Cirkulær perfektion for PUR er målsætningen

Cirkulær perfektion for PUR er målsætningen

Et projektsamarbejde mellem industrien og forskningsverdenen, PURfection skal undersøge mulighederne for genanvendelse af polyuretan. Projektet har netop modtaget 12 mio. kroner fra Innovationsfonden

Den indgår i alt fra køleskabe, sko og madrasser til vindmøllevinger og biler. Der er tale om Polyuretan - også kaldet PUR.

Den høje ydeevne betyder derfor, at den alsidige plasttype er meget udbredt og faktisk udgør den otte procent af den samlede plastproduktion på verdensplan.

Den er dog meget svær at genanvende, og efter brug ender 95 procent med at blive brændt af eller deponeret

Derfor går en række store virksomheder og videnspartnere sammen om at gøre brugt PUR-plast genanvendeligt, så det kan erstatte fossilbaseret polyuretan.

Det sker i et nyt projektsamarbejde, PURfection, hvor industri og forskning skal videreudvikle og afprøve dansk-udviklet banebrydende teknologi til genanvendelse af polyuretan.

Innovationsfonden investerer 12 mio. kroner i projektet.

Svarer til at tage melet ud af en bagt kage
- Ambitionen med PURfection er at skabe cirkularitet for PUR-affald, så det kan omdannes til ny polyuretan af samme høje kvalitet som den oprindelige.

- Det er dog ikke helt ukompliceret, for det svarer groft sagt til at tage melet ud af en kage, der allerede er bagt, så man kan bruge det til nyt bagværk.

- Vi tror på, at vi kan lykkes med dette ved at samle et meget kompetent hold, der dækker hele værdikæden.

- Når det lykkes, kan teknologien både eliminere en stærkt ophobende og problematisk affaldskilde, sænke brugen af ressourcer fra fossile kilder og reducere CO2-aftrykket fra produktion af PUR, fortæller projektleder Signe Grønborg fra Teknologisk Institut.

Ud over Teknologisk Institut, der er projektleder og videnspartner, tæller konsortiet Aarhus Universitet, de danske virksomheder PLIXXENT, DanFoam, FLSmidth, Tinby, HJ Hansen og Eldan samt Københavns Kommune og den materialevidenskabsbaserede globale virksomhed DOW.

Videreudvikler banebrydende teknologi
I PURfection arbejdes der videre med en opsigtsvækkende teknologi, der tidligere er udviklet og patenteret af Aarhus Universitet og Teknologisk Institut.

Her lykkedes det at erstatte ny, virgin polyol med genanvendt polyol fra en skummadras. Polyoler er sammen med isocyanat de to hovedkomponenter i polyuretan.

I det nye projekt er der fokus på at kunne genbruge begge hovedkomponenter i PUR. Det kræver en kompliceret adskillelsesproces af de to komponenttyper, men det vil muliggøre, at de hver især kan anvendes som nye kemiske byggesten på tværs af produkttyper.

Projektets fokus udvides nu også til andre PUR-holdige produkter, herunder komplekse, blandede affaldsstrømme fra fx kasserede køleskabe og madrasser.

Udfordringen er her, at PUR-plasten fra produkt til produkt har vidt forskellig kemisk opbygning.

Næste skridt bliver derfor at kunne opsplitte polyol-molekylerne fra PUR til endnu mindre molekyler, såkaldte monomerer.

Det er et vigtigt skridt henimod et råmateriale, der er både rent og ensartet på tværs af PUR-typer, så det kan indgå i forskellige polyuretan-typer.

Bred løsning for PUR-genanvendelse
Innovationsfonden har investeret 12 mio. kr. i PURfection-projektet, som skal videreudvikle og opskalere konceptet i teknologien i alle værdikæde-led til en fuld cirkulær løsning for PUR.

Dvs lige fra produktionen af PUR, indsamling og bearbejdning af PUR-affaldsstrømme til processen med at genskabe grundkemikalier fra udtjent PUR.

Derfor er det essentielt, at projektkonsortiet favner alle led i værdikæden for en cirkulær løsning i kombination med førende forskere og teknologiudviklere.

Det involverer ikke mindst også repræsentanter for industrien, herunder Dan-Foam der producerer madrasser og puder af PUR-skum.

- Polyuretan er den væsentligste bestanddel i vores madrasser og puder. Derfor spiller genanvendeligheden af netop dét materiale en kritisk rolle for vores grønne omstilling.

- Ved at deltage i PURfection får vi adgang til innovation og viden i hele PUR-værdikæden.

- Vi tror på, at det vil bane vej for en mere direkte og skalerbar løsning, hvor vi kan genanvende polyuretanets byggesten til nye kvalitetsprodukter, siger Tom Mikkelsen, Global Sr. Category Leader, Chemicals, hos Dan-Foam.

To overordnede strategier
For at favne en bred løsning på det globale problem med ophobning af PUR-affald på verdensplan arbejdes der i projektet med to overordnede strategier.

En for recirkulering af sporbare materialer, fx genanvendelse af PUR-afskær direkte i virksomhedens egen produktion.

En anden strategi er rettet mod komplekst, blandet forbrugeraffald, der indeholder polyuretan fra mange forskellige produkter.

Begge løsninger bygger på samme overordnede princip om at udtrække kemiske byggesten fra PUR.

Formålet er at eliminere en global problematisk affaldskilde samt at erstatte jomfruelige materialer i nye PUR-produkter til gavn for både økonomi og klima.

-hawin

 

Fakta
Polyuretan er en alsidig plast, man finder i mange hverdagsting som møbelpolstring, skosåler, interiør i biler, isolering i køleskabe og skummadrasser. Det laves ved at blande to stoffer produceret ud fra råolie, isocyanat og polyol. Ved at ændre sammensætningen og typerne af polyol og isocyanat kan man lave det til et blødt skum eller en hård plast.

Men polyuretan har også miljømæssige udfordringer. Det kommer fra råolie, og det er ikke let at nedbryde og genanvende. Derfor bliver PUR i dag kun genanvendt i ringe grad – og kun i lavværdianvendelse, såkaldt downcycling, fx som fyldstof i beton. Samlet set ender 95 procent af alt PUR-affald på verdensplan med at blive brændt eller lagt i deponi.

 

 

15/12 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden