Danskerne græder mest over spildt kødAnne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt, undervisere på Suhrs Madakademiet og rådgiver panelmedlemmer i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Danskerne græder mest over spildt kød

Ny madspildsundersøgelse op til Julen peger på at kød er den fødevare, som danskerne er mest kede af at smide ud - hvorimod vi er mest ligeglade med udsmid af tilbehør

MILJØ Kød indtager førstepladsen i danskernes fødevareforbrug og fylder mere i Julens skraldespande end normalt. Samtidig er kød også den fødevare, som danskerne er mest kede af at smide ud - hvorimod er vi mest ligeglade med udsmid af tilbehør, viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad. Aftensmaden udgør den største madspildsudfordring - også hen mod slutningen af året, hvor årets største madspilds-højtid, Julen, står for døren. Stop Spild Af Mad’s eksperter giver nye, gode råd om at undgå madspild i Julen.

Dobbeltmoral: Vi smider mad ud, og vi glemmer at spise op fra køleskabet – men alligevel græder vi over spildt mad. Selvom de danske forbrugere er blevet bedre til at undgå madspild, er danskerne ikke kommet madspildet til livs endnu. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad, som belyser danskernes madspild fordelt på forskellige typer fødevarer.

Aftensmaden er den største madspildsudfordring
De fleste forbrugere svarer enten, at de ”smider mad ud 3-4 gange om ugen” eller ”et par gange om måneden”. Forbrugerne har hyppigst madspild ved aftensmaden, hvor rester af tilbehør er den type, som oftest smides ud. Dernæst kommer rester af madrettens kød (tilberedt kød), som smides ud. Frugt og rå grøntsager, rodfrugter, salat og brød smides ud omtrent lige ofte, hvilket vil sige typisk et par gange om måneden eller sjældnere. Det samme gælder pålæg og mejeriprodukter. De fødevaregrupper, som kun sjældent smides ud er æg, fisk og fersk kød.

Størst ærgrelse over udsmid af kød
Dén fødevaregruppe, som flest danskere er kede af at smide ud, er fersk eller frosset kød – og her taler vi altså ikke om rester af middagsmaden. På en liste over 11 fødevarekategorier angiver 39% af de adspurgte i undersøgelsen, at de er mest kede af at smide fersk eller frosset kød/fjerkræ ud. Dette er måske ikke så overraskende i et økonomisk perspektiv, idet kød ifølge Danmarks Statistik udgør 25% af husstandens fødevareforbrug, hvilket er en større andel end de øvrige varegrupper. Imidlertid viser resultater, at kød kun sjældent smides ud, hvilket indikerer, at fersk eller frosset kød ikke udgør den største madspildsudfordring for forbrugerne.

Forbrugerne er næstmest kede af at smide rester af madrettens kød ud (tilberedt kød). I forhold til, at netop rester af madrettens kød smides næst hyppigst ud, er det tankevækkende, at man faktisk er rigtig ked af at smide det ud. Dermed udgør rester af rettens kød en stor madspildsudfordring for forbrugerne.

Spildt tilbehør savnes ikke
Kun 19% af forbrugerne angiver, at de er kede af at smide middagsrettens  tilbehørs-rester ud, selvom det er den type, som oftest smides ud.

Der er relativt mange, der er kede af at smide pålæg og frugt ud, mens danskerne ikke er så kede af at smide ris, pasta, gryn samt æg ud. Æg er jo netop en fødevare, som man næsten aldrig smider ud, og dette kan forklare, at æg ikke står så højt på listen, netop fordi man ikke oplever en madspildsudfordring med æg.  

Glemmer at spise op i køleskabet
Den største enkeltstående forhindring i at undgå madspild er, at man glemmer at rydde op i køleskabet og fryseren. Afhængig af fødevarens placering i køleskabet glemmer danske forbrugere at spise bestemte fødevarer inden de bliver for gamle og må kasseres.

Derudover udgør det en relativ stor forhindring, at man er single i sin husstand, og mange fødevarer leveres i en pakkestørrelse skabt til familier. Dette forhold stemmer godt overens med, at en tredjedel af forbrugerne nævner for store pakker som typisk årsag til madspild. Ifølge Danmarks Statistik består i dag 39% af alle husstande af kun én person.

En vigtig ny viden
Marianne Gregersen, Forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer, analyserer:

- Undersøgelsen skaber vigtig ny viden i sagen imod madspild. Resultaterne viser, at madspild ikke bare er madspild. Der er store forskelle imellem de enkelte typer af fødevarer. Som branche kan vi dermed arbejde mere præcist imod madspild ved at tage udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som forbrugerne har. Det er et vigtigt bidrag i forhold til at kunne iværksætte konkrete tiltag for at begrænse madspildet.

Initiativtageren til undersøgelsen og stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, bringer konstuktive råd:

- Denne nye undersøgelse peger på, at danskerne fortsat har brug for konkret viden til at undgå madspild. Nemme tips kan fx være at snuppe et billede af sit køleskabsindhold med sin smartphone, inden man tager ud og handle. Madspildet ved aftensmaden kan undgås, hvis man bevist planlægger at lave mad til flere dage – derved bliver resterne fra i går til en ny ret i dag. Det er desuden en god idé altid at stille de ældste fødevarer forrest i køleskabet for at være sikker på at få dem brugt op. Og især her op til juletiden, hvor danskerne plejer at smide mere kød ud end normalt, bør man være ekstra opmærksom ved for eks. ikke stille al mad frem på julefrokostbordet på een gang. Generelt bør man gøre plads til Julen i sit køleskab, køkkenskabe og fryser, så man har plads til al overskudsmaden.

