Send til en ven   Udskriv8/6 2011 kl. 11:33
Send til en ven

BEUMER åbner kontor i Skandinavien

Den internationale logistikleverandør, BEUMER åbner nu kontor i Skandinavien – for få år siden blev danske Crisplant indlemmet i koncernen

PALLETERING BEUMER leverer specialiserede løsninger til intern transport, palletering, emballering og distribution til forskellige industrier verden over, og virksomheden ønsker med det nye kontor at styrke samarbejdet med sine nordiske kunder.

 

”Skandinavien er jo et stort industriområde og som sådan et naturligt marked for os at være til stede på. Med det nye kontor vil vi kunne servicere vores skandinaviske kunder endnu bedre og understøtte vores ekspansion i regionen. De bedste og mest effektive logistikløsninger finder vi i samarbejde med vores kunder – og et geografisk nærvær giver samarbejdet optimale betingelser,” siger den ansvarlige for BEUMER Scandinavia, Torben Lund.

 

Intern transport, emballering, sortering og distribution

BEUMER har i mere end 75 år leveret interne transportløsninger til nogle af de mest krævende brancher. Udgangspunktet var cementindustrien, hvor materialet udsættes for stort slid, samtidig med at der stilles krav om høj kapacitet og yderst driftsikre løsninger. Efterhånden udviklede virksomheden sig til at blive markedsledende og en af verdens største på sit felt. I dag arbejder BEUMER inden for alle brancher med specialiseret teknologi til transport og lastning, palleteringsanlæg og palle transportsystemer, emballering samt fuldautomatiske systemer til sortering og distribution.

 

Fra maskinleverandør til logistikpartner

Med afsæt i nogle af de mest krævende brancher, hvor driftsikkerhed er afgørende, har BEUMER sideløbende bevæget sig fra blot at være maskinleverandør til også at fungere som en logistikpartner. Det betyder, at BEUMER i dag leverer samlede og optimerede logistikløsninger – eksempelvis hele produktionslogistikken fra transport af råmaterialer til det færdige produkt er fyldt i sække og ligger emballeret på pallen. BEUMER tilbyder ikke blot standardløsninger, men udvikler, bygger og installerer skræddersyede løsninger, der præcist matcher det enkelte projekt, opfylder lokale krav og sikrer en effektiv økonomisk drift. – Og den slags løsninger skabes i tæt samarbejde med kunderne og kræver fysisk tilstedeværelse i regionen.

 

Globalt netværk sikrer lokal kontakt

Et globalt salgs- og servicenetværk med datterselskaber og tilknyttede virksomheder på alle kontinenter samt salgsrepræsentanter i mere end 70 lande sikrer BEUMER tæt kontakt til sine kunder. Allerede for et par år siden overtog BEUMER Gruppen således den tidligere konkurrent, Crisplant, der har hovedsæde i Danmark. På feltet for moderne logistiksystemer til bagage- og materialehåndtering er Crisplant specialist i automatiseret og effektiv sorteringsteknologi. Crisplant er fortsat et selvstændigt brand og blev indlemmet i BEUMER Gruppen som led i en langsigtet strategi om at udvikle BEUMER-koncernen på verdensplan. BEUMER har p.t. flere end 2300 ansatte og produktionsfaciliteter i Europa og Asien, og for den uafhængige, familieejede virksomhed er kontrolleret vækst perspektivet for den globale positionering.

 

-jk

 

Foto: Den effektive pakningsmaskine BEUMER strech hood beskytter varen, minimerer folieforbruget og giver en god displayvirkning (foto: BEUMER Group GmbH & Co. KG).


Foto/lille: Beliggenheden i Aarhus. Nu også med et kontor for afdelinger Transport og Afsending, Palletering og Pakning (foto: BEUMER Group GmbH & Co. KG).

 

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900