
Jimco opruster på hjemmemarkedet
Langelandske Jimco A/S har kunder over det meste af verden – og oplever samtidig et betydeligt uudnyttet potentiale på hjemmemarkedet. Derfor har man ansat Mikael Andersen i en nyoprettet stilling som Area Sales Manager
PROCES UDSTYR Jimco A/S har siden 1993 udviklet og produceret luft- og vandrensningsanlæg til fx produktionsvirksomheder, storkøkkener, hospitaler og plejehjem. Produkterne anvendes til rensning og sterilisering af luft og spildevand – også med henblik på at fjerne lugtgener, forbedre indeklimaet samt reducere brand- og smittefare. – Her i Danmark kommer der løbende nye restriktioner for brugen af kemikalier til sterilisation. Da vores løsninger er kemikaliefri, ser fremtiden lovende ud, siger adm. direktør Jimmy Larsen.
Med henblik på at udnytte potentialet på hjemmemarkedet er Mikael Andersen ansat i en nyoprettet stilling som Area Sales Manager. Her får han ansvaret for at afsætte industriløsninger til både nye og gamle kunder i Danmark, samtidig med at han indtræder i Jimcos ledergruppe. – Ikke to dage er ens, og virksomheden er i konstant udvikling. Her er tale om et drømmejob, hvor jeg både kommer til at agere som Jimcos lokale kontaktperson på hjemmemarkedet og som medlem af ledelsen. Lige nu handler det mest om at indgå i dialog med danske kunder, som vi allerede har relationer til, forklarer han. – Jimco har igennem en årrække hovedsagelig fokuseret på eksport, og mange nye, eksisterende og tidligere kunder herhjemme har lige nu nogle behov, som vi kan hjælpe dem med at løse.
En gammel kending
Mikael Andersen, der er uddannet elektriker, har tidligere arbejdet hos Jimco. I 2005 blev han ansat i virksomhedens KPC-division, som hovedsagelig leverer udsugningsløsninger til fødevareindustrien, restaurationsbranchen og storkøkkener. Her arbejdede han først et år som tekniker og siden som produktionschef. Inden han i første omgang kom til Jimco, har han bl.a. været industrielektriker hos Daloon i Rudkøbing. Efter den første periode hos Jimco valgte Mikael Andersen at søge nye udfordringer som overmontør i en installationsforretning, hvor han bl.a. var ansvarlig for tilbudsgivning og kundekontakt.
Da han erfarede, at Jimco-direktør Jimmy Larsen manglede en erfaren tekniker til kundekontakt og som ’højre hånd’, tog Mikael Funk straks kontakt til sin gamle chef. – Vi syntes begge, at det var en god idé at genoptage samarbejdet. Jimmy ville gerne have en person med stærkt erfaringsgrundlag, og jeg ønskede at arbejde mere specialiseret inden for et snævert fagområde. Da Jimco er den eneste danske virksomhed af sin art, har det været en fordel at ansætte mig frem for en helt udenforstående. Jeg kender personalet, produkterne og procedurerne.
Positive oplevelser
Et af de projekter, som Mikael Andersen nu arbejder på, er hos Copenhagen Admiral Hotel, der skal have installeret et nyt udsugningssystem i køkkenet. – Det nuværende system sender 20-25.000 kubikmeter luft ud til fuglene i timen. Med vores løsning kan de genanvende luften og dermed opnå store besparelser. Oprindelig fandt de os på nettet, fordi de ledte efter et varmegenindvindingssystem. Da de erfarede, at vores løsning også både kunne fjerne lugtgener fra køkkenet og forebygge ildebrande, blev det tydeligt, hvor mange fordele der er ved en komplet luftrensningsløsning.
Salgschefen understreger, at det vil tage tid at udvikle det danske marked i en grad, så det fulde potentiale udnyttes. Hans foreløbige oplevelser er dog positive. – Jeg har allerede lært meget. Før arbejdede jeg primært med Jimcos produkter til storkøkkener, men nu dækker jeg hele porteføljen. Der er meget arbejde forude, og vi har en del nye initiativer i støbeskeen, som jeg glæder mig meget til at arbejde videre med, slutter Mikael Andersen.
-jk
Foto: Et af de projekter, som Mikael Andersen nu arbejder på, er hos Copenhagen Admiral Hotel, der skal have installeret et nyt udsugningssystem i køkkenet.
Relaterede nyheder
- • Smart kamera LSIS 400i med nye features
- • Et smart lille industrikamera
- • I Rubik-terningens ånd
- • Fisk, fisk og atter fisk
- • Fransk olivenleverandør presser vægten
- • Opskummet lim klæber bedre
- • Dansk limekspert starter op i Nordpolen
- • Nye dimensioner inden for decentral drev arkitektur
- • Innovationspris til transportenheder
- • Fokus på livskvalitet, arbejdsmiljø og effektivitet
- • Ny salgsdirektør for nødstrømsanlæg
- • Elektriske cylindere sætter ny standard
- • Spørg til gassen på www
- • Cabinplant modtager Ingeniørens Produktpris 2011
- • Q-System etablerer datterselskab i Sverige
Seneste nyheder
- • 165 år med emballage - nu FSC-mærket
- • En velfungerende ledergruppe skaber de bedste resultater
- • Smart kamera LSIS 400i med nye features
- • Dåsegigant kræver stabil strøm
- • Få styr på farverne
- • Cermex på fransk jagt
- • 600 maskinbyggere kan ikke tage fejl
- • Sealing System overtager TH-Consult
- • Chep får miljømærkning i alle europæiske afdelinger
- • Komori og Landa indgår strategisk partnerskab
- • Intelligente kartoner skifter farve, når mælken bliver sur
- • Where have all the pallets gone?
- • RealVue 3D Packager 3D-visualiseringsværktøj
- • Et smart lille industrikamera
- • Strapping af gods på paller
- • Mil-tek Danmark A/S styrker sin internationale profil
- • Stora Enso og HP printer på kartonemballage
- • Heidelberg satser på NanoInk
- • ACT Logimark Danmark ny leverandør til Arla
- • Nolato køber Cope Allman Jaycare
- • Ny barrierekrympefilm
- • Revolutionerende ink-jet-system
- • Nyt Sappi papir gør sin entré på drupa 2012
- • Ribs og ramsløg kan konservere kød
- • I Rubik-terningens ånd