Send til en ven   Udskriv20/1 2011 kl. 12:56
Send til en ven

Heidelberg forlader Sverige

Heidelberg har netop besluttet at lukke sit kontor i Limhamn og varslet opsigelsen af 17 medarbejdere - flytningen til nye lokaler i Ørestadsregionen gennemføres i løbet af sommeren

TRYK Heidelberg Danmark/Sverige har d. 19. januar varslet opsigelsen af 17 medarbejdere og derved besluttet at lukke sit kontor i Limhamn, udenfor Malmø. Flytning og installation i nye lokaler i Ørestadsregionen nær Kastrup gennemføres i løbet af sommeren.

 

Salgsdirektør Jens Cronval, der som bekendt tiltræder posten som ny administrerende direktør, når Niels When Stielund forlader virksomhed den 31. marts, meddelte overraskende beslutningen, selv om tanken om sammenlægning har været der en tid - skriver det svenske nyhedssitet www.graphicnet.se.

 

- Det er i virkeligheden ingen ny plan, men noget vi har arbejdet på de seneste 18 måneder nu. Planen er simpelthen accelereret og indtil videre ved vi kun, at hovedkontoret i Ballerup og servicecentret i Limhamn skal afvikles og vil blive sammenlagt på dansk jord, siger Jens Cronval.

 

I forbindelse med ændringerne har 17 medarbejdere modtaget varsel om opsigelse, seks personer i Sverige og 11 personer i Danmark. Personalet i Limhamn kommer til at rykke med flyttelæsset og arbejde på den danske side.

 

Jens Cronval vil dog ikke kommentere på, hvordan Heidelbergs afdelinger i Stockholm og Gøteborg påvirkes af forandringerne. Han vil heller ikke ind på, hvem der berøres af opsigelserne, men siger, at "det er muligt, at der sker visse forandringer i fremtiden." Bland andet arbejdes der på at ansætte en ny landedirektør for Sverige, som bliver svensk/dansk salgsdirektør.

 

- Det er trist, når sådan noget sker, men eftersom vi har planlagt det gennem længere tid er det ikke nyt. I praksis vil intet blive ændret og tanken er, at vores kunder skal få endnu bedre service, når virksomheden er samlet på en adresse, siger Jens Cronval.

 

Heidelberg Danmark/Sverige vil efter sammenlægningen igen komme op på at have 85 ansatte. - Hvor det nye kontor kommer til at ligge er endnu ikke bestemt men flytningen vil  blive gennemført indenfor seks måneder, siger Jens Cronval.

 

-jk

 

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900