Skuffelse over EU-dom om manglende, tysk pant

Skuffelse over EU-dom om manglende, tysk pant

Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening har ikke fået medhold i deres klage over manglende pant på tyske dåser. Parterne vil nu nærlæse EU-Domstolens afgørelse og overveje andre muligheder for løse det konkurrence- og miljøproblem, som den manglende tyske pant udgør

I sagen om den manglende pant på tyske dåser syd for grænsen blev der forleden sat et foreløbigt punktum, da EU-Domstolen valgte ikke at give de to organisationer medhold i deres klage.

Klagesagen har omhandlet, hvorvidt der er tale om statsstøtte til de tyske grænsebutikker, når panten ikke bliver opkrævet, da butikkerne dermed slipper for at svare moms til staten.

Samtidig har der i klagen også været lagt vægt på de miljø- og forureningsproblemer, som de pantløse dåser skaber, når de efterlades i naturen eller ikke bliver leveret tilbage så de kan anvendes til nye dåser.

Ulighed og et stort miljøsvineri
Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening mener, det står klart, at der er behov for at afsøge andre muligheder for at få pant på de tyske dåser, så de danske butikker ikke rammes af ulige konkurrenceforhold, og dåserne ikke ender i den danske natur.

-Vi er selvfølgelig skuffede over at ikke at få medhold fra EU-Domstolen. Det er en sag, som skaber en mærkbar ulige og urimelig fordel for de tyske grænsebutikker og et stort miljøsvineri, siger Lotte Engbæk Larsen, branchedirektør for handel i Dansk Erhverv. Hun fortsætter:

-Vi skal nærlæse dommen, men det er klart, at vi nu afsøger andre muligheder for, hvordan vi kan komme dette problem til livs. Der er ingen tvivl om, at der skal lægges et fornyet politisk pres, og her må den danske regering også på banen. Det åbner for en ladeport af muligheder for at undslå sig regulering, samtidig med at miljøproblemet også bare bliver større,

75000 tyske dåser - alene i Syd- og Sønderjylland
Klagen blev rettet til EU-Kommissionen i marts 2016. Kommissionen mente ikke, at der var grund til at gå videre med statsstøtte-klagen, og derfor indklagede Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening Kommissionens afgørelse for EU-domstolen i januar 2019.

Klagen til det europæiske miljødirektorat er sat i bero på denne afgørelse, men forventes nu genoptaget.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening havner tusindvis af pantfri dåser i naturen – ikke mindst i Syd- og Sønderjylland. I forbindelse med foreningens årlige affaldsindsamling er der alene i de syd- og sønderjyske kommuner blevet fundet 75.000 dåser siden 2018, hvoraf op mod 80 procent var uden pant.

-Det er helt ufatteligt, at vi her i 2023 stadig ikke har pant på grænsedåserne. For det er jo et åbenlyst problem for miljøet, når vi kan finde så mange dåser i naturen. Det er dybt skuffende, at politikerne tillader, at det kan fortsætte. Men vi vil fortsætte med at presse på for at få det stoppet, selvom det unægtelig ser lidt sværere ud efter dagens dom, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Pant på tyske dåser blev indført i 2003 og gælder over hele Tyskland. Det er kun ved den dansk-tyske grænse, at der ikke opkræves pant, hvilket er i strid med tysk lovgivning. Indtil videre har de tyske myndigheder dog afstået fra at håndhæve pantkravet.

-lipe

20/9 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden