Fødevareerhvervets fremtid i fokus

Fødevareerhvervets fremtid i fokus

Fødevareerhvervets topledere indleder sammen med østjyske politikere FOOD Festival den 1. september 2017 med en debat om kompetencer, uddannelser og fødevarejob

Debatten åbnes af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og tager afsæt i nye tal, som viser, at der over de seneste 15 år er sket et markant skift inden for fødevaresektoren: Jobbene er blevet langt mere videntunge. Tallene viser også, at beskæftigelsen inden for fødevareerhvervet fra 2012 har fundet et stabilt niveau og været svagt stigende siden.

Som et af verdens stærkeste kraftcentre inden for udvikling og produktion af fødevarer bidrager fødevarevirksomhederne markant til dansk økonomi ved at eksportere for et trecifret milliardbeløb årligt. Et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede medarbejdere er afgørende for virksomhedernes videre vækst og udvikling. Og det er en generel udfordring for branchen, der ellers byder på spændende karrieremuligheder.
 
- Mange dygtige medarbejdere starter i vores branche med en erhvervsfaglig baggrund og bygger efter et par år ovenpå med en teknisk videregående uddannelse. Der er brug for de unge i fødevareindustrien, og vi har brug for, at de erhvervsfaglige uddannelser tales op, så det ses som noget positivt, når unge overvejer en erhvervsfaglig vej som et alternativ til gymnasiet, siger Henrik Ladefoged, Managing Director of Marel Denmark.

- Årets positive optagstal på de naturvidenskabelige/tekniske uddannelser er godt nyt for branchen, som hungrer efter medarbejdere med disse kompetencer. Men også i efter og -videreuddannelse af medarbejdere er der mange ressourcer at hente, så fødevarebranchen fastholder sin stærke position og øger markedsandelene, siger borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune og medlem af Business Region Aarhus' politiske formandskab.

Hvordan ser fremtidens fødevarejobs ud?

Nye tal fra Region Midtjylland viser, at der fra 2000 - 2015 er sket en 60%'s forøgelse af job, der varetages af medarbejdere med en lang, videregående uddannelse eller en Ph.d., i regionen. Også antallet af job, der varetages af medarbejdere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, er steget med hhv. 18% og 20% i perioden.

I alt er der således skabt yderligere 1.640 højtuddannede job i regionen. Miljø, sundhed, sikkerhed og madspild står højt på den internationale dagsorden, hvor Danmark i forvejen har en førerposition, og det betyder endnu større efterspørgsel på bæredygtige og innovative fødevarer i fremtiden.
 
Erhvervspolitisk debat med fødevareerhvervets topledere
Beslutningstagere fra erhvervsliv, uddannelse, forskning og politik fra hele landet er inviteret til at diskutere forskellige bud på, hvad der skal til for at sikre, at Danmark også i fremtiden ligger i front inden for fødevareinnovation.
Panelet med Peder Tuborgh (CEO for Arla Foods), Leif Nielsen (branchedirektør DI Fødevarer), Anne Lawaetz Arhnung, (vicedir., Landbrug & Fødevarer) igangsætter debatten sammen med Troels Lund Poulsen (beskæftigelsesminister (V)) og Nicolai Wammen (politisk ordfører for (S)), hvorefter en lang række beslutningstagere fra erhvervsliv, uddannelse, forskning og politik bliver bedt om deres perspektiv på, hvordan fødevarebranchen fastholder sin stærke position og øger markedsandelene.

Tilmelding til den fødevarepolitiske debat kan ske her http://tilmeld.events/food/foedevareerhverv-i-verdensklasse-ogsaa-i-fremtiden.html senest den 29. august.
 
Der er også afsat tid til netværk og smagsprøver. Og efter kl. 17 er der mulighed for en guidet tur rundt på FOOD Festival.
 
Arrangør af debatten, som foregår i teltet på Tangkrogen i Aarhus 1. september kl. 15-17, er Business Region Aarhus, Region Midtjylland, Food Organisation of Denmark, Food Nation og Danish Food Cluster.

-hawin

 
FAKTA
Region Midtjylland udgør hjertet i den danske fødevareklynge, som samlet set er verdens tredje største fødevareklynge. Her ligger også hovedkvarteret for den nationale klyngeorganisation Danish Food Cluster.
 
I Region Midtjylland har vi en meget høj koncentration af viden om fødevareudvikling. Videns- og innovationskraften er i Business Region Aarhus centreret omkring Foulum i Tjele og i særlig grad Agro Food Park i Aarhus, hvor 75 virksomheder og 1.000 vidensmedarbejdere udgør et pulserende vidensmiljø, der har fokus på innovative løsninger på fødevareområdet. Her har Arla Foods i 2017 etableret sit globale innovationscenter, og i 2019 flytter Aarhus Universitets fødevareinstitut også ind i et af Europas hurtigst voksende udviklingsmiljøer inden for fødevareinnovation.
 
Aarhus Universitet er udnævnt til et af verdens 10 bedste universiteter inden for landbrugs- og fødevareforskning af U. S. News.
 
Virksomhederne i Business Region Aarhus og i det øvrige midtjyske område er internationalt
førende på en række felter inden for fødevareerhvervet. Det gælder især på områderne
fødevareanalyse og rådgivning, procesudstyr, forarbejdning af mælkeprodukter, kød og
ingredienser.
 
For at imødekomme fødevareerhvervets behov har Business Region Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet etableret en årlig international fødevaresommerskole, som modtog sit første hold i sommer. Skolen skal vække de unges interesse for fødevareerhvervet. Også en fødevareingeniøruddannelse er undervejs i tæt samarbejde med de fødevarerelaterede virksomheder.
 
I samarbejde med VIA University College har Business Region Aarhus også igangsat udviklingen af portalen Food Academy. Når den er klar, vil den synliggøre og skabe overblik over eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud, da mange virksomheder i dag har vanskeligt ved at danne sig et overblik over mulighederne.
 
Business Region Aarhus består af de 12 kommuner Hedensted, Horsens, Skanderborg, Samsø, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Aarhus.

22/8 2017
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret