En af de mest moderne virksomheder på det europæiske marked for fisk, ALLOGEL, har valgt" /> En af de mest moderne virksomheder på det europæiske marked for fisk, ALLOGEL, har valgt Darfresh 3-Web vacuumpakning

" />
På forkant med emballager til frossen fisk

På forkant med emballager til frossen fisk

En af de mest moderne virksomheder på det europæiske marked for fisk, ALLOGEL, har valgt Darfresh 3-Web vacuumpakning

FØDEVAREEMBALLAGE Fiskeproducenten ALLOGEL SRL er sejlet ind i nyt farvand som den første Sealed Air Cryovac-kunde i Italien, der anvender Darfresh 3-webs, dvs. med tre filmbaner, til pakning af frossen fisk. De første forbrugerreaktioner har været meget positive. For detailhandleren har løsningen fordele i form af længere holdbarhed, et stærkt visuelt udtryk, der giver optimal synlighed samt en lettere og mere øko-venlig emballage, hvor der ikke er anvendt karton. Som mangeårig kunde har Allogel samarbejdet tæt med Sealed Air Cryovac omkring udvikling og afprøvning af denne løsning som en del af deres uomtvistelige engagement i at tilføre deres produkter og processer innovation med fokus på sikkerheden.

 

Fra vision til resultat

Bag Allogels beslutning om at anvende Darfresh 3-webs samt Darfresh R275CD maskinen, har ligget den konkrete hensigt at finde en emballageløsning, der kan kombinere fremragende konserverende egenskaber med en tiltalende præsentation.

Valget faldt på en løsning, der kunne tilfredsstille visionen om en innovativ emballage, der kunne eliminere behovet for en sekundær emballage. Dens kompakte karakter optager mindre plads i køleskabet, man slipper for "tåge" inden i emballagen, og i sidste ende vil der være mindre emballage at skulle bortskaffe, hvilket udgør et væsentligt plus for miljøet. Sealed Air Cryovac var ved sin kundes side hele vejen fra den spæde start med at få udmøntet visionen til en særdeles praktisk konkret løsning. Blandt de mange forskellige serviceydelser, som Sealed Air Cryovac stillede til rådighed, var grafisk design, konstruktion af form, softwareudvikling samt support i forbindelse med lancering og opfølgningsaktiviteter. Giorgio Alloni, fabriks- og produktionsdirektør hos Allogel, beskriver samarbejdet således: “Cryovac teamet er altid til rådighed, når vi har brug for dem. Uanset om vi ønsker at udvikle nye formater eller applikationer eller står med et specifikt emballageproblem, som vi skal have løst, så gør de virkelig enhver udfordring så meget lettere.”

 

Markedets reaktioner

Allogel, som betragtes som værende en af de mest moderne virksomheder på markedet for fisk i Europa, har også deres eget supermarked, hvor de lancerer alle deres nye produkter for at måle forbrugernes respons på første hånd. Den nyligt emballerede frosne fisk viste sig at være en øjeblikkelig succes og kan nu findes i større kæder såsom Coop, Carrefour og Auchan. Giorgio Alloni forklarer: “Vi har investeret i dette nye Cryovac Darfresh 3-web system og vil fortsætte samarbejdet i forbindelse med andre projekter. Vi har stor tro på denne nye emballage og vil fremme den så meget vi kan.”

 

Systemet i aktion

Cryovac Darfresh 3-web vakuumsystem er en emballage skabt fra tre filmbaner, hhv. en bundfilm termoformet i pakkemaskinen og en topfilm vakuumskinpakket ned omkring produktet, hvor begge film har høje barriere-egenskaber, samt en lågfilm. Hver enkelt af disse filmbaner er fuldt trykbare og alle materialer er fri for klor.

Maskinen, som benyttes af ALLOGEL, er Cryovac Darfresh R275CD, som er en af modellerne i den nye generation af Multivac Darfresh pakkemaskiner, der er blevet udviklet i fællesskab af Cryovac og Multivac. Den har hukommelse til 200 programindstillinger. Alle maskinfunktioner, herunder temperaturkontrol og timere styres af mikroprocessorer og betjenes via et berøringsfølsomt kontrolpanel og en LCD-skærm. De højeste standarder for sikkerhed og hygiejne sikrer, at udstyret imødekommer al relevant europæisk lovgivning.

 

ALLOGEL SRL er en familieejet virksomhed i Brembio, Lodi, som ligger 40 km syd for Milano, og her beskæftiger man 35 ansatte. Virksomheden, der blev grundlagt i 1983, har specialiseret sig i import og pakning af fiskeprodukter af høj kvalitet. I 2007 opnåede man International Food Standard (ISF) certificering for arbejdet med og pakningen af fiskeprodukter og færdigretter. Efter at man i de senere år har haft en årlig vækstrate på 7%, fremstiller Allogel årlige mængder svarende til 900 ton, hvor man især leverer til det italienske marked. Fremtidsplanerne omfatter udvikling inden for mikrobølgeegnede emballager til færdigretter baseret på fisk. Allogel produkterne sælges både under virksomhedens egne varemærker samt under private handelsmærker.

 

-jk

 

10/8 2011
  • Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    emballage ›Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer
  • Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    emballage ›Tetrapak styrker fødevaresystemernes robusthed og reducerer klimaaftrykket på tværs af værdikæden med mere end en tredjedel
  • Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    emballage ›Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener
  • Rheinwein på nye flasker

    Rheinwein på nye flasker

    emballage ›Vetropack lancerer en af de letteste flasker til rheinwein i Europa og støtter samtidig et nyt system med genbrugsflasker
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer