Jens Bjørn stiftede i 1995 ScanTeco. Han startede sin karriere i den grafiske branche i 1983 som teknisk sælger.20 år med innovation og dynamik
En af den grafiske branches førende leverandører, ScanTeco, kan i år fejre 20 års jubilæum
TRYK ScanTeco blev grundlagt i 1995 og fra starten udgjorde rotationsstans, dybtryk, flammetreatning, extrudering, rulleskæring og laminering grundstene.Igennem årene har ScanTeco føjet maskiner og ekstraudstyr til sit specialområde, desuden et stort knowhow. ScanTeco er i dag kendt som en seriøs samarbejdspartner, der arbejder med stærke kvalitetsbrands kombineret med et højt serviceniveau.
Jens Bjørns baggrund
Stifter og ejer af ScanTeco, Jens Bjørn, startede sin karriere i den grafiske branche i 1983 som teknisk sælger, hvor han arbejdede med emballagevirksomheder, handelstrykkerier samt avisbranchen. Efter fem års ’uddannelse’ og intensiv bearbejdning af det skandinaviske marked besluttede Jens Bjørn at udfordre andre brancher samt forskellige dele af verden.
Det betød at Jens Bjørn fra 1989 og frem til 1992 havde Latinamerika som sin base, dog med det ene ben i branchen for medicinsk udstyr. Derudover opgraderede han sin teoretiske viden med en MBA (Master of Business Administration). Fra foråret 92 til foråret 94 var rotationsstans hans fokusområde; og i 94/95 følte Jens Bjørn, at han var moden til det og startede ScanTeco.
Firmaet i dag
ScanTeco leverer maskiner, udstyr og nøglefærdige løsninger til trykkeri-, emballage- og konverteringsbranchen, altid med fokus på kvalitet og service. Desuden er der en ny afdeling, der arbejder med plast og recycling af plast og andet affald. ScanTeco repræsenterer stærke og innovative brands, og styrken er at matche disse forskellige løsninger til kundernes krav og behov.
ScanTeco opererer i hele verden men med hovedvægt på de skandinaviske og baltiske lande. ScanTeco har betydelig aktivitet i Rusland og Ukraine med laminering, dybtryk og konvertering. Desuden aktivitet i Pakistan. Core business i dag er dyb- og flexotryk, samt væsentlig aktivitet i bølgepapbranchen, hvor man bl.a. har avanceret digitaltryk til netop bølgepapemballage.
Agenturerne
ScanTeco’s agenturer repræsenterer en bred vifte indenfor bl.a. flexo og dybtryk. Hollandske Apex, som er verdens største producent af aniloxvalser med verdenspatent på GTT slalom-graveing der let og smidigt renses af Bicarblast cleaning liquids. Tjekkiske Soma, nu en af Europas bedste producenter af flexotrykpresser, bl.a. med den meget populære midweb presse Optima som er meget interessant for især etikettrykkerierne. Japanske Futec som er avanceret 100% baneovervågnings system. Italienske Nordmeccanica, som vel er lamineringsmaskinernes svar på en Roll Roice.
Desuden forhandler ScanTeco franske ATN med Dybtryk til Karton og Hollandske Madern verdensførende Rotationsstans. Engelske Troika, som er avanceret måleudstyr til aniloxvalser og flexoklicheer. Foruden en række leverandører af bl.a. luftekspanderende valser, aluminiums- stål og carbon valser. På recycling området repræsenter ScanTeco Pavel Kompaktors og østrigske Starlinger group, som er verdens førende på dette område.
Jubilæet på Scanpack 2015
Jubilæet bliver fejret, dels internt i ScanTeco og dels på ScanPack messen i Gøteborg til oktober, hvor kunder, forretningsforbindelser og venner af huset er velkommen, hver dag de sidste to timer i messens åbningstid bliver der serveret jubilæumslækkerier til hals og gane.
-jk