Plastplan er et opgør med smid-ud-mentaliteten

Plastplan er et opgør med smid-ud-mentaliteten

Der er opbakning fra Dansk Erhverv til regeringens nye plastplan, der rammer overdreven brug af plastik

Af Dan Bjerring
Christiansborg
 
Regeringen netop præsenterede plasthandlingsplan - ”Plastik uden spild” – rammer ifølge Dansk Erhverv, hvad der er vigtigst i kampen mod et overdrevet forbrug af plast:

- Kombinationen af initiativer målrettet information, kortlægning, forskning, partnerskaber og regulering er en god cocktail, som kan bidrage til at få omstillet det danske samfund til et miljøforsvarligt forbrug af plast, mener miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen.

Ensartet sortering i kommunerne
Han peger på, at planen fokuserer på ensartet sortering og indsamling af plast og siger videre:

- Vi skal strømline indsamlingsordninger og sorteringskriterier for plastikaffald fra husholdninger gennem en standardisering i hele landet. Det skal være slut med alle de varierede forhold, der er i forskellige kommuner, som gør tingene vanskeligere for virksomheder i deres bestræbelser på at etablere et genanvendelsesmarked for plast, og som er til skade for miljøet i den sidste ende.” siger Jakob Lamm Zeuthen.

Nationalt plastikcenter
Dansk Erhverv mener, det er meget positivt, at handlingsplanen søsætter et nationalt plastikcenter, der skal give viden, rådgivning og oplysning til miljøforsvarlig og bæredygtigt forbrug af plast til virksomheder og forbrugere. Der er især vigtigt, at plastcenteret nedsætter et forum, som skal styrke erhvervslivets muligheder for at omstille til bæredygtige emballager. 

- I Dansk Erhverv ser vi det som en vigtig opgave at støtte handlen til at få omstillet alle deres emballager til genanvendelse, - især igennem indsatsen i vores Forum for Bæredygtige Emballager. Det er et vigtigt mål at forberede handlen til det kommende lovpligtige producentansvar fra EU, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Rethink Plastic
Han noterer, at Danmark har haft succes med at udvikle designregler til fødevarebakker i ”Rethink Plastic”, og nu skal centeret bidrage til, at Danmark bliver førende i god designtænkning hvad angår alle typer emballager:

- Så ja tak - vi skal klart have et uafhængigt placeret rådgivningscenter, som borgere og virksomheder kan henvende sig til, og som kan søsætte projekter. Initiativer, der skal øge opmærksomhed omkring ”forbrug og smid væk mentaliteten” i samfundet, er vigtige for at gøre op med det unødvendige plastspild. Vi skal have oplysning ud til borgerne om, hvordan de skal bruge for eksempel bæreposer i butikkerne, så antal og materialer begrænses og bliver miljømæssigt fornuftigt, siger Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef.

Opgør med smid-ud-mentaliteten
Han slår fast, at Dansk Erhverv er helt enigt med handlingsplanen i, at der skal laves en informationsindsats med detailhandlen, hvor forbrugere får at vide, at de skal genbruge for ikke at miljøbelaste, kombineret med et forbud mod at uddele gratis bæreposer:

- Det er den helt rigtige fremgangsmåde, som sender et præcist signal til forbrugerne om, hvad der er mest miljøforsvarligt. Målet er et fald i poseforbruget med 50 pct. i 2023 og vise forbrugerne en vej til at gøre op med ”smid-ud-mentaliteten”, slutter Jakob Lamm Zeuthen.

 

1/2 2019
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip