En mulig sundhedsrisiko ved mineralske olier i emballage har fået emballagebranchen til" /> En mulig sundhedsrisiko ved mineralske olier i emballage har fået emballagebranchen til helt at fjerne kilden til afsmitning - EmballageIndustrien søger her at udrede debatten

" />
Sagen om de mineralske olier

Sagen om de mineralske olier

En mulig sundhedsrisiko ved mineralske olier i emballage har fået emballagebranchen til helt at fjerne kilden til afsmitning - EmballageIndustrien søger her at udrede debatten

Kommentar af dir. Peter Huntley, EmballageIndustrien

 

SUNDHED For godt 1½ års tid siden foretog et tysk institut nogle målinger, som viste, at mineralske olier fra visse typer emballager var trængt ind i fødevarer. Konkret drejede det sig om forekomster af mineralske (mættede og aromatiske) olier i karton- og bølgepapemballage – problemet forekommer ikke i plastfolier. Mineralsk olie stammer primært fra rester af avistrykfarve fra aviser, der indgår i visse kvaliteter af recirkuleret papir.

Ofte vil emballageproducenterne i samspil med deres kunder vælge at styre udenom netop de typer af recirkulerede papirkvaliteter og vælge recirkuleret papir, hvor der indgår renere fraktioner, hvorved en eventuel afsmitning af mineralske olier reduceres til et ubetydeligt niveau. Det betyder, at migration af mineralske olier vil ligge under den generelle grænseværdi for migration af kemiske stoffer fra emballager til fødevarer.

 

Forsigtighedsprincippet råder

Der foreligger dog ingen registrerede tilfælde af forbrugere, der skulle være blevet syge eller dårlige af mad pakket i emballager, hvor der er påvist afsmitning.

Dertil kommer, at EU myndighederne på fødevareområdet ikke har fastslået nogen toksikologisk effekt af en eventuel tilstedeværelse af mineralske olier. Af samme grund ønsker den Europæiske lovgivende myndighed indenfor forbrugersikkerhed (DG SANCO) ej heller at udstede pålæg om specifikke grænseværdier for tilstedeværelsen af mineralske olier. Det europæiske fødevareagentur, EFSA ventes i september 2011 at tage stilling til den toksikologiske profil af olierne.

Men den europæiske emballagebranche har taget skridt til at fjerne denne kilde til afsmitning ud fra den generelle målsætning, at ingen emballage utilsigtet må påvirke den vare, som emballagen skal beskytte.

 

Markedet har reageret

Også de store fødevareproducenter og detailhandelskæder interesserer sig for sagen. Dette ud fra deres generelle målsætning om, at ingen varer på hylderne må påføre forbrugeren sundhedsskade.

Vi står dermed i den paradoksale situation, at markedet reagerer hurtigere og kraftigere end myndighederne på en sag, hvor vi endnu ikke ved om der overhovedet foreligger et sundhedsproblem. Emballagebranchen har bl.a. rettet henvendelse til avistrykkerierne for at anmode dem om at anvende trykfarver, der ikke kan migrere og som ikke indeholder bl.a. mineralske olier.

Som det måske kunne forventes, er avistrykkerne ikke voldsomt indstillet på at udfase disse trykfarver og anvende dyrere alternativer, da det principielt er dem uvedkommende, at deres aviser indgår i en genanvendelseskæde for recirkuleret papir.

 

Returpapir under pres

Reaktionen er en konsekvens af, at der i Europa til stadighed arbejdes mod at opnå den bedst mulige genanvendelse af forbrugte produkter, herunder papir. Dermed presses papirindsamlingen ud i de hjørner, hvor der forekommer de ringeste kvaliteter af papir, der kan være forurenet med en højere mængde af uønskede stoffer.

Disse ringe kvaliteter af returpapir vil derfor bl.a. i lyset af denne sag opnå begrænset anvendelse. Det vil formentlig påvirke prisdannelsen og prisdifferentieringen mellem de forskellige kvaliteter af returpapir og i sidste ende blive styrende for, hvor meget returpapir det er muligt at indsamle og genanvende. Her er miljøpolitik og forbrugersikkerhed så at sige kommet på kollisionskurs – på en positiv måde. Mere information om mineralske olier kan fås hos EmballageIndustrien.

 

(red. jk)

 

Foto: Dir. Peter Huntley, EmballageIndustrien.

 

21/2 2011
  • Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    emballage ›Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer
  • Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    emballage ›Tetrapak styrker fødevaresystemernes robusthed og reducerer klimaaftrykket på tværs af værdikæden med mere end en tredjedel
  • Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    emballage ›Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener
  • Rheinwein på nye flasker

    Rheinwein på nye flasker

    emballage ›Vetropack lancerer en af de letteste flasker til rheinwein i Europa og støtter samtidig et nyt system med genbrugsflasker
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer