Ny salgschef hos Scanket
Et i etiketbranchen kendt ansigt skifter pr. 1. februar sæde fra Skanem Hobro til Scanket Birkerød
ETIKETTER For at styrke organisationen har Scanket A/S ansat Poul Vium, 52 år til at lede salgsafdelingen. Med mere end 30 års erfaring indenfor etiketbranchen har Poul Vium evnen til at se både forud og fremad.
- Jeg ser frem til de nye udfordringer, der både byder på nye og gamle ansigter, siger Poul Vium, der i funktionen som salgschef vil tage sig af hele Danmark.
- Vi kan håndtere alle typer af etiketter i Scanket, lige fra shrink sleeves, inmould etiketter og alle andre typer selvklæbende etiketter, siger Poul Vium. – Vi er også stærke på print-on-demand løsninger, hvor vores nyeste digital printer HP Indigo WS6000 sikrer, at vi hver gang er i stand til at levere første klasses etiketter.
-jk
Foto: Poul Vium, ny salgschef hos Scanket A/S, Birkerød.