Fabrik til genindvinding af plast skal opføres i Esbjerg

Fabrik til genindvinding af plast skal opføres i Esbjerg

Den norske virksomhed Quantafuel har sikret sig køberet på ca. 140.000 m2 jord i et erhvervsområde tæt på havnen i Esbjerg. Til foråret forventer virksomheden at begynde at bygge en ny fabrik, som omdanner affaldsplast til f.eks nafta der kan genbruges i nye plastmaterialer

Arbejdet med miljøkonsekvensrapport, miljøgodkendelse og byggetilladelse er netop gået i gang. Da det er kendte processer, forventes de at forløbe gnidningsløst, så byggeriet af den nye fabrik kan gå i gang inden sommer næste år. Når byggeriet står færdigt, skaber Quantafuel mellem 60 og 70 nye arbejdspladser i Esbjerg.

Den stærke infrastruktur omkring Esbjerg har spillet en afgørende rolle i beslutningsprocessen, da den rette placering til den kommende fabrik skulle vælges. Med beliggenheden på Veldbæk Industrivej ved Måde får Quantafuel- hvis første europæiske anlæg ligger i Skive, opfyldt ønsket om at være tæt på en stor international havn. Udover Esbjerg Havn var jernbanen og den direkte motorvejsadgang også vigtige parametre.

-Efter en bred screening af næsten 100 mulige grunde i Danmark faldt valget på Esbjerg og grunden i Veldbæk. Den er stor nok til at give os fleksibilitet i udformningen af vores nye anlæg, og Esbjerg ligger strategisk placeret i forhold til international logistik, siger Quantafuel's projektleder for udbygning, Erik Rynning og fortsætter:

-Det har også været vigtigt, at Esbjerg Kommune har stillet op med de nødvendige ressourcer for at få en hurtig sagsbehandling. Når fabrikken står færdig vil den blive et udstillingsvindue for vores førende teknologi inden for kemisk recirkulering af plast til resten av verden, og sandsynligvis også tiltrække andre relaterede virksomheter. Det har også været vigtigt for Quantafuel at etablere sig i et område, hvor der er adgang til kvalificeret arbeidskraft i procesindustrien.

Unik profil bidrager til kommunens miljømål
Esbjerg Kommune har sat et ambitiøst mål om at være en CO2-neutral kommune i 2030. Quantafuels forretningsmodel passer godt til den bæredygtige EnergiMetropol, og derfor glæder borgmester Jesper Frost Rasmussen sig over at byde Quantafuel velkommen.

- Selvfølgelig hører en virksomhed som Quantafuel hjemme i Esbjerg. Vi har flere virksomheder indenfor plastindustrien, og Quantafuel bidrager med en unik profil som bunder i den cirkulære økonomi. Netop bæredygtighedsaspektet er noget, som flere og flere af vores lokale virksomheder arbejder aktivt med, siger Jesper Frost Rasmussen og løfter sløret for den intensive proces:

Fra den første henvendelse har Quantafuel været sporet ind på mulighederne i Esbjerg, og vores taskforce-model har endnu engang vist sig yderst effektiv. På kort tid har vi identificeret et godt areal og undersøgt, om virksomhedens ønsker stemmer overens med det, som vi kan tilbyde. Arbejdet med de nødvendige godkendelser er i samarbejde med Quantafuels rådgiver allerede fastlagt i en tidsplan.

Det er målet, at fabrikken skal forarbejde 80.000 ton plastmateriale om året. Quantafuel er i gang med at industrialisere og standardisere teknologien, der skal være omdrejningspunktet i Esbjerg. På længere sigt skal det færdige byggeri danne grundlag for et standard-design, der kan bruges andre steder i Europa, hvor der også er brug for at genanvende plast.

Fakta om Quantafuel
Det kommende anlæg i Esbjerg vil kunne bearbejde 80.000 tons affaldsplast om året. Anlægget udgør en samlet investering på over 100 mio. euro. og vil betyde omkring 60-70 nye arbejdspladser.

Quantafuel har til formål at stoppe spild og fremme bæredygtig håndtering af Jordens ressourcer. Firmaet fra Norge har udviklet sine teknologier gennem mere end 10 år, Ved at konvertere næsten alle former for plastaffald til miljøvenlige brændsler og kemikalier, bidrager Quantafuel væsentligt til at nedbringe forurening og emissioner og samtidig skabe jobs lokalt. Quantafuels første europæiske anlæg er beliggende i Greenlab’s grønne industripark i Skive.

-lipe

17/11 2020
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip