Plastmagere vælter i jobtilbud, men alt for få vælger uddannelsen

Plastmagere vælter i jobtilbud, men alt for få vælger uddannelsen

Plastvirksomheden Carmo A/S tager nu nye initiativer, der skal få flere til at uddanne sig og dermed også sikre dansk konkurrenceevne i fremtiden. Og plastmagere kan selv forme deres fremtid, lyder det fra virksomheden

Det går godt i den danske plastindustri, som med en omsætning på over 25 milliarder kroner om året er blandt de mest innovative og profitable af sin slags i verden. Til trods for et stigende optag på de danske plastmageruddannelser har danske plastvirksomheder dog igennem flere år oplevet en gennemgående mangel på arbejdskraft. Derfor har plastvirksomheder landet over udfordringer med at finde lærlinge og uddannede plastmagere til stillinger inden for produktion og udvikling af plastprodukter og produktionsprocesser.

Tendensen er bekymrende
Brancheorganisationen Plastindustrien har i flere år ydet en stor indsats for at rekruttere flere unge til plastbranchen gennem uddannelseskampagnen BlivPlastmager.dk. Branchen har dog fortsat store udfordringer med beskæftigelsen, da tal fra plastmageruddannelsen viser en nedgang på to procent i de årlige igangværende uddannelsesaftaler.

– Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en gennemgående faktor på tværs af plastbranchen. Vi skønner at kunne tage 25 til 40 procent flere lærlinge ind om året på landsplan, hvis vi kunne finde dem, fortæller Jo Dietrich, der er uddannelseskonsulent hos Plastindustrien. Hun tilføjer:

– De danske plastmagere har generelt et meget højt fagligt niveau i forhold til andre lande. Derfor er det en konkurrencefordel for hele samfundet, som vi skal vedligeholde og udbygge. Nedgangen i uddannelsesaftaler og manglen på kvalificeret arbejdskraft er derfor bestemt bekymrende.

– Plastbranchen beskæftiger i omegnen af 26.000 personer, og størstedelen af branchens omsætning kommer fra eksport. Vi er blandt industriens største underbrancher, og vi udgør en derfor vigtig del af dansk økonomi, siger kommunikationschef for plastindustrien, Lars Hall Bæk Farsøe

Unge på virksomheds-safari
Hos plastvirksomheden Carmo A/S er man glade for initiativerne fra industrien. Plastspecialisterne fra Espergærde har samtidig valgt selv at gøre en indsats for at få flere unge ind på de faglærte uddannelser.

– Den danske plastbranche står generelt stærkt, men det er farligt for væksten og innovationen, når der ikke uddannes nok nytænkende unge med friske idéer og gåpåmod. Branchens konkurrenceevne kan risikere at gå tabt, og vi kan miste store indtægter og markedsandele. Derfor er det meget vigtigt, at vi og andre virksomheder i industrien er med til at udbrede kendskabet til de mange fordele og muligheder, der følger med en faglært uddannelse og en karriere som plastmager, siger Claus Ishøy, der er administrerende direktør for Carmo A/S.

Et af Carmos initiativer er, at man i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus har taget kontakt til to lærere fra Hornbæk Skole for at sætte en 'virksomhedssafari' om faglærte uddannelser i gang for to af skolens 8. klasser i foråret 2022.

– Som nyuddannet plastmager i Danmark vil man meget hurtigt få mulighed for at arbejde med robotter, programmering og 3D-print samt at kunne forme sit job og karriere. På den måde kan de nye plastmagere være med til at sætte sit eget aftryk og til at fortsætte og styrke den danske plastbranches position som en af de førende i verden, fortæller Claus Ishøy.

Fra programmør til plastmager
Nordsjælland er hjem for mange plastvirksomheder, som alle leder med lys og lygte efter kvalificeret arbejdskraft. Et af de store problemer for de lokale virksomheder er dog, at uddannelsen som plastmager kun findes i Ribe og Hadsten. En af dem der tog turen til den anden side af landet og kom hjem igen, er den nu 29-årige plastmager og opstiller, Stefan Bjørn-Jespersen, som efter et lærlingeforløb i Carmo nu er fuldtidsansat og snart har tiårs jubilæum.

-Planen var egentlig, at jeg ville uddanne mig og arbejde som IT-supporter, fordi jeg gerne vil arbejde med computere og også gerne med programmering. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg ikke duede til at sidde foran en skærm hele dagen, og at jeg havde brug for noget mere praktisk, siger Stefan Bjørn-Jespersen. Han tilføjer:

-Hos Carmo har jeg fået ansvar og kan bruge min erfaring inden for programmering, hvilket jeg synes er rigtigt fedt. Lige så vigtigt er det dog, at selv efter ti år er der stadig meget at lære, og jeg kan hele tiden forbedre mine kompetencer og udbygge min viden.

Politisk bevågenhed
Manglen på arbejdskraft er også begyndt at få politisk bevågenhed. Senest var partiformand i Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen og partifælle og borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, inviteret på besøg ved Carmo A/S i Espergærde. Her udtalte de sig blandt andet om problemet i, at alt for få unge generelt vælger faglærte uddannelser i industrien.

Om Carmo A/S
Carmo A/S designer, producerer og sælger egne sprøjtestøbte medico- og industritekniske plastkomponenter i høj kvalitet. Vi er eksperter i avanceret sprøjtestøbning samt Additive Manufacturing – vores ekspertise er 3D print støbning. Med Carmo Print Moulding tilbyder vi rapid prototyping, hvor vi designer og 3D-printer støbeforme og sprøjtestøber kundens prototyper i de rigtige materialer.

-lipe

27/10 2021
  • Konference om genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Konference om genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på et heldagsarrangement gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events