'Ofte god efter'

En række fødevareproducenter vil nu tilføje mærkningen 'bedst før' med ordlyden ' ofte god efter'. Den nye mærkning skal være med til at modvirke madspild

Mærkningen vil kunne ses i løbet af i år på emballager med bl.a. øl, mælk og chokolade.

Ordlyden 'Ofte god efter' skal  tydeligt signalere, at produktet ikke behøver at blive kasseret, blot fordi sidste salgsdato er overskredet.

Betydningen af de forskellige mærkninger er:

'Sidste anvendelsesdato' betyder, at du kan blive alvorligt syg af at spise varen, hvis datoen er overskredet.Varer med dette mærke skal derfor altid smides ud efter mærkningsdatoen.

'Mindst holdbar til' eller 'bedst før' er kun en vejledende datomærkning, og hvis varen dufter og smager fint, kan den sagtens spises. De varer, der er mærket med 'mindst holdbar til' eller 'bedst før' bliver smags-, syns- og lugtmæssigt for gamle, før de eventuelt udgør en sundhedsrisiko.

Derfor vil man kassere dem på deres kvalitet, før de kan gøre dig syg. Varerne i denne kategori er blandt andet mælkeprodukter, marmelade, juice, konserves og melprodukter.'

'Mindst holdbar til' er ved at blive udfaset til fordel for 'bedst før'. Det skyldes, at mange misforstår 'bedst før'-mærkningen.

Det gælder for alle datomærkninger, at datoen kun gælder så længe, at madvaren er uåbnet og er opbevaret korrekt. Efter åbning ændres madens holdbarhed og afhænger herefter af opbevaringsmåden.

Nogle fødevarer er vurderet til slet ikke at blive for gamle. De har derfor ingen datomærkning. Det gælder tyggegummi, eddike, salt, sukker og drikkevarer med en alkoholprocent over ti procent.

Frisk frugt og grønt er heller ikke datomærket. Det skyldes, at det er næsten umuligt at vurdere, hvor længe for eksempel en fersken holder sig, da det afhænger meget af opbevaring.

-lipe