50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland- Det handler om at levere høj driftssikkerhed. Det gør vi, siger Michael Christensen, COO i DAN Palletiser.

50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland

DAN Palletiser markerer på tirsdag sit jubilæum med fortsat stor tro på fremtiden. For kunderne vokser stadigt, og det samme gør virksomheden som en del af Nordens største automationshus, BILA

Da alle robotterne kom, var vi lidt bekymrede for, om vores eventyr var slut. Men der er heldigvis fortsat et stort behov for vores ultraspecialiserede palleteringsanlæg.

Det fortæller Michael Christensen, COO i DAN Palletiser, som nu kan fejre sit 50 års jubilæum med masser af optimisme:

- Vi er stadig meget efterspurgte i højeffektive produktionsvirksomheder, hvor det skal gå hurtigt og hvor der er mange varer. DAN Palletisers løsning pakker meget, den pakker hurtigt, og den har kun brug for et lille areal for hurtigt og stabilt at placere varerne på paller, så de kan køres ud i verden. Det handler om at levere høj driftssikkerhed. Det gør vi, tilføjer fortæller Michael Christensen.

Størrelse betyder alt

Som en del af BILA hjælper DAN Palletiser produktioner med at optimere sit flow, øge sin kapacitet og sikre sin konkurrencedygtighed. DAN Palletiser er specialist i modulære palleteringsløsninger og kan desuden layerpacke, altså palletere i lag. Teknologien kan tilpasses alt fra små opgaver til komplekse løsninger i alle typer industri.

- Vi leverer især til internationale koncerner. Vores kunder vokser støt og går derfor efter større leverandører. Så det er en fordel, at vi for ni år siden blev en del af BILA, Nordens største automationshus. Når kunderne bliver større, er det godt selv at være stor, tilføjer Michael Christensen.

Medarbejderne har været med næsten hele vejen

Når DAN Palletiser tirsdag den 27. oktober fejrer sit 50-års jubilæum, har mange af medarbejderne været med næsten hele vejen. Det gælder f.eks. programmør Klaus Houmøller, som har 45-års jubilæum i november. 

Næsten halvdelen af medarbejderne har været med på DAN Palletisers rejse i mere end 25 år. DAN Palletiser hed fra 1976 til 1999 DAN-CONVEYOR og var i en periode ejet af medarbejderne.

Jubilæet fejres på dagen og i weekenden efter med stort familiearrangement.

-lipe

21/10 2026
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning