Uenighed om plastudspil fra EU

Uenighed om plastudspil fra EU

Mere genbrug, mere genanvendt plast, obligatoriske pantsystemer og krav om mærkning med de samme piktogrammer til affaldssortering i hele Europa. Det er ifølge Dansk Affaldsforening de væsentligste punkter i et foreløbigt udspil om fremtidens emballager i EU. Foreningen hilser det velkomment, mens bl.a. grønne organisationer kritiserer det for slet ikke at være seriøst nok

Af Lisbeth Petersen

EU-kommisionen har længe arbejdet med en emballageforordning, der få alle medlemslandene til at gå en grønnere vej i deres emballageforbrug og -produktion.


De seneste udspil, som er lækket til bl.a. Dansk Affaldsforening, har følgende hovedpunkter:

  • Mængderne af emballageaffald skal reduceres med 5 % inden 2030, 10% inden 2035 og 15% inden 2045.
  • Krav om at en stigende procentdel af emballager til take-away, flasker til drikkevarer samt emballage til internethandel skal være genbrugsegnede og genpåfyldelige – og altså ikke kun genanvendelige – frem mod 2030 og 2040.

    Krav om at plastemballager skal laves af genanvendte materialer i 2030:

  • 30 % for kontaktfølsom plastemballage af PET (10 % for emballager, der ikke er af PET)
  • 30 % for drikkevareflasker i plast til engangsbrug
  • 35 % for al anden plastemballage
  • Senest i 2030 skal emballager være designet til genanvendelse
  • Der skal være obligatoriske pant-systemer i hele EU til plastflasker og dåser.
  • Krav om, at emballager og affaldsbeholdere skal mærkes med ens piktogrammer til affaldssortering.
  • I en pressemeddelelse roser foreningen EU for, endelig at tage fat på at regulere emballager fremfor affald ved at gøre emballagerne mere bæredygtige.

- Det er første gang, der for alvor kommer regulering, der skal gøre emballagerne cirkulære og reducere mængden af dem. Tidligere har emballagedirektivets afsnit om cirkulære økonomi primært handlet om at sætte mål for, hvor meget emballageaffald, der indsamles, hedder det i pressemeddelelsen, og specialkonsulent, Nana Winkler udtaler:

-Vi kan indsamle nok så meget emballageaffald, som borgerne har sorteret – hvis ikke f.eks. supermarkederne og producenter har lyst til at bruge det i nye emballager eller omstille sig fra engangs- til flergangsemballager, så får vi aldrig cirkulær økonomi, siger Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening.

Kommisionen er blevet presset af industrien
Men ikke alle er begejstrede for udspillet.

Organisationerne Plastic Change, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling mener, at Kommissionen i forhold til tidligere forhandlinger er blevet presset hårdt af industrierne på emballageområdet til at sænke ambitionerne på især begrænsningen af engangsemballage.

-Den måde, vi bruger engangsemballager på i dag, er fuldstændig uholdbar. Det er positivt, at EU Kommissionen nu vil skubbe på udviklingen ved at fastsætte mål for, hvor meget takeaway- og transportemballage der skal kunne genbruges, men det er drønærgerligt, at de bukker under for industriens pres og sænker ambitionsniveauet på de konkrete mål. Derudover bør man have fokus på flere sektorer, end der er lagt op til, siger Malene Høj Mortensen, Public Affairs rådgiver i Plastic Change, som også vil have øget fokus på emballage til bl.a. husholdnings- og hygiejneprodukter.

Store krav til samarbejde
Brancheorganisationen Plastindustrien hilser det foreløbige udspil velkomment, men miljøpolitisk chef, Christina Busk påpeger, at der dog ikke er nogen simpel vej til målet om mere genanvendt plast, og at det kræver en stærk indsats og et stort samarbejde i samtlige led i den cirkulære kæde: fra design til køb af grønne emballager, indsamling hos forbrugerne, til sorteringsanlæg og genanvendelsesvirksomhederne.

Der er ikke plads til, at ét led i kæden ikke gør sig umage. Det bliver nødvendigt med cirkulære samarbejder og ikke mindst store investeringer, fastslår miljøpolitisk chef Christina Busk.

Allerede en mangelvare
Dansk Industri påpeger en anden problematik ved EU-Kommisionens ambition om, at flere emballager skal fremstilles af genanvendt plast; nemlig at det allerede er en mangelvare.

 Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.

- Der er rigtig mange virksomheder, der er med på den grønne bølge, og som meget gerne vil bruge flere genanvendte materialer i deres produktion. Desværre er vi i den meget uheldige situation, at der simpelthen ikke er nok genanvendt plast på markedet. Derfor kan det blive utroligt svært for de mange virksomheder, at leve op til EU's nye krav, siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.

1/12 2022
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden