Pris til plastik som kan nedbrydes på kommando

Pris til plastik som kan nedbrydes på kommando

Andreas Sommerfeldt fra Aarhus Universitet har opfundet en plastik, som nedbrydes, når han siger, den skal. Fredag aften formidlede han tre års forskning så godt på tre minutter på DR2, at han blev årets vinder af formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup

'Den sad i skabet!', udbrød en fra dommerkomiteen, mens en anden impulsivt sagde: 'Rigtig god formidling'.

Det blev da også Andreas Sommerfeldt, der er ph.d. i organisk kemi og nanoscience ved Aarhus Universitet, som løb med sejren og de 50.000 præmiekroner i 2021-udgaven af Ph.d.Cup. Den er udviklet i et samarbejde mellem Information, Lundbeckfonden og DR, og den har været holdt siden 2013.

Finalen blev sendt på DRTV og DR2 fredag aften med radioværten, hjerneforskeren m.m. Peter Lund Madsen som vært.

Fremstillingen vendt på hovedet
Gennem sin kemiske forskning har Andreas Sommerfeldt opfundet en ny type plastik, som i stedet for at ødelægge miljøet, bliver nedbrudt, når han siger, den skal. Hvor plastikken i de første 100 år af sin levetid, er blevet produceret robust og holdbar, nævnes den i dag som en af de store klimasyndere.

I sin forskning har Andreas Sommerfeldt forsøgt at vende fremstillingen af plastik på hovedet, så det bliver tænkt ind fra starten, at den skal være nedbrydelig. Først bagefter bygger man så ovenpå med alle de egenskaber, som 'god' plastic også skal have, og det var det, han illustrerede med byggeklodser i sin tre-minutters-formidling i Ph.d. Cup.

- Med stor passion gjorde du noget kompliceret forståeligt. Forskningens kvaler stod klart frem, samtidig med at potentialet var tydeligt. Med stjerner i øjnene vakte du vores alles interesse, lød det i den endelige motivering fra dommertrioen DNA-forsker og professor ved Københavns Universitet, Eske Willerslev, professor og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Lige nu dyrere end mærketasker
Dommerne lagde dog også vægt, at Andreas Sommerfeldt med stor ærlighed fortalte, at der stadig er et stykke vej til, at fremtidens nedbrydelige plastik er helt klar og færdigudviklet.

- Den kommer ikke til at erstatte din vandflaske eller engangsservice lige med det samme. Lige nu er det faktisk billigere at bære dine ting rundt i Louis Vuitton-tasker end i den nye type plastik, og det en hård kamp at nå frem til en løsning, siger Andreas Sommerfeldt, i den formidlingstekst, han har skullet skrive forud for Ph.d. Cup, noterer, at 'skuffen af glemte legoklodser heldigvis stadig er åben, og der er rigtig mange, vi endnu ikke har prøvet'.

Andreas Sommerfeldt bor i Aarhus, og efter han gjorde sin ph.d. færdig, er han i dag konsulent på Teknologisk Institut, hvor han beskæftiger sig med genanvendelse af plast.

De 50.000 kroner, som Andreas Sommerfeldt modtager i forbindelse med sejren i Ph.d. Cup 2021, kan for eksempel bruges på en forskningsrejse, et individuelt forløb eller til at få produceret en forskningsfilm, hvor opdagelserne bliver præsenteret.

-lipe

3/5 2021
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden