All Creative og Pos-sible fusionerer
All Creative A/S og Pos-sible A/S har indgået aftale om fusion af selskaberne pr. 1. august 2016
Begge selskaber er specialiseret inden for design, konstruktion og fremstilling af Point of Sale materialer (POS, Displays, emballager mv.), til virksomheder inden for alle tænkelige segmenter i hele Norden.
Virksomhederne sammenlægger sine salgskompetencer på en ny adresse i Storkøbenhavn inden for de næste par måneder. Dermed styrker man nærheden til mange af kunderne og tilbyder sparring til produktudvikling, dummyproduktion samt grafisk support fra adressen.
All Creative A/S vil være selskabet der fortsætter, men man markedsfører sig fortsat markedsføre under såvel All Creative som Pos-sible. Den samlede ledelse fra begge selskaber fortsætter med uforandret styrke.
Såvel All Creative A/S som Pos-sible A/S er kendetegnet ved kundenærhed, høj fleksibilitet, god kvalitet og kreativ udvikling af både komplicerede og mere simple emballage- og displayløsninger til alle, som har disse behov.
Det samlede produktionsareal i Jylland er på godt 6.000 kvadratmeter, og de nye salgslokaler på Sjælland bliver på ca. 750 kvadratmeter – sprængfyldt med flotte, kreative og ikke mindst konkurrencedygtige løsninger til utallige formål.
Herudover styrker man samarbejdet med kompetente og konkurrencedygtige samarbejdspartnere i Polen samt de baltiske lande, og kan tillige supplere med løsninger derfra, hvor det giver mening for kunderne.
Samlet set er man nu ca. 50 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder målrettet med at finde de rette og helt unikke løsninger, som i et konkurrencepræget marked er nødvendige til at skabe maksimal synlighed for kundernes virksomhed.
Hos All Creative og Pos-sible er man godt klar over at det er kunderne og samarbejdspartnerne der sammen med de dygtige medarbejdere er de vigtigste elementer i virksomheden. Det er de personer, der hele tiden sikrer, at man udvikler sig ved til stadighed at stille nye, større og vildere krav til udvikling af kreative løsninger til markedet.
Den nye samlede virksomhedl bliver endnu skarpere og endnu mere konkurrencedygtig. Navnene siger stort set det hele. All Creative og Pos-sible fortæller historien om, hvad det er man gerne vil - sammen med kunderne.
Virksomheden vil simpelt hen skabe nyt, være 'creative' og vise, at alt er 'pos-sible'.
Virksomheden vil, som din kreative og producerende virksomheder man er inden for sit felt, arbejde for at være den foretrukne samarbejdspartner for kunderne.
-hawin