Danske SMV’er skal være frontløbere inden for cirkulær plastproduktionVirgin plast er stadig billigere end genanvendt plast. Det udfordrer virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal projektet lave om på via samarbejder mellem værdikæder og brancher (Foto: Adobe Stock)

Danske SMV’er skal være frontløbere inden for cirkulær plastproduktion

Langt mere plastaffald skal genanvendes. Derfor skal et nyt projekt nu hjælpe danske virksomheder med at indføre cirkulære forretningsmodeller for plast baseret på viden fra Danmarks mest erfarne virksomheder

Med projektet Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion skal danske virksomheder rustes til fremtidens krav om cirkulær produktion.

Projektet, som foregår i samarbejde med Industriens Fond, henvender sig til alle små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der arbejder med plastbaserede produkter eller emballage.

Gennem praktiske værktøjer og dokumenterede løsninger skal virksomhederne hjælpes til at implementere cirkulære løsninger i deres produktion og forretningsmodel.

- Det handler om at omsætte eksisterende viden til praktisk handling. Danske SMV'er efterspørger konkret viden, samarbejde og erfaringsudveksling om cirkulær plastproduktion, så de ikke står alene om at udvikle og teste løsninger.

- Med dette projekt samler og formidler vi erfaringer fra førende virksomheder og gør dem tilgængelige for SMV-segmentet, siger Peter Rosborg, sektionsleder ved Teknologisk Institut.

Stærkt partnerskab bag projektet
Cirkulær Plast – en ressource til fremtidens produktion faciliteres af Teknologisk Institut. Partnerkredsen omfatter Plastindustrien, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og erhvervsklyngen Clean.

Projektet støttes desuden af et advisory board, som skal bidrage med praksisbaseret erfaring og strategisk viden.

Det består af flere danske virksomheder, som, ifølge Teknologisk Institut, er blandt mest fremtrædende inden for cirkularitet herhjemme.

Konkrete værktøjer til virksomhederne 
Gennem projektet kan danske SMV’er få adgang til praktiske værktøjer og metoder til at implementere cirkulære initiativer.

Det omfatter alt fra re-design af produkter og etablering af take-back-ordninger til nye produktionsprocesser og forretningsmodeller.

Et særligt miljøvurderingsværktøj skal hjælpe virksomhederne med at prioritere deres indsatser for størst mulig effekt.

- Vi etablerer et Akademi for Cirkulær Plastproduktion, som skal sikre uddannelse og vidensdeling mellem virksomhederne.

- Akademiet bliver en central platform til deling af praktiske løsninger og erfaringer, som både vil indeholde konkrete værktøjer og læringsforløb, forklarer adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup.

Styrket konkurrenceevne gennem cirkulær omstilling
- Med projektet vil vi gøre danske produktionsvirksomheder førende i at cirkulere plast direkte. Projektet adresserer vigtige udfordringer – herunder, at der i Danmark genanvendes mindre end 10 procent plastaffald.

- Dertil kommer, at der forventes at være et stort økonomisk og konkurrencemæssigt potentiale i øget genanvendelse af plast, da det er blandt de mest anvendte materialer i fremstillingsindustrien, siger programchef for bæredygtig produktion Anders Ziegler Kusk, Industriens Fond.

Gennem unikke samarbejder på tværs af værdikæder, brancher og virksomheder vil projektet skabe nye muligheder for rentabel genanvendelse.

Dette er især vigtigt, fordi ny virgin plast stadig er væsentligt billigere end genanvendt plast, og dermed presser virksomhedernes konkurrenceevne. 

Projektet løber i perioden 2025-2028, og resultaterne vil blive præsenteret løbende gennem Akademiet for Cirkulær Produktion.

Målet er at nå ud til hundredvis af SMV'er som har plast i deres produktion og skabe målbare forbedringer i deres ressourceforbrug og konkurrenceevne.

-hawin

Fakta om plast
Ifølge en ny rapport udarbejdet af Teknologisk Institut for Uddannelses- og Forskningsministeriet udgjorde Danmarks plastforbrug i 2022 mellem 1,3 til 1,5 millioner tons.

Tal fra Circularity Gap Report viser, at vi i Danmark kun er fire procent cirkulær – og dermed stadig har lang vej, før vi når fuld cirkularitet Ifølge Danmarks Statistik ligger genanvendelsesgraden for plast mellem ni og 14 procent.

Kilde: Teknologisk Institut

Fakta om Cirkulær Plast – en ressource til fremtidens produktion

  • Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Plastindustrien, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Clean.
  • Beløbet er støttet af Industriens Fond med 11 millioner kr.
  • Projektet løber fra 2025 – 2028

Projektet er et af ti projekter under Industriens Fonds samlede bevilling på 125 millioner kroner til cirkulær produktion.

25/2 2025
  • Nye letvægtslåg forbedrer genanvendeligheden

    Nye letvægtslåg forbedrer genanvendeligheden

    emballage ›Amcor har lanceret det fleksible, Moderna Flip Top-låg af monomateriale til eddike, saucer og dressinger
  • Avanceret laboratorium skal styrke iværksætteri

    Avanceret laboratorium skal styrke iværksætteri

    emballage ›Aalborg Universitet investerer millioner våde laboratorier, hvor forskere, studerende, startups og virksomheder kan arbejde med bl.a. blandt andet væsker, kemikalier, celler og biologiske prøver
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne