Bedre emballage fordobler grøntsagers holdbarhed

Bedre emballage fordobler grøntsagers holdbarhed

Ny forskning viser, at den rigtige emballage kan forlænge frugt og grønts holdbarhed mærkbart. Et seminar i Odense den 8. januar 2013 samlede gartnerier, supermarkeder og emballagebranchen

FRUGT & GRØNT På nuværende tidspunkt emballerer gartneribranchen enten slet ikke eller efter principperne ’Pack-and-Pray’ eller ’Trial-and-Error’. De årlige tab i distributionskæderne skønnes at ligge på mellem 2,5 og 4 mia. kr. Hertil kommer unødvendig transport af produkter, der kasseres og belaster affaldssystemerne og miljøet.

Gøre op med madspild
Centerchef Lars Germann fra Teknologisk Institut Emballage og Transport indledte seminaret ’Emballering af frugt og grønt’ på GartneriRådgivningen i Odense den 8. januar i år med at takke Forsknings og Innovationsstyrelsen for deres støtte til det fire årige udviklingsprojekt ’Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt’, der nu med seminaret tog sin endelige afslutning.

Med 120 forventningsfulde deltagere fra frugt- og grønt-avlere, detailhandlen og emballageproducenter blev der hurigt lukket for den rekordstore tilslutning, der var usædvanlig for Teknologisk Institut, men ikke desto mere glædeligt.
- For at kunne opretholde Danmarks internationale position som en kreativ og innovativt tænkende nation, er det vigtigt , at vi bevarer produktionen i vores primærerhverv, fx gartneribranchen, for at vi derved kan høste inspiration til videre nytænkning og udvikling i vores mere videnstunge erhverv, mente Centerchefen.

- Jeg oplever personligt, at frugt og grønt kan være svære for forbrugerne at købe, fordi der ofte mangler fx datomærkning – og så er det ikke sådan lige at emballere frugt og grønt. Mange vælger metoden ’Pack-and-Pray’, der hentyder til en mere skyndsom indpakning efterfuldt af at slå korsets tegn for sig - og så ellers bare håbe på det bedste!
- Og så skal vi gøre op med det omsiggribende overforbrug, der som med firehjulstrækkere og samtalekøkkener også handler om, at bedre emballage kan være med til at mindste det alt for høje madspild, mente Lars Germann. Et emne, som flere oplægsholdere efterfølgende også kom ind på.

Danskere elsker kød

Fra FDB, der bl.a. ejer coop, gjorde programchefen for klima og miljø Signe Didde Frese det klart, at vi danskere er storforbrugere af kød. – Fra vores antropologiske studier ved vi, at danskere simpelthen elsker kød langt højere end andre lande i verden – og det går naturligvis ud over frugt og grønt. Men vi vil gerne spise flere grøntsager, sagde programchefen.

- Det handler derfor om, at gøre varene appetitlige, spændende og tilgængelige, sagde Signe Frese, der gjorde forsamlingen opmærksom på, at forbrugernes egne husholdninger står for fem gange så meget madspild sammenlignet med supermarkederne (brød står for 38% frugt og grønt 25% og pålæg 25%). Ifølge forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad, smider danskerne frugt og grønt ud for 2,2 mia. kr om året.

- Vores studier viste også, at der hersker en såkaldt ’firedagesregel’ i de danske hjem, hvor vi giver resterne en chance i køleskabet på fire dage, hvorefter vi tørt kan konstatere for os selv om omverdenen, at madvaren vist er blevet fordærvet og derved er rykket over i kategorien ’affaldsspand’. Dette lille mentale trick med at anvende køleskabet som ’madhospice’ har derved givet os en god samvittighed, når vi i sidste ende må smide madresterne i skaldespanden.

- Vi kunne derfor mindste madspildet en del ved at ændre på vores madkultur. Men også emballagen kan hjælpe på problemet, sagde hun. Pakningsstørrelserne er ofte for store og derved uhensigtsmæssige for singlehushold (som der er 40% af i Danmark). - Og så vil genlukfunktioner også hjælpe, idet det er besværligt at genbruge en varar pga. kravet om omemballering, sluttede Signe Didde Frese fra FDB. FDB har i øvrigt netop udsendt en ny iPhone App, der skal hjælpe forbrugerne med at forlænge madvarernes holdbarhed.

Salat har brug for ilt
Merete Edelenbos, lektor fra Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, tog herefter ordet og under titlen ”Hvad skal der til for at få succes med emballagen” fortalte Merete om ’problembørnene’ indenfor frugt og grønt, især brocolli og salat.

- Når først frugt og grønt er høstet, så ændres kvaliteten som hovedregel kun i en retning, og det er nedadgående, sagde Merete Edelensboe, der gang på gang betonede frugt og grønt som levende produkter, der deraf er temperaturafhængige: - Frugt og grønt elsker køl, så derfor er temperaturen sammen med den rette pakning afgørende for en holdbarhedsforlængende indsats, både i butikkerne og hjemme hos forbrugerne, sagde lektoren i fødevarer.

- Hvis der ikke er sammenhæng imellem pakning og typen af produkt, holder varen sig væsentligt kortere tid. Hvis man eksempelvis pakker babysalat i en pakke, der er alt for tæt, kollapser den simpelthen, fordi der er tale om levende produkter, der videreudvikler sig også efter de er blevet pakket. Derfor har den brug for en vis mængde ilt, sagde Merete Edelenbos.

- Men hvad er det så for faktorer, der giver den optimale emballage, spurgte Merete Edelenbos. - Mængden af gas og fugtighed i emballagen skal være optimal i forhold til varens beskaffenhed, hvor fx brocolli har en anden respirationshastighed end fx en gulerod. Så ved at variere på temperatur samt emballagens tæthed, og dermed adgang til fugtighed henholdsvis afgivelse af gas, samt emballagens fysiske beskyttelse, kan den rette balance findes, der giver optimal holdbarhed. – Og husk, at det er det svageste led, der bestemmer, hvornår produktet bliver smidt i skraldespanden, afsluttede Merete Edelenbos.

Modelværktøj til rådighed

Hanne Kastberg, seniorkonsulent fra Teknologisk Institut og tovholder på innovationskonsortiet ’Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt’, havde en væsentlig pointe omkring emballagens rolle i miljødebatten: - Miljøbelastningen ved at bruge plast som emballage er mindre end det madspild, som ville opstå ved underemballering.

Og det er netop kampen mod madspild, der er et vigtigt fokus for arbejdet, som allerede går den rigtige vej. Det viser en række stikprøver, som holdet bag har foretaget sideløbende med forskningen. I 2010 fandt de, at 44% af de spiseklare produkter - også kendt som convenience-produkter - i de danske supermarkeder blev kvalt, fordi de blev pakket i for tæt emballage. En ny stikprøve foretaget ved udgangen af 2012 viser imidlertid, at det tal i dag er faldet til kun 19%
- Det var vi rigtig glade for at erfare, og det viser også, at der er masser af potentiale, siger Hanne Kastberg.

Hun pointerede, at råvarens respiration skal passe med emballagens permeabilitet: - Vi har i innovationskonsortiet udviklet et simpelt modelværktøj, der optimerer forholdet mellem frugt og grønt respirationen, temperaturforholdene samt foliens permeabilitet.

Succes for convenience

Henrik Nielsen, kategorichef for grønt i Coop, havde medtaget et skyndsomt udvalg af supermarkedskædens fire forskellige grønt-mærker: X-tra, C (convenience), Smag forskel og Økologi.
– Varen skal altid være tiptop i orden og så må det godt være en lidt speciel sort eller smag og endelig en lækker emballage, som fx med ’Smag forskel’-gulerødderne i en formstøbt plastbakke. Vi sælger faktisk flere af disse noget dyrere gulerodsbakker end de traditionelle billige X-tra-poser, afslørede kategorichefen.

– Vi har gjort det nemt for kunderne at kende forskel på vores mærker, så de nemt kan få fat i den ønskede varer. - Vi bruger desuden emballagen til at fortælle historien om den enkelte vare og dens producent, sagde Henrik Nielsen, der lagde vægt på at samarbejde med få men nøje udvalgte leverandører med lang tradition for gartneri.
Coop har eksperimenteret med convenience-produkter i snart 25 år, men er først i foråret 2010 lykkedes med at slå for alvor igennem: - Vi sælger sindsygt meget af fx blandet salat med toppings, der er blevet et hit ude i butikkerne.

Coop gør desuden meget ud af at finde frem til den rette emballage i samarbejde med leverandørene: - Vores ønsker til emballagen er, at den giver produktet en bedre holdbarhed, er lækker og funktionel, er med til at fortælle varens historie samt fokuserer på mængden af indholdet for at minimere madspild, fx gennem mindre portioner.

Indpakning fordobler bananers holdbarhed

ScanStore Packaging, der udvikler løsninger til at indpakke fødevarer, har været med i innovationsprojektet fra begyndelsen og trukket på en del inspiration og viden herfra i udviklingen af deres egne produkter.

- Tag emballering af bananer: I dag ligger de tydeligvis løst i butikker. Når de ligger løst, har de en holdbarhed på 6-7 dage fra importøren sender dem ud til butikkerne, siger adm. direktør for ScanStore Packaging, Kim Berg Jensen.
- Hvis du pakker dem i folie, som er tilpasset bananer, har de pludselig en holdbarhed på mellem 12-15 dage. Den viden og teknologi var vi allerede i gang med før projektet, men vores viden er siden blevet forfinet og videreudviklet, sagde han.

