Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard ElektronikPå billedet er indsat Palle Jeppsen, ceo i Bent Nygaard Elektronik (tv.) og Jan Elgaard, ceo i Scanvaegt Systems.

Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik

Scanvaegt Systems har med virkning fra 1. maj 2025 erhvervet aktiemajoriteten i Bent Nygaard Elektronik. Opkøbet markerer begyndelsen på et strategisk partnerskab, som er et vigtigt skridt i Scanvaegt-koncernens vækststrategi

Partnerskabet med Bent Nygaard Elektronik styrker Scanvaegt Systems’ position som leverandør af integrerede løsninger til både fødevareindustrien og non-food-industrien i Skandinavien og DACH-regionen.

Med et udvidet produktprogram inden for hardware, software, forebyggende vedligehold og service kan Scanvaegt nu tilbyde endnu stærkere og mere fleksible løsninger til begge segmenter.

For fødevareindustrien betyder det en fortsat styrkelse af Scanvaegts avancerede og kundetilpassede løsninger, der understøtter høje krav til fødevaresikkerhed, sporbarhed og driftsstabilitet – og som er designet til at tilføre kunden mest mulig værdi.

Inden for non-food-industrien giver partnerskabet, mulighed for at udbygge tilstedeværelsen og levere en endnu bedre service.

Her tilbyder partnerne enkle, gennemtestede og driftssikre løsninger, som er særligt velegnede til industrielle miljøer med fokus på høj ydeevne, robusthed og pålidelig drift.

I begge segmenter får kunderne adgang til et stærkere og bredere produktudvalg. Samtidig drager kunderne fordel af partnernes tætte samarbejde med anerkendte teknologipartnere som Accuratech, Arde Makine, Espera og Anritsu, som indgår i de integrerede løsninger med høj funktionalitet, skalerbarhed og oppetid – og som dermed bidrager til kundernes lønsomhed.

Jan Elgaard, ceo i Scanvaegt Systems, udtaler:

- Formålet med dette partnerskab er at skabe øget værdi for vores kunder. Vi ønsker at kunne tilbyde et endnu bredere udvalg af løsninger, der bidrager til højere effektivitet og lønsomhed.

- Sammen med Bent Nygaard Elektronik ApS opnår vi betydelige synergier, der gør os i stand til at levere konkurrencedygtige og skalerbare løsninger – som bidrager til at skabe værdi for vores kunder.

Palle Jeppsen, ceo i Bent Nygaard Elektronik ApS, tilføjer:

- Partnerskabet med Scanvaegt giver os adgang til nye markeder og styrker vores teknologiske og kommercielle fundament yderligere. Vi får nu mulighed for at løfte vores løsninger gennem samarbejdet med en stærk partner, som deler vores fokus på kvalitet, systemintegration og kundetilpassede løsninger.

- Kunderne vil opleve en endnu højere grad af innovation, samtidig med at vi bevarer den tætte, fleksible dialog, som vi er kendt for. Vi står nu stærkere og kan i fællesskab udvikle og producere en lang række nye produkter, der skaber øget værdi for vores kunder og bidrager til deres fortsatte succes.

Stærk kombination af teknologi og kundetilpassede løsninger
Bent Nygaard Elektronik, grundlagt i 1980, har opbygget en solid position i markedet med udvikling og produktion af anlæg til vejning og etikettering – med særligt fokus på kundetilpassede løsninger til non-food og fødevareindustrien. Produkterne udvikles og produceres i Løsning ved Hedensted i tæt samarbejde med kunderne.

Det strategiske match mellem de to virksomheder samler standard- og specialløsninger i én stærk produktportefølje. Det sikrer kunderne adgang til fleksible og fremtidssikrede løsninger – både i Skandinavien og DACH-regionen.

Bent Nygaard Elektronik fortsætter som selvstændigt selskab under den nuværende ledelse og på nuværende adresse, men bliver samtidig en integreret del af Scanvaegt Gruppen.

-hawin

FAKTA:

Scanvaegt:
Scanvaegt Gruppen består af Scanvaegt Systems, Scanvaegt Labels, Accuratech Software, HJPL Detail, Industri/Facility Service samt nu også Bent Nygaard Elektronik. Gruppen beskæftiger i alt 350 medarbejdere heraf 200 serviceteknikkere, med aktiviteter i Skandinavien og DACH-landene.

Bent Nygaard Elektronik
Bent Nygaard Elektronik ApS er en dansk virksomhed, der siden 1980 har specialiseret sig i løsninger til non-food og fødevareproduktionen. Virksomheden udvikler, fremstiller og leverer komplette anlæg til vejning, etikettering og integration med øvrige systemer – med stærk fokus på kundetilpasning og fleksibilitet.

8/5 2025
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg
  • Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    maskiner ›Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret hydrogenradikaler, som nøglen til at nedbryde "evighedskemikalierne" og åbne nye muligheder for bl.a. vandrensning