De bedste mejeriprodukter kåret på HI-messen Vinderne af International Dairy Contest 2023 - fra venstre en repræsentant fra MS. Selfossi og dernæst to repræsentanter fra både Drøsbro Mejeri og Holstebro Mejeri. Foto: MCH/Lars Møller.

De bedste mejeriprodukter kåret på HI-messen

Vinderne af såvel International Dairy Contest som Gourmetprisen blev tirsdag 3. oktober kåret i forbindelse med åbningen af mejeribranchens kombinerede udstilling og konkurrence International Food Contest (IFC)

Mejeriprodukter af fineste kaliber var i fokus, da Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarers helt store fejring og prisfest International Food Contest (IFC) tirsdag middag åbnede på HI Tech & Industry Scandinavia.

En række prestigiøse priser skulle uddeles, men inden det kom dertil, bød formand i Mejeriforeningen Steen Nørgaard Madsen velkommen - han overlod dog hurtigt ordet til Palle Jellesmark, der er formand for Nordjyllands-kredsen i Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer.

- IFC handler om tradition og fornyelse - tradition i form af de mange produkter, bedømmelsen af selvsamme og den imponerende udstilling langs bordene.

- Men traditionen handler i høj grad også om os, branchefolket og gæsterne, der hvert år drager afsted her til Herning.

- De personlige møder på tværs og selskaberne mellem leverandører og mejerier er uvurderlige dele af arrangementet, som samtidig er med til at skabe udvikling og fornyelse - vi inspirerer hinanden og udvikler os sammen, konstaterede Palle Jellesmark og fortsatte:

- Vores kultur folder sig virkelig ud på IFC, hvor vi mødes én gang om året for at se og bedømme alle hinandens produkter. Og så har IFC også en anden vigtig funktion - det er branchens største udstillingsvindue for alle de unge, der er på vej ind i faget.

- Det er her, det går op for mange, hvor stor og mangfoldig denne verden er, og at der næsten er uendelige muligheder for at udfolde sit talent inden for biologi eller maskiner, eller hvad der nu interesserer én.

Stribevis af konkurrencevindere
Dernæst gjaldt det International Dairy Contest, hvor der skulle findes vindere i kategorierne konsummælk, smør og blandingsprodukter samt ost.

Islandske MS. Selfossi vandt førstnævnte kategori med mejeriets ísey Skyr Crème Brûlée, der af dommerne blandt andet blev kaldt "lækker og sund", smør og blandingsprodukter-kategorien blev vundet af Holstebro Mejeri og mejeriets Lurpak usaltet (arabisk), der fik ordene "udsøgt smagsoplevelse" med sig, og endelig tog Drøsbro Mejeri sig af oste-kategorien med osten Danablu Øko 60+, der blev beskrevet som "en delikat blåskimmelost".

Læs dommernes bemærkninger i komplet form på foodcontest.dk.

Udover International Dairy Contest blev vinderne af Gourmetprisen også hyldet. Vinderne blev Naturmælk i kategorien konsummælksprodukter (for Ferm - økologisk æblemost med valle), Aabybro Mejeri i kategorien smør (for gammeldags kærnet smør med Læsø Sydesalt), Mammen Mejerierne i kategorien hårde oste (for Kæk), svenske Arla Kvibille Mejeri i kategorien bløde oste (for Arla Unika Hallands Siren) og Tothavens Gårdmejeri i kategorien is (for Tothavens Lakridspindeis).

Vinderne af Gourmetprisen 2023 - fra venstre repræsentanter fra Naturmælk, Arla Kvibille Mejeri, Mammen Mejerierne, Tothavens Gårdmejeri og Aabybro Mejeri. Foto: MCH/Lars Møller.

IFC, der byder på flere end 1.000 mejeriprodukter, fortsætter til og med torsdag. Onsdag gælder det blandt andet kåringen af holdvinderne.

-hawin

Vinderne af International Dairy Contest 2023

  • Konsummælk: ísey Skyr Crème Brûlée fra MS. Selfossi, Island
  • Smør og blandingsprodukter: Lurpak usaltet (arabisk) fra Holstebro Mejeri
  • Ost: Danablu Øko 60+ fra Drøsbro Mejeri

Vinderne af Gourmetprisen 2023

  • Konsummælksprodukter: Ferm - økologisk æblemost med valle fra Naturmælk
  • Smør: Gammeldags kærnet smør med Læsø Sydesalt fra Aabybro Mejeri
  • Hårde oste: Kæk fra Mammen Mejerierne
  • Bløde oste: Arla Unika Hallands Siren fra Arla Kvibille Mejeri, Sverige
  • Is: Tothavens Lakridspindeis fra Tothavens Gårdmejeri

 

4/10 2023
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden
  • Genanvendelse i størrelse XL

    Genanvendelse i størrelse XL

    emballage ›Transportkasser af bl.a. brugte mælkekartoner og Big Bags af genanvendte PET-flasker. Det er nogle af fremtidens bud fra nordiske emballageudviklere
  • Drikkevarer i bogform

    Drikkevarer i bogform

    emballage ›FrontPac har i samarbejde med den islandske sanger, Laufey skabt en premiumemballage til læskedrikproducenten Collab. Nu er den belønnet med en pris
  • Støttekroner til genbrug af takeaway-emballage

    Støttekroner til genbrug af takeaway-emballage

    emballage ›Nu åbner Partnerskab for takeaway-emballage for ansøgninger til pilotprojekter i virksomheder, som afprøver, udvikler eller skalerer genbrugsløsninger. Fristen er den 19. oktober
  • Ungt bud på fremtidens e-handelsemballage

    Ungt bud på fremtidens e-handelsemballage

    emballage ›Svensk studenterprojekt er nomineret til en PackNorth for sin gennemtænkte løsning, der der kombinerer tre funktioner i et design
  • Varmere pizzaer i genanvendelig emballage

    Varmere pizzaer i genanvendelig emballage

    emballage ›Klöckner Pentaplast har udvidet sin kp Infinity-serie med en pizzabakke af termoplastisk skum, der både holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen
  • Metsä Board scorer hattrick i karton

    Metsä Board scorer hattrick i karton

    emballage ›For andet år i træk vinder finnerne Årets Karton-pris og tager også to andre præmier med fra European Carton Excellence Award 2026