Dialogen i centrum

Under den afsluttende debat blev det bl.a. fremført, at det stigende antal ungarbejdere i supermarkederne kunne risikere at udgøre en barriere for udbredelsen af frugt og grønt blandt danske forbrugere, idet ungarbejderne ikke er klædt godt nok på til at kende til de solgte varer: - Når jeg spørger en ekspedient om, hvor courgetterne er henne, så viser han mig hen til agurkekassen, sagde en fortvivlet tilhører.

Og oplægsholderne havde bl.a. følgende korte kommentar til tilhørerne:
- Samarbejdet er vigtigt mellem detailhandel og producent, sagde Henrik Nielsen, kategorichef for grønt i Coop.
- Det er et must med fælles standarder, der er gældende både hos detailleddet og i produktionen, sagde Merete Edelenbos, lektor fra Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer.
- Man kan godt blive overrasket over så få genluk-emballager der findes ude i butikkerne, når der nu er så mange singlehusholdninger i Danmark (40%), sagde Hanne Kastberg, seniorkonsulent fra Teknologisk Institut.

Innovationskonsortiet ’Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt
Projektstart september 2008 - afsluttet september 2012.
Det overordnede formål med innovationskonsortiet var at udvikle nye metoder og systemer til pakning af frisk frugt og grønt, som giver branchen mulighed for at udvikle forarbejdede fødevareprodukter med stor værditilvækst, høj spisekvalitet og lavt spild i distributionskæden. Den egentlige udfordring var derfor at udvikle nye pakkemetoder og -systemer ud fra et videnskabeligt grundlag og at omsætte ny viden, metoder og teknikker til praktisk anvendelse i branchen.

Konsortiet består af følgende virksomheder:
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Teknologisk Institut
Aarhus Universitet – Institut for Råvarekvalitet
Årstiderne
GASA Odense Frugt og Grønt
Ørskov Frugt
ScanStore
Multivac
CFS
NNZ
Linde Group
PBI-Dansensor
Videometer
Samt en række mindre producenter af frugt og grønt.

-jk

Foto: Oplægsholderne under den afsluttende debat på seminaret i Odense den 8. januar om pakning af frugt og grønt – (fv.) Hanne Kastberg, seniorkonsulent fra Teknologisk Institut, Henrik Nielsen, kategorichef for grønt i Coop og Merete Edelenbos, lektor fra Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer.

11/1 2013
  • Borgmestre ønsker nationalt genbrug af take-awayemballage

    Borgmestre ønsker nationalt genbrug af take-awayemballage

    emballage ›Borgmestrene i Danmarks tre største byer opfordrer i et fælles brev regeringen til at indføre et nationalt genbrugssystem for emballage fra take-awayprodukter
  • Top-cover sparer 920.000 kilo plastik om året

    Top-cover sparer 920.000 kilo plastik om året

    emballage ›JYSK stopper med at rulle plastfolie om toppen på de paller, der sendes ud til butikkerne. I stedet skal der bruges genanvendelige covers, som butikkerne har mulighed for at benytte sig af ved behov
  • Unge skal lære at pante mere

    Unge skal lære at pante mere

    emballage ›WWF Verdensnaturfonden og Coca-Cola vil med bl.a. en 'pant-koncert' støtte de unge forbrugere til gode pantvaner og sikre, at mindre emballage ender i naturen. Selv om vi her i langt er gode til at pante, ender 170 millioner pantflasker og dåser uden for det danske retursystem
  • Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    emballage ›Danmark har i 20 år kæmpet for at sikre pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det bliver nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Ordningen vil dog først træde i kraft om fem år
  • Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    emballage ›-Det er vigtigere at få reduceret forbruget af plastik og skabe produkter, der holder længere, end at se på genanvendelse, hvis vi skal problemet med plastikforurening til livs. Det skriver lektor Kristian Syberg fra RUC sammen med en række internationale forskere i anerkendt tidsskrift
  • København skal have mere genbrugelig mademballage

    København skal have mere genbrugelig mademballage

    emballage ›Mindst 200 ton brugt emballage fra take-away ryger hvert år i - eller ved siden af - byens skraldespande. Det er et forfærdeligt ressourcespild, mener kommunen, som nu vil støtte flere genbrugsinitiativer
  • DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    emballage ›Virksomheden International Paper - IP - bliver ifølge flere kilder den nye ejer af den europæiske emballagevirksomhed. Konkurrenten Mondi er dermed ude af billedet
  • Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    emballage ›Future Disc Top er navnet på en fuldt genanvendelig og låsbar lukkeløsning til bl.a. skønhedsprodukter. Men den vil producenten, Apter Closure afhjælpe problemerne med emballage af blandede produkter, hvor kun beholderen kan genanvendes