Nye regler for fødevaremærkning

Bestemmelserne om næringsdeklaration finder først anvendelse fra den 13. december 2016 - overgangsperioden gælder indtil den 1. januar 2020

LOVGIVNING Fra og med den 13. december 2014 skal mærkningen af fødevarer foregå efter retningslinjerne i EU forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.

Forordning 1169/2011 samler direktiverne 2000/13/EF om mærkning af levnedsmidler og 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler med henblik på at sikre EU-borgerne bedre information og forbrugerbeskyttelse. Det er fødevarevirksomhedens ansvar at forordningen følges. Bestemmelserne om næringsdeklaration finder først anvendelse fra den 13. december 2016.

Obligatorisk fødevareinformation
Den obligatoriske fødevareinformation skal anføres på et iøjnefaldende sted, således at den er let synlig og letlæselig.

Følgende fødevareinformationer er obligatoriske:
- varebetegnelse
- ingredienslisten
- ingredienser, som forårsager allergier eller intolerance (jordnødder, mælk, sennep, fisk, glutenholdige kornprodukter, etc.)
- mængden af visse ingredienser eller kategorier af ingredienser
- nettomængden af fødevaren
- datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato
- særlige opbevarings- og/eller anvendelsesforskrifter
- navn eller firmanavn og adresse på lederen af fødevarevirksomheden eller importøren
- oprindelsesland eller herkomstland for visse typer kød og mælk
- brugsanvisning, hvor det ellers vil være vanskeligt at anvende fødevaren på den rette måde
- for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, angivelse af det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen
- næringsdeklaration (først obligatorisk fra 13. december 2016).

De obligatoriske oplysninger om varebetegnelse, nettomængde og alkoholindhold skal fremgå i samme felt.

Obligatorisk fødevareinformation anføres på et sprog, der er let forståeligt for forbrugerne og efter behov på flere sprog.

Ændringer der kan have betydning for emballage- og etiket producenter
Da de nye krav kan betyde, at fødevareinformationen bliver mere omfattende end før, kan der godt opstå pladsproblemer på emballagen eller etiketten. De fleste af kravene har dog allerede været implementeret i dansk lovgivning, og problemet kan derfor være størst for andre lande.

Der er fortsat krav om, at mærkningen skal være let læselig, men som noget nyt er der også mindstekrav til skriftstørrelse, der kan medvirke til eventuelle pladsproblemer. Skrifttypen skal nemlig have en x-højde der er lig med eller større end 1,2 mm.

På små pakninger, hvor det største ydre flademål er under 80 cm2, skal ovenstående x-højde være lig med eller større end 0,9 mm.

Ved tvivl om definitionen af x-højden kan denne findes i forordningens bilag 4.

Ændringer omkring holdbarhed
Allerede inden de nye mærkningsregler i forordningen er trådt i kraft, er der kommet ændringer så ’Mindst holdbar til’ ændres til ’Bedst før’ og ’Mindst holdbar til og med’ ændres til ’Bedst før udgangen af’.

Advokatkontoret Bech-Bruun, der arbejder med fødevarelovgivning, har følgende kommentarer til de nye mærkningsregler:

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at flere fødevarevirksomheder allerede har oplevet, at fødevarekontrollen har bedt om, at al emballage, der ikke er mærket med bedst før og bedst før udgangen af, destrueres.

- Efter vores opfattelse kan det meget vel være i strid med proportionalitetsprincippet og dermed uberettiget at kræve emballage destrueret, fordi holdbarhedsmærkningen ikke er ændret. Dertil kommer, at fødevareministeren har udtalt, at overgangsperioden gælder indtil den 1. januar 2020, siger advokatkontoret Bech-Bruun.

-jk