7-Eleven tester emballerede bananer
Kan plastfolie fremme banansalget? Det mener 7-Eleven. Det markante fald i salget af tobaksvarer i de seneste år har fået virksomheden til at forsøge sig med salg af friske bananer.
MODEN Men den globale butikskæde står overfor et reelt problem - bananerne er kun gule i kort tid, og kunderne finder ikke de brune tiltalende.
For at løse problemet har 7-Eleven henvendt sig til Fresh Del Monte, som har skabt en plastikfolie, der giver mulighed for at frugt solgt stykvist holdes friskt i længere tid. Denne plastfolie er designet til at holde ilt og fugt ud, og dermed modstå fordærv. Bananerne bliver pakket ind allerede mens de er grønne med den hensigt at opnå maksimal modenhed i butikken.
’Free the bananas’
7-Eleven afprøver i øjeblikket de plastpakkede bananer i 27 butikker i og omkring byen Dallas, USA. Hvis prøvningen bliver en succes overvejer selskabet at introducere de indpakkede bananer i alle sine 5.787 butikker så tidligt som i første kvartal af 2010. Hvis ikke det er lykkedes for miljøforkæmpere at forpurre sagen inden da.
Biologisk nedbrydelig plast
Indpakning af frugt bliver nemlig skarpt kritiseret af mange, fordi det tilføjer en emballage til en varer, der allerede har en naturlig indpakning. Men 7-Eleven siger, at de arbejder tæt sammen med Fresh Del Monte på at udvikle en biologisk nedbrydelig indpakning, og selskabet er tilsyneladende ivrig efter at skabe en løsning på de forhindringer for at kunne sælge frisk frugt i en dagligvarebutik.
7-Eleven ser i stigende grad frisk frugt som en vigtig del af sin virksomhed, og forventer at sælge 27 millioner bananer i år 2010.
-jk
Foto: Hatten af for den, der har besluttet at sætte et billede af nogle bananer på de klare plastposer.