter til at håndtere overskudsmad. Analysen kombinerer branchedata fra 2019 med interviews med detailhandlen og fødevareorganisationer samt offentligt tilgængelige regnskabs- og prisdata.
Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Food Products Marketing.
Studiet er støttet af Velux Fonden.

Madspild i Danmark
Ifølge Miljøstyrelsen er den samlede årlige mængde madspild i Danmark estimeret til 881.062 ton. Heraf udgør madspildet i detail- og engrosleddet knapt 103.906 ton (2023-tal).


21/4 2026
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden