Børn og unge skal spise mere frugt og grønt som snacks

Et nyt, tværfagligt forskningsprojekt skal kortlægge unges snackingadfærd og udvikle nye tilbud, der kan lokke børn og unge til at spise mere frugt og grønt

DESIGN Børn og unge ved godt, de skal spise sundt. De gør det bare ikke. Et nyt, tværfagligt forskningsprojekt i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Teknologisk Institut skal kortlægge unges snackingadfærd og udvikle sunde og cool snacks, der kan lokke børn og unge til at spise mere frugt og grønt.

Forestil dig en gruppe unge på vej hen til kiosken. Det er hen på eftermiddagen, og blodsukkeret er på vej ned. Både pigerne og drengene sukker efter lidt lækkert. De kigger sig omkring i kiosken og overvejer, hvad de skal have. En vælger en fransk hotdog, men resten af gruppen vælger en sund cool snack med både frisk frugt og grønt, der netop er kommet på markedet. Det lyder måske urealistisk, men for en gruppe af forskere på Aarhus Universitet er det aktuelt. Deres forskning sætter nemlig fokus på udvikling af sunde snacks baseret på frisk frugt og grønt, målrettet til kræsne teenageres ganer. Frugt og grønt i en ny form, der er så sjov og sej, at den kan slå usunde snacks af banen.

Tværfaglighed er grundstenen i projektet, der hedder Cool Snacks. De fleste forskere har deres daglige virke på Aarhus Universitet, men deres baggrunde er meget forskellige. Cool Snacks udgør et omfattende fagligt samarbejde mellem Institut for Filosofi og Idéhistorie, Institut for Historie og Områdestudier, Institut for Fødevarekvalitet, fødevareforskningscentret MAPP ved Handelshøjskolen, Institut for Informations‐ og Medievidenskab og Institut for Folkesundhed samt Teknologisk Institut, Emballage og Transport. Sammen skal de kortlægge unges snackingadfærd fra forskellige videnskabelige vinkler. Vi fra Teknologisk Institut deltager med vores viden om emballage‐ og distributionsteknologi. Sidst og bestemt ikke mindst, så

deltager en række virksomheder med egne cases.

Unge kommer i fremtiden til at stille flere krav til de produkter, de køber. For at ramme børn og unge så præcist som muligt, er det vigtigt at bringe forskellige fagligheder i spil. Vi skal udvikle de bedste produkter, men de kan kun sælges, hvis de når helt ud til børn og unge og fanger deres opmærksomhed.

I projektet skal der udvikles 10 sunde snack‐koncepter. En række virksomheder kommer nu på banen og bidrager med deres viden og erfaringer. De skal være med til at teste og veje koncepterne og koge dem ind til fem koncepter. Næste skridt er at udvikle et antal konkrete snack‐produkter, som falder i børn og unges smag. Produkterne skal derefter testes i detailhandlen.

Produkt, emballage og køling er en udfordring

Hvor kommer så Emballage og Transport ind i dette projekt? Alle resultater indtil nu viser, at de kommende produkter skal være tilberedte og spiseklare. MEN bearbejdede produkter får en meget kortere holdbarhed, hvorfor hurtig distribution, køling og en emballage med den rigtige luftsammensætning bliver utrolig vigtig. - Vi har målt temperaturforløbet fra avlerne og helt frem til butikken. Disse målinger viser, at kølekæden fungerer rimeligt hele vejen frem til salgsarealet i detailbutikken. Men så går det også galt, siger Hanne Kastberg fra Emballage og Transport.

Nogle steder sælges frugt og grønt helt uden køling, mens mange kølediske har meget forskellige temperaturer og ikke mindst fugtigheder. Når man blæser tør luft hurtigt hen over produktet, så kan det udtørre og blive brunt på ½‐1 time. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

Kommer børn og unge i afdelingen for frugt og grønt?

Forskerne fra Århus har også undersøgt børn og unges vaner. Man har dokumenteret, at de unge hurtigt går forbi afdelingen for frugt og grønt og søger sine snacks i andre afdelinger, hvor de venter at finde slik, kager og snacks. Problemet er bare, at disse afdelinger slet ikke har køleudstyr. Derfor kommer et vigtigt dilemma for butikkerne: Skal man lære de unge at finde produkterne sammen med de øvrige frugt‐ og grøntprodukter. Eller skal man etablere små, simple impulskølere ved siden af slik osv.

Undersøgelserne viser også, at produktet skal signalere nydelse – og ikke sundhed. Unge bruger ikke lommepenge til frugt og grønt, fordi det vil forældrene købe, uden at det koster de unge noget. Produktet skal have en ’drejning’, så den unge også er ’cool’ i gruppen.

Hvilket produkt?

Et andet væsentligt problem er, at et mellemmåltid som snacks dækker over

mange forskellige situationer – og dermed produkter.

I UK er on‐the‐go‐produkter meget populære, men dette marked er ikke rigtigt udviklet i Danmark. Ideen er, at man køber en bakke udskåren frugt i en emballage

eventuelt med spiseredskab, som straks nydes gående/kørende, hvorefter

emballagen kasseres.

Egentlige snack‐produkter er primært udviklet som et mellemmåltid, der serveres i

en skål eller lignende. Kun sjældent spises produktet direkte i en pose – og produktet er normalt helt uegnet til at have liggende i en lomme.

Slik‐produkter er udviklet til at ligge åbne i lommer, tasker ol. Produkterne nydes ofte i små bidder alle steder, når lysten kommer over kunden. Det er også vigtigt, at disse slikprodukter er velegnede til at byde til andre. For børn og unge er det faktisk vigtige midler til at iscenesætte sig selv med.

Men for skrøbelige produkter som frugt og grønt, er det et meget vanskeligt miljø at være i. Både det mekaniske miljø og kølingen er betydelige udfordringer.

Af Søren R. Østergaard, projektkoordinator, TI

Cool Snacks, Teknologisk Institut

FoodPharmaTech’10

Stand L 9370, Scence Corner

Kontakt: Hanne Kastberg og Helle Antvorskov fra Emballage og Transport.

-jk