Heidelberg trimmer DA/SE organisation

Heidelberg trimmer DA/SE organisation

Den tyske gigant på trykmaskiner og færdiggørelsesudstyr til den grafiske industri Heidelberg flader organisationen ud og styrker servicedelen i Danmark og Sverige.

ERHVERV Da Niels Stielund tiltrådte som direktør for Heidelberg i Danmark og Sverige lagde han en strategi for en organisation, hvor fokus skulle være på kunderne. Det har nu ført til en ændring i organisationen, der har fået skrællet et lag i ledelsen. Det betyder bl.a., at Kim Glödstaf og Nicolaj Svendsen må forlade deres stillinger, skriver agi.dk.

 

— Det er som sådan ikke personerne, vi skærer bort, men opbygningen af organisationen, der ændres. Folk på gulvet skal have større råderum og færre lag at gå igennem, fortæller Niels Stielund til AGI.

 

I forbindelse med de igangværende organisationsændringer skal der også siges farvel til nogle in-house medarbejdere. Til gengæld bliver der ansat nogle nye medarbejdere i andre funktioner. Det er bl.a. kundeservicefunktionen, der får to nye medarbejdere. Og der er blevet ansat en ny personalechef for Danmark og Sverige. Endvidere starter Erik Carlsen som sælger i Jylland, og der søges efter en farve- og lakspecialist til Sydsverige.

 

— Vi er stadig en organisation med 110 medarbejdere i Danmark og Sverige. Og som i alle virksomheder, der udvikler sig, sker der ændringer, så vi tilpasser os den aktuelle markedssituation. Vi har også udnyttet vores tilknytning til Heidelberg UK. Her er de eksperter i SAP, så de står for en del af vores back-office funktioner, der vedrører SAP-systemet, fortæller Niels Stielund.

 

— Salget i Danmark og Sverige går faktisk rimelig godt, fortæller Niels Stielund. - På forbrugsvareområdet oplever vi en stigning i omsætningen, og også på hele prepress-delen går det rigtig tilfredsstillende, både på workflow-siden og på salget af CTP-løsninger. For første gang siden krisen, er der plus på både service, reservedele og forbrugsvarer. Men til gengæld halter maskinsalget langt bagefter. Det betyder, at vi forventer et 09/10 regnskab (slutter 31.3.2010) med et pænt underskud. Men hvis jeg så på driftsresultatet alene, ville det godt nok stadig være med røde tal, men ikke så markant. Så drifstresultatet for året er jeg rimelig godt tilfreds med, den økonomiske situation taget i betragtning. Men vi har ryddet op regnskabsmæssigt og det betyder, at årsresultatet samlet bliver med et pænt underskud, slutter Niels Stielund.

 

Ny organisationsstruktur hos Heidelberg

Samtidig omstrukturerer Heidelbergs bestyrelse pr. 1. april 2010 virksomheden til tre divisioner, bestående af: Heidelberg Equipment, Heidelberg Services og Heidelberg Financial Services. Tidligere ansvarlig for teknologi og udvikling, Stephan Plenz, får ansvaret for Heidelberg Equipment, og Marcel Kiessling, som tidligere har håndteret salg i den amerikanske region, skal lede Heidelberg Service. CFO, Dirk Kaliebe, fortsætter som ansvarlig for Heidelberg Financial Service, og fra begyndelsen af det nye år erstatter nuværende CEO, Bernhard Schreier, den afgående, Dr. Jürgen Rautert, som salgsansvarlig.

 
-jk

11/12 2009
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  • Storproducent drosler ned på papirproduktion

    Storproducent drosler ned på papirproduktion

    emballage ›Stora Enso tager konsekvensen af en faldende efterspørgsel på pair i hele Europa, og vil nu i stedet øge konkurreevnen på flufmasse af træfiberprodukter
  • Succesfuld model mod madspild bliver standard

    Succesfuld model mod madspild bliver standard

    emballage ›På bare et år er mængden af overskudsmad distribueret gennem samarbejdet mellem FødevareBanken og Salling Group næsten fordoblet. Nu skal resten af detailhandlen inddrages, mener de
  • Arla går Down Under på hytteost

    Arla går Down Under på hytteost

    emballage ›Arla Foods styrker tilstedeværelse i Australien med opkøb af hytteostproducenten Brancourts og planlægger samtidig udvidelse af den lokale produktionskapacitet
  • Gråsten styrker genanvendelse

    Gråsten styrker genanvendelse

    emballage ›Med skiftet fra papir- til plastetiketter på Gråstenprodukter bliver det muligt at genanvende 524 tons plast fra den samlede emballage