Tre veje til stærkere dansk produktionDe tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026 er fundet

Tre veje til stærkere dansk produktion

En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026

Modige investeringer i robotteknologi og automation er vejen frem i en urolig verden. Det er juryen bag DIRA Automatiseringsprisen 2026 i hvert fald ikke i tvivl om. 

Nu var juryen voteret og feltet af indstillede virksomheder er dermed skåret ned til tre stærke og inspirerende automatiseringsløsninger, som viser mod til at tænke nyt. 

Müller Gas Equipment,Niebuhr Gears ogVelux er årets tre nominerede til prisen, der hylder den gode og inspirerende automatiseringshistorie hos en dansk slutbruger. 

Selvom dansk produktion i øjeblikket befinder sig i et marked med færre investeringer og stor fortrolighed på de helt store projekter, er der masser af innovation at spore hos årets tre nominerede. 

- I et marked præget af tilbageholdenhed og usikkerhed er det fantastisk at se tre cases, der insisterer på at investere. 

- De nominerede repræsenterer stor spredning: Vi har én, der er gået en meget alternativ vej; én, der har investeret i storstilet automation af gigantiske komponenter; og én, der er gået all-in på mindre emner med høj varians. 

- Fælles for dem alle er en markant forbedret produktivitet og et solidt bevis på, at automation fastholder produktion i Danmark, udtaler juryen. 

Før vinderen kåres skal juryen og DIRAs medlemmer besøge de tre virksomheder i august for at opleve robotterne i aktion. 

Automation i sværvægtsklassen
Hvor mange af de automatiseringsløsninger, man normalt ser, beskæftiger sig med emner i den mindre skala, har ?Niebuhr Gears?i Ikast taget fat på de helt store, tunge og svære komponenter til offshore vindmølleindustrien. 

Håndtering af store emner er traditionelt præget af beskidt og ekstremt hårdt manuelt arbejde. Med den nye robotløsning er de tunge og arbejdsmiljømæssigt belastende slibe- og maleprocesser nu flyttet helt ind i lukkede robotceller, hvor der slet ikke er mennesker til stede længere. 

Det har givet Niebuhr Gears en dokumenteret produktivitetsgevinst på over 100 %, så de nu kan følge med kundernes efterspørgsel.  

- Det er fantastisk at se en dansk virksomhed investere i vindmøllesektoren, hvor vi ellers har set rigtig meget arbejde forsvinde ud af landet. Man skal turde tage chancer i den branche, og det gør Niebuhr Gears. 

-De har skåret 50 % af energiforbruget, reduceret malingsforbruget markant og skabt et fuldstændig banebrydende løft af arbejdsmiljøet. Det er et rigtig flot projekt, udtaler juryen. 

Man kan opleve Niebuhr Gears på tæt hold, når DIRA besøger virksomheden torsdag den 20. august 2026 klokken 09.30 til 12.15. Senere samme dag besøger DIRA Velux.  

Tilmelding til virksomhedsbesøget skal ske hos Niebuhr Gears  

Mennesker, maskiner og realtidsdata
Den anden nominerede er Velux, som på deres tilbehørsfabrik i Skjern har etableret en helt ny produktionslinje til deres nyeste generation af rulleskodder, hvor robotter og manuelt arbejde spiller sammen i et nøje tilrettelagt flow.

Velux har valgt en alternativ, agil og yderst fleksibel tilgang til montagen af deres rulleskodder i stedet for den traditionelle linjeopbygning. 

Ud over det høje automationsniveau og selve opbygningen af linjen er den designet med et enormt højt digitaliseringsniveau, hvor virksomheden med realtidsdata kan overvåge produktionen og justere løbende. Løsningen står ikke bare i en demo-hal, den kører i fuld stabil drift.

- De har simpelthen alle punkter med i deres business case og derfor kan man godt kalde dem ”duksedrenge”. De tænker produktivitet, arbejdsmiljø, kvalitet, leveringsevne, salg og bæredygtighed ind i selve projektets hjerte. 

- Måden, de kombinerer robotter og mennesker på i ét gennemtænkt flow, er fantastisk. Det er en fuldendt løsning fra start til slut, lyder juryens begrundelse.

Velux kan opleves på tæt hold, når DIRA besøger virksomheden torsdag den 20. august 2026 klokken 13.30 til 16.15 efter besøget hos Niebuhr Gears. 

Tilmelding til virksomhedsbesøget skal ske hos Velux. 

Mod og tekniknørderi på højt niveau
I Sønderborg har Müller Gas Equipment produceret flaskeventiler af høj kvalitet i knap 100 år. Men selvom man har dybe rødder i historien, kræver det stort mod at rive den vante produktion rundt og satse på en fuldstændig ny platform. 

Müller Gas Equipment er nomineret for en usædvanlig ambitiøs og kompleks robotcelle til undermontage af ventiler. Cellen er baseret på et bin-picking-system med 3D-vision, hvor op til 14 forskellige komponenter fødes ind. 

Det har gjort det muligt at køre uafbrudt produktion i treholdsskift, øge produktiviteten markant og sikre en tårnhøj og ensartet kvalitet. 

- Det er dybt imponerende, at en mindre virksomhed kaster sig ud i en investering med så høj kompleksitet. Det er en løsning, der bliver ved med at overraske positivt, når man er tekniknørd og kigger tæt på de fremsynede løsninger, de har valgt. 

- Og så elsker vi deres fremtidsvisioner, lyder det juryen.  

Besøg hos Müller Gas Equipment er programsat til torsdag den 27. august 2026 klokken 12.30 til 15.15.

Tilmelding til virksomhedsbesøget skal ske hos Müller Gas Equipment

Hvilken af de tre kandidater, der løber med prisen, afsløres tirsdag den 8. september 2026 i forbindelse med en netværksåbningsfrokost på Automatik-messen. 

-hawin

8/6 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg