En lille opblæst maskine
En lille og smidig maskine til produktion af beskyttende, støddæmpende materiale har set dagens lys - New Air IB Express puster liv i boblerne med en fart af 20 m/min.
TRANSPORTEMBALLAGE Sealed Air, en ledende leverandør af beskyttende indpakningsmaterialer og systemer, har for nylig præsenteret en ny maskine til støddæmpning, New Air IB Express. En lille og effektiv maskine, der hurtigt producerer støddæmpende materiale.
New Air IB Express minder i udseende om FillAir Cyclone, men i stedet for at blæse luftpuder blæser denne maskine hurtigt og automatisk bobblefilm med en hastighed på op til 20 meter/minut. New Air IB Express er nem at anvende og kræver meget lidt plads (mindre end 0,6m2), hvilket gør at den let kan stå på et bord eller et andet mindre område. Den kan også stå på et stativ.
Filmen findes i to forskellige rullebredder. En ene rulle giver op mod 456m2 ekstra stort bobblemateriale. Filmen er specialfremstillet for at kunne bevare luften i længere tid og modstå voldsom håndtering under transport og giver derved en god indpakningsbeskyttelse.
-jk