Arla går Down Under på hytteost

Arla går Down Under på hytteost

Arla Foods styrker tilstedeværelse i Australien med opkøb af hytteostproducenten Brancourts og planlægger samtidig udvidelse af den lokale produktionskapacitet

Opkøbet af Brancourts afspejler Arlas ambition om at gøre det lettere at træffe gode madvalg og samtidig skabe langsigtet værdi for andelshaverne.

Med opkøbet får Arla en etableret lokal produktionsplatform, der understøtter virksomhedens langsigtede ambitioner i et af verdens mest attraktive mejerimarkeder. 

Opkøbet gennemføres via Arlas joint venture, Arla Foods Mayer Australia (AFMA), som andelsselskabet har sammen med det australske familieejede Mayers Fine Food.

Det skriver Arla Foods i en omtale af købet.

Her skriver mejeriselskabet videre, at Arla de senere år har opbygget stærke brandpositioner i Australien, hvor Lurpak og Castello begge er førende inden for henholdsvis smør og ost. 

Nu udvider Arla tilstedeværelsen af dets brandede produkter og får adgang til nye mejerikategorier på hylderne, og opkøbet af Brancourts er et naturligt næste skridt i styrkelsen af Arlas fodaftryk i markedet.

- Australien er et særdeles attraktivt marked for Arla, og vi har stor tro på det langsigtede potentiale, siger Lillie Li Valeur, executive vice president, Arla International, og fortsætter:

- Landet kombinerer en stabil økonomi, høj købekraft, befolkningstilvækst samt stærke mejeritraditioner med et højt forbrug og et sofistikeret detailmiljø, der minder om Europa.

- Gennem vores joint venture har vi vist, at vi kan opbygge stærke lokale brandpositioner, og med opkøbet af Brancourts kan vi bringe vores ekspertise inden for andre kategorier i spil og skabe yderligere vækst i tråd med forbrugernes behov.

Madlavningsost er en naturlig udvidelse af Arlas eksisterende osteportefølje og strategi for Australien. 

I den kategori er hytteost det hurtigst voksende segment med en årlig vækst i volumen på over 40 % drevet af ændrede forbrugerpræferencer omkring sundhed, protein, alsidighed og daglig madlavning.

- Forudsætningerne for fortsat vækst i Australien er tydeligt til stede – både på kategori- og forbrugerniveau, siger Mai Roberts, general manager, Arla Foods Mayer Australia, og følger op:

- Ved at kombinere Brancourts’ produktionskapacitet med Arlas globale kategori- og innovationskompetencer står vi stærkt til at imødekomme forbrugernes behov.

- Vi vil bruge den position til at udvikle hytteostkategorien – lige fra produktudvikling til anvendelsessituationer – og accelerere væksten i det australske marked.

Med opkøbet af Brancourts får Arla adgang til årtiers lokal produktionserfaring og et brand med et stærkt omdømme blandt australske forbrugere, hvilket gør virksomheden til et oplagt strategisk match til Arlas vækstambitioner i Australien.

- For Brancourts handlede det at finde den rette efterfølger til vores virksomhed, om fælles værdier og en langsigtet vision for vores medarbejdere, vores site og det australske marked. 

- Arla kommer med en ambition om at investere i virksomhedens fremtid, samtidig med at man respekterer den arv og de lokale relationer, der har defineret Brancourts gennem generationer.

- Efter mere end 100 år i familiens eje er jeg utrolig stolt af det aftryk, vores familie har sat på australsk mejeri, og jeg glæder mig til at se Brancourts’ potentiale udfolde sig under de nye ejere, siger Julie Brancourts, fjerdegenerationsejer af Brancourts.

Opkøbet forventes at træde i kraft i løbet af de kommende uger. 

-hawin

20/5 2026
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden