Børne- og undervisningsministeren: EUX suger de unge til uddannelsen

Pernille Rosenkrantz-Theil erkender, at der SKAL ske en udvikling mod, at flere unge vælger erhvervsuddannelser frem for gymnasiet. Hun hæfter sig ved, at EUX, som kombinerer en faglig uddannelse med studentereksamen, er i stor vækst i disse år

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I årevis har ikke mindst håndværkerbranchen peget på problemerne med at skaffe tilstrækkeligt med elever til erhvervsuddannelserne. I stedet vælger alt for mange unge en gymnasial uddannelse. De seneste tal for optag på landets erhvervsuddannelser viser stort set samme niveau som de tidligere år, og det bekymrer Dansk Arbejdsgiverforening, fordi der er brug for flere erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet.

I år lå søgningen til erhvervsuddannelserne på 19,9 %, og ifølge DA er udviklingen bekymrende. DA har sammen med FH og regeringen indgået to trepartsaftaler om erhvervsuddannelser – blandt andet med fokus på praktikpladser og på at styrke kvaliteten og søgningen.

I trepartsaftalen om flere praktikpladser er der aftalt et mål om 8.000-10.000 ekstra praktikpladsaftaler om året i 2025 i forhold til de knap 35.000 aftaler, der blev indgået i 2016, men der er fortsat lang vej til målet er nået.

Der skal mere til
Dansk Industri gør dog opmærksom på, at flere praktikpladser ikke er den eneste løsning, idet der simpelthen er brug for flere elever på erhvervsskolerne inden for de områder, hvor der er behov for flere faglærte.

DI peger blandt andet på, at der er mange unge, der tager en studentereksamen, som de ikke kan bruge til noget, og for dem kan erhvervsskolen efterfølgende være en god løsning.
En analyse fra SMVdanmark viser, at der i hver årgang er flere end 7000 unge, der ikke har brugt deres studentereksamen til noget fire år efter, at de er blevet færdige som studenter, og andelen har været stigende i de seneste år.

DI har også i samarbejde med fagbevægelsen aftalt muligheder for at løfte ufaglærte til faglærte via overenskomsterne.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkender over for BygTek, at der er et problem med at skaffe elever nok til erhvervsskolerne.

Men den ’sang fra de varme lande’ har vi hørt flere årtier, uden at der reelt er sket noget som helst. Flere og flere har valgt erhvervsskolerne fra og går i gymnasiet:

- Noget er der sket, for vi har jo inden sommerferien lavet elevfordelingsaftalen, og en del af den aftale fjerner den konkurrence, der er til fordel for gymnasierne. Problemet kan ses helt tilbage i 2008, hvor gymnasierne fik statsligt selveje. Fra da af skete der en dårlig udvikling, som skabte et stort dyk for erhvervsskolerne og gjorde situationen endnu værre, forklarer ministeren.

Samarbejde i stedet for konkurrence
I stedet for konkurrence ungdomsuddannelserne imellem er der ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil opstået et samarbejde, og det er første væsentlige skridt på vejen mod at få flere elever på erhvervsskolerne:

- Vi landede sidste efterår en lærlingeaftale, og der har vi registreret det højeste antal af uddannelsesaftaler, der er indgået i den tid, hvor der har fundet en registrering sted i forhold til, hvor mange lærepladser der bliver skabt. Så lidt er der da sket. Men derfra og til at sige, at vi er i mål, er der meget langt. Det er nemlig fuldstændig rigtigt, at det er noget, vi har diskuteret lige så længe, jeg har været i politik, erkender ministeren.

Hun mener, at problemerne har eksisteret i årtier, og dem løser man ikke med et snuptag:

- Der er ingen lette løsninger på det. Derfor har vi sat to en halv milliard kroner ekstra af til uddannelse, og så lægger vi op til, at der skal være en stor, fælles samtale med uddannelsessektoren, arbejdsmarkedets parter, elever, lærere, forældre og skoleledere om, hvordan vi kommer problemet med manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne til livs. Regeringen mener, at folkeskolen er blevet for teoretisk, og dermed ligner den i meget høj grad gymnasieskolen. Bare i en yngre udgave, siger hun videre.

Kreative fag fortrængt
Og sådan har det ikke altid været i dansk skolehistorie. Engang var der tid til langt mere træsløjd, hjemkundskab, formning og andre kreative-praktiske fag, men de er blevet fortrængt fra folkeskolen:

- Så er det jo ikke underligt, at de unge mennesker vælger gymnasiet. Det er jo det, der ligner det, de kender i forvejen. Det bliver så det trygge valg ’at gå videre på det almene gymnasium’. Børnene bliver simpelthen ikke præsenteret for andre måder at lære på, andre ting at lære, og derfor kommer gymnasieskolen i høj grad til at skabe en tryghed for det kommende valg, siger børne- og undervisningsministeren.

BygTek peger på, at omkring 1973 fik kun cirka 22 % af en årgang studentereksamen, mens det i dag er cirka 75 %. Spørgsmålet er derfor, om der ikke i dag er for mange, der får en studentereksamen, og man dermed har sænket det faglige niveau.

Det er ministeren dog ikke enig i, og hun siger, at der ikke er noget, der tyder på, at man har sænket niveauet:

- Men det er en længere diskussion. Der er dog ingen tvivl om, at der er for få, der går den erhvervsfaglige vej. Problemet er også, at de unge ved at gå i gymnasiet kan udskyde deres uddannelsesvalg, så ud over, at vi i dag har en folkeskole, der er blevet alt for teoretisk og derfor lægger op til det almene gymnasium, så er der også den udfordring, at når de unge gerne vil udskyde deres uddannelsesvalg, bliver gymnasiet den nemme løsning på den udfordring.

EUX suger unge til sig
Et af svarene på udfordringen er ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil EUX - den nye erhvervsuddannelse, der fører til, at man kan tage en faglig uddannelse og en studentereksamen samtidig.

Det er den ungdomsuddannelse, der oplever den allerstørste vækst i disse år:
- Den suger nærmest de unge til sig, og den giver jo netop et endnu bredere fundament at træffe sit uddannelsesvalg på. Er man lidt usikker på, hvad man gerne vil med sin fremtid, er EUX det naturlige valg. Det handler også om at skabe et meningsfuldt uddannelsestilbud for de unge, og det er EUX et godt bud på, når man både bliver student og får en erhvervsfaglig uddannelse.

Spørgsmålet er så, om man reelt er gode nok til at fortælle om fordelene ved EUX, herunder at eleverne under hele uddannelsen får lærlingeløn, der er klart højere end SU, og at de ikke behøver at tage studielån:

- Man kan altid diskutere, om vi er gode nok til at fortælle om EUX. Jeg ser gerne så meget reklame for uddannelse som muligt, men EUX er i en gigantisk vækst, så på den måde har de unge altså opdaget, at den er der. I den forbindelse er det også vigtigt at sikre, at de halvårlige praktikperioder er placeret sådan på erhvervsskolerne, at arbejdsgiveren kan have to EUX-elever, som skiftes til at være på skole og på arbejdspladsen, siger ministeren.

Rynkerne fortæller sandheden
Noget helt andet er så, hvornår Pernille Rosenkrantz-Theil tror, at vi ser flere elever på erhvervsskolerne. Hun erkender, at det har været en mangeårig problemstilling:

- Vi har kæmpet med det lige så længe, jeg har været i politik, og det er efterhånden mange år. Det siger rynkerne om mine øjne. Jeg tør ikke komme med et bud på hvornår, men vi har landet de første to store aftaler om det, så nu sætter vi et virkelig grundigt arbejde i gang, hvor vi inviterer hele undervisningssektoren og arbejdsmarkedets parter med om bord. Så håber jeg, at vi kommer videre. Der er ingen lette løsninger, siger hun.

Børne- og undervisningsministeren henviser til, at undervisningssektoren, politikerne og arbejdsmarkedet brugte et helt årti på den tro, at Danmark skulle være et videnssamfund, og vi skulle leve alene af viden i fremtiden:

- Man troede dengang, at den vestlige verden skulle stå for alt, der havde med viden at gøre, og så skulle de fattigere lande stå for produktionen. Derfor rettede man uddannelserne til efter den vision. Men det er - og heldigvis for det - helt forkert. Viden lægger sig ovenpå den produktion, der er i et samfund. Så det blev ikke sådan, men uddannelserne blev rettet til efter den vision, og derfor er de blevet alt for teoretiske. Gør vi ikke noget ved det, kan vi slet ikke løse problemet med for få erhvervsuddannede, slutter Pernille Rosenkrantz-Theil