Farvetest er i fin fom

Farvetest er i fin fom

Opgradering af Launder-Ometer sørger for at der er endnu flere fordele ved anerkendt testmetode

Strenometers udvalg af apparater til tekstiltest inkluderer Launder-Ometer fra SDL Atlas, som er en maskine til test af vaskbarhed, farvning, kemisk rens, farveægthed over for valkning, vaskeevne og andre test ved temperaturer op til 95 °C.

Maskinen er kendt som den mest effektive metode til test af farveægthed ved vask og kemisk rensning i overensstemmelse med alle større internationale standarder.

Den har dannet standard for farveægthed ved vasketest, og har i mere end 50 år fx været specificeret i AATCC testmetode 61.

Nu har SDL Atlas lanceret en ny version af det populære apparat. Det har stadig alle de velkendte fordele – og nu med øget brugervenlighed.

Opgraderingen betyder at Launder-Ometer er blevet forsynet med en pneumatisk anordning til åbning og lukning af døren.

Derudover er de stænger som holder prøvebeholderne på plads, blevet redesignet så de kan skubbes ned over beholderne og låse alle fem fast samtidig ved blot at dreje et håndtag en halv omgang.

Launder-Ometer har en rustfri stålrotor med fire sider, som hver har plads til fem Neopren- eller Teflon-forseglede prøvebeholdere. Testen foregår ved at beholderne forvarmes i en passende testopløsning hvorefter de roterer ved en konstant hastighed på 40 o/m (± 2 o/m) samtidig med at testopløsningen omrøres ved hjælp af 50 rustfri stålkugler inde i beholderne.

Maskinen har blandt mange andre fordele en digital cyklustimer med automatisk nedlukning og akustisk advarsel, kontroltermostat til opretholdelse af badtemperaturen samt sikkerhedsafbrydere der slukker for apparatet i tilfælde af overophedning, og stopper rotoren når døren åbnes.

Launder-Ometer blev oprindelig designet i samarbejde med AATCC (den amerikanske sammenslutning af tekstilkemikere og -farvere), og blev benævnt AATCC’s officielle instrument.

Blandt de mange testmetoder der anerkender Launder-Ometer er AATCC 61, 86, 132, 151, 190; ISO 105 del C01-C06 og C08; FTMS 191 metode 5610 og 5622 samt Marks & Spencer C4 og C10A.

-hawin

 

15/12 2015