Postkort til Månens bagsideMånestøv kan måske blive byggemateriale for fremtidige radioteleskoper på Månen. Det undersøger et af årets Villum Experiment-projekter. (Foto: m_gucci)

Postkort til Månens bagside

53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.

Kan månestøv blive til byggemateriale på Månen og på den måde bane vejen for, at man kan opfange signaler på dens bagside? Kan magnetiske bakterier rense drikkevand? Og kan keramik opføre sig elastik?

Det er blot nogle af de forskningsideer, der nu får støtte gennem forskningsprogrammet Villum Experiment.

Programmet er skabt til dristige forskningsideer, hvor risikoen for at fejle er relativt høj, men hvor forsøget i sig selv kan vise sig at bringe forskningen et vigtigt skridt videre – og ultimativt ændre vores forståelse af verden.

- Med Villum Experiment giver vi plads til de forskningsideer, der udfordrer grænserne for, hvad vi tror, er muligt. Det kan vise sig ikke at virke, men det kan også være den ene vilde ide, som kan forandre et forskningsfelt – eller verden, siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.

Ideen står forrest
Projekterne er udvalgt blandt 280 ansøgninger. Ansøgningsprocessen foregår anonymt, så bedømmelsespanelet ikke kender forskerens baggrund eller akademiske meritter. I stedet vurderes ansøgningerne alene på kvaliteten og originaliteten af idéen.

- Når vi fjerner oplysninger om forskernes baggrund, giver vi idéerne mulighed for at stå på egne ben. Det øger chancen for, at de mest nyskabende projekter kommer frem, siger Thomas Bjørnholm.

Et radioteleskop bygget af månestøv

Det skorter ikke på opfindsomhed blandt årets projekter.  

En af forskerne, Rasmus Elkjær Jacobsen, vil for eksempel undersøge, om Månens eget overflademateriale kan bruges til at 3D-printe store radioantenner direkte på Månen.

Hvis månestøv kan bruges som byggemateriale, kan det bane vej for, at fremtidens radioteleskoper bygges på Månen i stedet for at blive transporteret fra Jorden. 

- Månens bagside er et af de mest radiostille steder i Solsystemet, hvor man vil kunne opfange selv de svageste signaler fra Universet. Men radioantenner er både dyre og vanskelige at transportere. Derfor giver det god mening at bygge dem, der hvor de skal bruges, siger Rasmus Elkjær Jacobsen. 

Magnetiske bakterier på arbejde
En anden forsker, Marlene Mark Jensen, vil undersøge, om magnetiske bakterier kan bruges til at fjerne arsen fra grundvand. Arsen i drikkevand er et problem mange steder i verden, fordi det både er giftigt og svært at fjerne effektivt.

- Visse typer af bakterier kan optage arsen. Vores ide er at bruge magnetiske bakterier til at opsamle arsen, for så er det let at fjerne dem bagefter ved hjælp af en magnet. Hvis det lykkes, vil det være en helt ny måde at fjerne arsen fra grundvand, siger Marlene Mark Jensen.

Når keramikken giver efter
Alle, der har prøvet at tabe en kaffekop, ved, at keramik let knækker. 

Men nu vil en tredje forsker, Apurv Dash, undersøge, om keramik kan designes, så det opfører sig mere som en elastik – dvs. at det kan strækkes og bøjes uden at knække og derefter vende tilbage til sin oprindelige form. 

Lykkes projektet, kan fremtidens keramiske materialer blive markant mere robuste.  

Blandt årets øvrige projekter er forskning i beton, der kan reparere sine egne revner, og gummimaterialer, som forbliver bløde selv i ekstrem kulde og derfor kan bruges i alt fra arktiske miljøer til fremtidige rummissioner.

Årets 53 Villum Experiment bevillingsmodtagere får tilsammen 129 mio. kr. til at afprøve forskningsidéer, hvor ingen på forhånd kender svaret, og hvor netop dét er er en del af pointen.

-hawin

Om Villum Experiment

• Støtter nyskabende og utraditionelle forskningsidéer i deres tidlige fase.

• Anonym bedømmelse sikrer fokus på idéens potentiale frem for forskerens meritter.

• Uddeles af Villum Fonden, der er en af Danmarks største bidragsydere til teknisk og naturvidenskabelig forskning.

1/10 2026
  •  Supermarkeder vil have automatisk alderskontrol

    Supermarkeder vil have automatisk alderskontrol

    maskiner ›Et teknologisk alderstjek vil både begrænse mindreåriges køb af varer som alkohol, tobak og nikotin og lette medarbejdernes opgaver i butikkerne, siger Coop og De Samvirkende Købmænd (DSK)
  • Bobst forener optimeret blækforsyning med automatisering

    Bobst forener optimeret blækforsyning med automatisering

    maskiner ›Den nye model i Master 6003 gravure-trykpressefamilien reducerer mængden af farve og dermed også forbruget af opløsningsmidler
  • Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

    Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

    maskiner ›Kravene til genanvendelse af tekstiler bliver øget, og nu har STADLER Group udviklet en integreret sorteringsløsning, som samler en række patenterede processer i ét og samme anlæg hos italienske IGERS
  • Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    maskiner ›Hygiejne og rengøring stiller høje krav til døre og porte i fødevareindustrien og medicinalindustrien. Men selv om de på mange områder har samme fokus på renhed og sikkerhed, er miljøerne forskellige – og det afspejler sig også i Door Systems produktudbud
  •  - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    maskiner ›På årets FoodTech giver sammenslutningen EHEDG de besøgende både dybere viden og helt konkrete forslag til hygiejnisk produktionsudstyr. Bl.a. med over 50 klare retningslinjer, en fysisk læringsstation og indlæg om robotter i produktionen mm.
  • DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    maskiner ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion
  • Centralt værktøj holder styr på printerparken

    Centralt værktøj holder styr på printerparken

    maskiner ›NPT A/S præsenterer 42Gears Things Management, som fra skyen kan administrere opsætning og styring af f.eks. flere labelprintere på forskellige lokationer
  • Platform til fiberemballage i store mængder

    Platform til fiberemballage i store mængder

    maskiner ›Optima Packaging Group lancerer FiberOne Pro, som ved hjælp af termisk formning håndterer både formbart papir og tørstøbt fiber