Send til en ven   Udskriv1/4 2011 kl. 14:23
Send til en ven

Klimax subperformer i 2010

Utilfredsstillende resultat sidste år skal nu vendes til fremgang for en af Danmarks største etiket- og emballageproducenter

REGNSKAB Året 2010 gik hårdt ud over Klimax koncernen, men efter integration af tilkøbte virksomheder og omkostningsreduktioner går det nu den rigtige vej. Det meddeler virksomheden i sin Årsrapport 2010, udsendt 14. marts 2011.

 

Virksomhedens nettoomsætning steg i 2010 med 67 mio. kr. og endte på 337 mio. kr. Salget af etiketter i Danmark endte på 90 mio. kr. Et fald i forhold til sidste regnskabsår på ca. 3 mio. kr. svarende til 3,2 %.

 

Koncernens resultat i 2010 var et underskud på 4,1 mio. kr. mod 3,5 mio. kr. året før. Forventningen var et underskud på 2 mio. kr., hvorfor resultatet betegnes meget utilfredsstillende.

 

- 2010 har som forventet været et vanskeligt år for Klimax, men det har samtidig været et år, hvor der er gennemført markante ændringer for at sikre en stærk virksomhed, som kan markere sig positivt, siger Peter Arnold Busck, adm. direktør, Klimax A/S.

 

- Som følge af den fortsatte priskonkurrence forventes en uændret nettoomsætning i 2011. Nettoomsætningsstigningen i etiketter (mængder) men ikke i kroner medfører, at kapaciteten udnyttes mere effektivt. Dette og de gennemførte organisatoriske tilpasninger medfører en forventning om en væsentlig stigning i resultatet i 2011, og der forventes således et positivt resultat, meddeler klimax.

 

-jk

 

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900