Procudan har overtaget Dansk Voksfabrik
Den 1. juli 2009 har Procudan A/S overtaget hovedparten af de hidtidige aktiviteter i Dansk Voksfabrik A/S, herunder ostevoks og voks til industriel anvendelse.
Hans Kofoed, der siden 1994 har været adm. direktør for Dansk Voksfabrik, fortsætter hos Procudan i en ny funktion som divisionschef for forretningsområdet Voks. Han udtaler: ”Dansk Voksfabrik har i mange år serviceret en række kunder i Skandinavien. De senere år har imidlertid stillet større krav til investeringer, og jeg ser fremtiden sammen med Procudan som optimal for vores kunder. Jeg ser især frem til at skulle arbejde intenst med forretningsudvikling, der får endnu bedre vilkår sammen med Procudans kompetencer og internationale netværk”.
jk@odsgard.dk