DS Smith lukker produktion i Vejle Fabrikken i Vejle er den eneste danske, der står foran lukning. Foto: DS Smith. Danmark

DS Smith lukker produktion i Vejle

Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen

Bølgepapfabrikken DS Smith på Bødkervej i Vejle bliver lukket inden årets udgang, og de omkring 120 medarbejdere enten mister jobbet eller omplaceret i virksomheden.

Ifølge en pressemeddelelse sker lukningen af fabrikken på grund af for lav indtjening på dens Point of Sale-produkter og som led i en optimering af produktionsfaciliteterne.

Den danske virksomhed er blot en af mange, som nu bliver nedlagt i den globale DS Smith-koncern. Samlet drejer det sig om 29 produktionsanlæg til emballage, et papirværk, to genbrugscentre og fire kontorer, der skal lukkes i den kommende tid. I Danmark er det alene Vejle-fabrikken, der bliver nedlagt.

Ifølge mediet PrintIndustry.news planlægger koncernen at overføre hovedparten af produktionsmængderne til sine øvrige fabrikker, og har allerede omfordelt lidt over halvdelen af de berørte produktionsmængder.

Mediet skriver, at den industrielle omstilling også omfatter en væsentlig del af moderniseringen af papirfabrikkerne. Koncernen har investeret ca. 1,1 mia. euro i sine anlæg i løbet af de seneste to år, især for at udvide produktionskapaciteten for papir med lav gramvægt.

Ud over lukningerne af produktionsanlæggene gennemfører DS Smith et omkostningsbesparelsesprogram, der forventes at generere samlede årlige besparelser på ca. 480 mio. euro - de fleste inden udgangen af 2027.

-lipe

9/11 2026
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende