Konfigurerbar pakkemaskine fra Egatec
Egatec A/S har udviklet en automatisk pakkemaskine til kartoner, der kan tilpasses efter kundens behov
PAKKEMASKINER Ega-Packer er navnet på pakkemaskinen, der leveres som en standardudgave, hvortil en række forskellige pakkeværktøjer kan fås. Kundens produkt bliver analyseret og Egatec A/S tilbyder maskinen med det pakkeværktøj, der passer bedst til opgaven. Placering, længde og bredde på indløbstransportører kan frit konfigureres, så de passer til kundens behov.Designet er rengøringsvenligt og da Egatec A/S er fødevaregodkendt af Fødevarestyrelsen, er der ikke nogen problemer med levering inden for fødevarebranchen. Ydermere fås den også i en rustfri udgave.
Ega-Packer udfører op til 12 pakkesekvenser i minuttet, hvor der i hver pakkesekvens kan tages flere emner samtidig. Kartonmagasinet er også let tilgængeligt. Der er derfor store muligheder, hvis der ønskes en hurtig pakkemaskine, som samtidig aflaster medarbejderne.
Egatec A/S har egen montage- og testhal og robotten bliver derfor monteret og testkørt i Odense inden levering til kunden. Ega-Packer er derfor nem og hurtig at montere i produktionen.
-jk