To nye Business Development Consultants til B&RPatric Thysell (tv.) og Sverre Faureholm, de to nye Business Development Consultants ved B&R.

To nye Business Development Consultants til B&R

Den danske afdeling i B&R Industriautomatisering ændrer struktur i salgsteamet

JOB Patric Thyssel er netop ansat som BDC, Business Development Consultant - og sidste år, kort efter sommerferien, blev Sverre Faureholm ansat som den første med denne stillingsbetegnelse i B&R.

Med denne nye konstellation i salgsteamet ønsker B&R at komme tættere på kunderne, og guide dem i deres valg af automations komponenter inden projektet fastlægges og selve softwareapplikationen udarbejdes.

Bindeled mellem salgs- og applikationsafdelingen
Baggrunden for at have to mand på denne opgave er, at understøtte konceptet om Key Technology Partnertship, hvor et tæt samarbejde imellem B&R og kunden vægtes højt. Derved skabes en fælles teknologisk samhørighed med kundes projekt som centrum. Ved hjælp af agil projektledelse og tilpassede automationsløsninger baseret på den enkelte kundes behov, optimeres projekterne løbende fra start til overlevering.

Introduktion af de to nye BDCer hos B&R
Patric Thysell er en meget erfaren B&R mand. Han kommer fra en stilling som Applikation Manager hos B&R i Sverige, og startede sin B&R karriere i 2001 som en del af det internationale applikations team på hovedkontoret i Østrig. Hans faglige kompetencer og viden om B&R’s styresystem rækker fra niveauer med direkte adgang til realtime kernen - hele vejen op til Generic Motion, CNC og Robotics. Ligeledes har han stor erfaring inden for programmering og projektstyring.

Patric siger om sig selv: - Den mest fascinerende del af mit arbejde ved B&R har været at opleve, hvor meget vi rent faktisk kan forvente af maskiner. Teknologien inden for automatiserede systemer vokser med fantasiens kraft alene, og det er her, B&R kan åbne nye muligheder med ledende teknologier og innovative produkter. Som Business Development Consultant kan jeg projicere B&R systemets muligheder til vores kunders behov. I et tæt og kreativt partnerskab kan vi skabe de løsninger, der er til mest gavn for slutkunderne – hvilket giver vores kunder den store fordel på markedet, siger Patric Thysell.

Sverre Faureholm bringer også mange kompetencer til B&R. Han har 20 års erfaring inden for industriel automation, med speciale inden for PackML og motion control. Sverre har i sine tidligere stillinger arbejdet meget med både projektstyring og rådgivning, og derfor har en god indgangsvinkel til forretningsudvikling. Han kender markedet og i særdeleshed den danske automationsbranche.

- Jeg glæder mit til at komme til at gøre en forskel for den måde hvorpå salgs- og applikationsteamet arbejder sammen. Forretningsudvikling er et bredt område, men jeg vil fokusere på en solid tværgående indsats, hvor alle parter, især kunden, kan drage nytte af mine kernekompetencer og erfaring inden for konceptudvikling. Gennem positiv dialog vil jeg finde den løsning, der er bedst for kunden og som er mest kostoptimeret, inden for deres specifikke område, siger Sverre Faureholm.

-jk


26/3 2015