Verdensnyhed inden for sikkerheds laserscannere

Verdensnyhed inden for sikkerheds laserscannere

Den nye sikkerheds-laserscanner serie RSL 400 fra Leuze electronic sætter nye standarder

MASKINBYGGERE - Den største nyhed, der vil blive vist for allerførste gang i hele verden på SPS-messen i Nürnberg i denne måned, er vores nye sikkerhedslaserscanner, RSL 400, fortæller Jørgen Mølholm fra Leuze electronic Scandinavia ApS, Allerød, der forhandler udstyret.

- Dette er et udstyr, der sætter helt nye standarder inden for sikkerhedsscannerområdet, siger Jørgen Mølholm.

Den komplette serie RSL 400 består af 16 udstyrsversioner med rækkevidder på op til 8,25 m. Sikkerheds-laserscanneren kan let konfigureres via Bluetooth og Ethernet-TCP/IP. Trods det store antal af mulige beskyttelsesfelter (100) har det aldrig været nemmere at skabe uafhængige konfigurationer med applikationsorienteret one-step-konfiguration.

Scannernes store aftastningsvinkel på 270 grader er specielt fordelagtig, fx ved montering på hjørner og kanter til afsikring fremad og til siden og kan, afhængig af applikationen, erstatte en yderligere scanner.

Med to helt uafhængige beskyttelsesfunktioner, to par sikkerheds-kontaktudgange og ni yderligere kontaktudgange, der kan konfigureres frit, har varianten RSL 430 også følgende logik: et udstyr løser to beskyttelsesopgaver på samme tid.

-jk


21/11 2014