Har du styr på paragrafferne
Kravene til fødevareemballage er stigende i disse år - kursus på Teknologisk Institut hjælper den emballageansvarlige godt på vej
KURSUS Ud over kravene til emballagens primære funktionalitet, såsom mekanisk styrke, barriereegenskaber, brugsegenskaber osv., stilles der også lovkrav til emballagens sundheds- og miljømæssige kvalitet.
For alle virksomheder, der sælger eller anvender emballage til fødevarer, er det påkrævet at have opdateret viden på området.
Tilhører du emballageindkøbere og -teknikere, salgskonsulenter og andre med faglig interesse for fødevareemballage og har du brug for at blive opdateret, så har du nu mulighed for at deltage på kurset ”Emballering af fødevarer”, som afholdes 27. marts 2012 på Center for Emballage og Transport, Teknologisk Institut i Taastrup.
Få mere information på http://www.teknologisk.dk/uddannelser/k54019, hvor du også kan tilmelde dig - eller ring tlf. 72 20 31 50.
-jk