Julen er en madspildshøjtid
Julemånedens madspild alene løber ifølge Landbrug & Fødevarer op i næsten 1.000 kr. per dansk gennemsnitsfamilie. Detailhandelsomsætningen med fødevarer ligger på ca. 20% højere i december end i gennemsnittet af alle andre måneder - det betyder at der ryger mad i skraldespanden for 1,53 milliarder kr. i december. Det er defor ekstra vigtigt at sætte fokus på at undgå spildet under denne madspildshøjtid. Anne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt, begge undervisere på Suhrs Madakademiet og Rådgiverpanelmedlemmer i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har formuleret ni gode råd til at undgå madspild i Julen og få mere plads i budgettet:

- Julemad er højtidsmad med mange traditioner og familiehistorier tilknyttet – og for at bevare det aspekt ændrer vi forbavsende lidt i opskrifter, madvalg og portionsstørrelser. Det kan medføre, at vi faktisk tilbereder alt for meget mad – vi bliver overvældet af madmængden og ofte skal alle traditionelle juleretter passere forbi i løbet af ganske få dage.

Dette store madudbud medfører ofte, at vi bliver overmætte og risikerer at smide både ubrugte råvarer, overskydende mad, retter tilberedt som back-up og restemad, ud.

Men det kan løses hvis vi:

1) Kigger vore gode opskrifter godt igennem – giver dem et anno 2013 check for portionsstørrelser. Tit kan man faktisk nøjes med at tilberede den halve portion fx hvis det er et must at have både flæskesteg, medister og stegte andelår på julefrokostbordet, så køb blot mindre portioner, bed slagteren om den lille flæskesteg i stedet for den store.

2) Justerer vores portionsstørrelser – hvor meget mad kan vi faktisk spise? En god huskeregel er, at vi faktisk er mætte når vi har spist mellem 500 og 700 gr. mad pr. måltid per person. Når du ganger op med hvor mange personer, du skal lave mad til, kan du hurtigt tjekke om, du har tilberedt alt for meget mad.

3) Organiserer og nedskriver ”vore julemadserfaringer” – efter julemiddagene, julefrokosterne i vores juleplanbog eller på vores iPad fx hvor meget mad der faktisk blev tilovers – så ved vi til Julen 2014 helt sikkert, hvilke retter vi blot skal tilberede som halv portion.

4) Spiser julemad i hele december måned – presset bliver ikke så stort når alle julemadsforventninger ikke skal indfries på blot 3-4 juledage. Vi kreerer ikke julemadsrester på denne måde, men kan glæde os over de skønne juleretter fordelt over adventsweekenderne og de mange gode decemberdage. Det er dig, som laver maden, der sammensætter måltidet og bestemmer hvilke retter, der skal være!

5) Deler vores mad – har vi tilberedt for meget mad, er det dejligt at give det til venner, familie, naboer og/eller til nogle, der virkelig vil sætte pris på dejlig hjemmelavet mad. Hav et lille basislager af opbevaringsglas/emballage til at komme julerester i – så bliver det lettere gjort.

6) Samler inspiration – til spændende anvendelse af allerede tilberedt mad, som vi kan gemme på opslagstavlen/computeren, og hvor vi hurtigt kan se, hvilke gode tærter, pirogger eller supper vi kan tilbedere af vore rester. Der findes mange kreative apps og restekogebøger dertil, bl.a. ”Stop spild af mad – en kogebog med mere”, som kan lånes på alle landets biblioteker.

7) Styrer vores indkøb – og faktisk benytter os af, at der er juleåbent i butikkerne – vi behøver ikke at købe helt vildt ind, men kan nøjes med mindre portioner – det er lettere at få brugt det indkøbte, og det skaber tillige bedre overblik i køleskab og i køkkenet.

8) Sammensætter en god julefrokost – med udgangspunkt i 2 slags fisk, 2-3 slags kødretter med tilbehør, 1-2 slags salater, 1-2 slags ost med frugt og dertil godt brød. Et lille tip: skær brødet inde ved bordet – så bliver det ikke så tørt og det er lettere at gemme hele stykker hvede- og rugbrød end skriveskåret. Der skal naturligvis også være lidt sødt til kaffen. Igen – hvis du selv bager, så justér også hvor mange slags kager og konfekt der bliver spist, tilpas opskrifterne og antal.

9) Indfører en bonus-mad dag – i ugens løb, hvor vi kan anvende alle de gode rester kreativt fra diverse middage – det skal vi tage med i betragtning, når vi gennemtænker hvilken mad, vi har tænkt til ugens løb. Igen er det også vigtigt at huske at madpakken/frokosten bliver varieret og spændende med bonus-mad fra aftensmåltidet.

- Ved at sætte kvalitet over kvantitet og en lille smule omtanke, kan vi skabe bedre madoplevelser og en bedre madøkonomi samt medvirke til at stoppe madspild, siger Kirsten Høgh Fogt og Anne Marie Fogh Larsen.

-jk


4/12 2013