Fødevareproducenter kan gøre meget mere
En tredjedel af al mad produceret til mennesker går tabt fra jord til bord. Det er helt uacceptabelt, mener Nestlé Danmark, og det kalder på en ny åbenhed mellem alle ledene i fødevarekæden og en ny måde at tænke madspild på: fødevareudnyttelse
- Når vi producenter tager en råvare for at bruge den fuldt ud – hvor gode er vi så egentlig?
Det spørger Regine Kimmer Jørgensen om. Hun er nordisk logistikchef i Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed.
Spørgsmålet falder på verdens madspildsdag 29. september – den dag, der også er erklæret for den nationale madspildsdag i Danmark af Mogens Jensen, Minister for Fødevarer, Fiskeri og Ligestilling og Minister for Nordisk Samarbejde.
Madspild blev for alvor sat på Danmarks og den globale dagsorden af Selina Juul, da hun i 2008 stiftede af Stop Spild Af Mad.
I Danmark var Nestlé Denmark en af medstifterne af “Danmark Mod Madspild”, der er initieret af Salling Group. Initiativet blev senere overdraget til ONE\THIRD under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og ONE\THIRD har Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, som formand.
Navnet ONE\THIRD henviser til den alarmerende kendsgerning, at en tredjedel af al produceret mad går tabt fra jord til bord.
- Fødevareproducenter kan blive bedre til at få mere ud af fødevarerne – fx i samarbejde med NGO’er eller opfindsomme iværksættere. Vi ser udnyttelse af fødevarer som et meget, meget vigtigt spørgsmål, når vi taler madspild. Fødevareindustrien har i mange år været god til at finde nye måder at bruge mange dele fra råmaterialer, der ikke ender i deres hovedprodukter eller til at bruge overskud fra produktionen.
- Vi begyndte fx i Nestlé med at udvikle et kaffemærke i 1930 på initiativ af den brasilianske regering for at hjælpe med at bruge det betydelige overskud af den årlige brasilianske kaffehøst på en god måde. Det endte som Nescafé, som udelukkende er baseret på kaffebønner. Men vi alle i branchen kan være betydeligt bedre til at udnytte råvarerne, understreger logistikchefen.
Regine Kimmer Jørgensen efterlyser systemer, der forbinder udbud og efterspørgsel i hele forsyningskæden meget mere præcist:
- Vi bør i hele fødekæden – fra jord til bord– være bedre til at planlægge mængden af råvarer og slutprodukter, så kæden ikke producerer og sælger for meget. Alle optimerer deres egen del af kæden. Det er ikke nok. Vi skal alle i kæden arbejde bedre sammen og være mere åbne og gennemsigtige over for hinanden med data. Udbuddet og efterspørgslen kunne passe meget bedre, hvis hver del af kæden kendte det nøjagtige behov fra den næste del i kæden. Der burde være en global stemme for fødevareudnyttelse, siger Regine Kimmer Jørgensen.
Hun foreslår mere brug af blockchain-teknologi, AI (kunstig intelligens) og måske brug af Internet Of Things til at løse denne enorme globale udfordring.
- Men regeringer kan også gøre mere. De har en opgave såsom hjælp til at registrere mængden af madspild og til at planlægge ud fra nationale data. Hvad der kan måles, kan vi gøre noget ved, siger logistikchefen.
-hawin
