Bæredygtighed er god etikette

Bæredygtighed er god etikette

Avery Dennison fokuserer på bæredygtighed, ’Compliance’ og intelligente etiketter på ScanPack 2018

De mange nye forretningsmuligheder der i øjeblikket opstår for aktørerne i etiketbranchen,  bliver udforsket nærmere på Avery Dennisons stand på dette års Scanpack. På messen, der åbner dørene fra den 23. til 26. oktober, viser Avery Dennison eksempler på udviklingen inden for bæredygtighed, compliance support og teknologiske innovationer.

Niels Christian Schou, salgsdirektør i Nordeuropa, forklarer at målsætningen er at hjælpe vores kunder og brandowners til at identificere og udnytte de mange nye muligheder.

- Med den store udvikling, der for øjeblikket finder sted på alle niveauer i etiketindustrien, er der forskellige måder, hvorpå etikettrykkerier kan differentiere sig og dermed vinde nye markedsandele. På Scanpack ønsker vi at give inspiration til, hvordan man yderligere kan udnytte de mange muligheder i etiketproduktionenen til at udvikle nye forretningsområder.  

Bæredygtige løsninger
På messen viser Avery Dennison en lang række nye bæredygtige materialer. Fra tyndere og mere produktionseffektive materialer til genanvendelse af PET-liner og certificerede materialer. Etikettrykkerier og brandowners kan få indblik i, hvordan overholdelse af alle regler og krav bliver løst på ét sted.

Med det erfarne team på standen er Avery Dennison klar til at fortæller nærmere om, hvilke ressourcer der er til rådighed, og hvordan man bedst kan sikre sig, at slutproduktet er i overensstemmelse med gældende krav.

RFID på dagsordenen
Som en af verdens største UHF RFID-producenter kan Avery Dennison endvidere fortælle, i hvilket omfang RFID med hastige skridt er med til at ændre branchen. Det sker blandt andet ved at vise et stort udvalg af både enkle, komplekse og smarte etiketløsninger.

Avery Dennison er derudover sponsor af Sustainability Awards 2018, hvor vinderne bliver annonceret under Scanpack-showet.

15/10 2018