Plastic Change: Europæiske supermarkeder nøler med at mindske plastikaftryk

Plastic Change: Europæiske supermarkeder nøler med at mindske plastikaftryk

Danske supermarkeder lander på en 3. plads på listen over, hvem som er bedst til reducere miljøaftrykket fra plastikemballage, viser ny rapport. Der er ingen grund til jubel, mener organisationen Plastic Change, som savner både data, gennemsigtighed, handling og politisk opbakning

Resultatet i rapporten kommer fra undersøgelsen "Under wraps? - Hvad europæiske supermarkeder ikke fortæller os om plastik"

Omtrent 20 europæiske ngo'er kontaktede i alt 130 dagligvarekæder fordelt på 13 europæiske lande. Målet var at kortlægge detaihandlernes indsatser på plastikområdet, navnligt plastikemballage. Dagligvarekæderne blev bedt om at besvare et spørgeskema, som dækkede tre kategorier: 1) Gennemsigtighed og performance, 2) Forpligtelser, og 3) Opbakning til national regulering.

Den samlede gennemsnitlige score som dagligvarehandlerne opnåede på tværs af de tre kategorier er kun 13,1 point (ud af 100) eller 13%.

Kun to virksomheder overstiger 60% og ligger dermed i toppen af tabellen. Disse virksomheder er Aldi i Storbritannien med 65,3% og Aldi i Irland med 61%. De øvrige virksomheder, der opnår de højeste point ligger betydeligt under, idet Lidl i Storbritannien med 44,7%, Carrefour i Frankrig med 41,7% og det franske økologiske supermarked BioCoop med 37% udgør top fem.

Fremfor at gennemføre systemændringer og støtte op om yderligere lovgivning for at løse problemet med stigende forbrug af plastikemballage, har den europæiske dagligvarehandel gennemgående koncentreret indsatsen om frivillige forpligtelser uden nævneværdig effekt.

Danmark får en beskeden bronzemedalje
Danmarks score for hele branchen ligger på 17.1% (ud af 100), hvilket placerer Danmark på en tredjeplads i Europa. De bedst placerede detailkæder i Europa er Aldi på en 11. plads direkte efterfulgt af Salling Group på en 12. plads. Af de danske detailkæder ligger Coop Danmark lavest placeret på en 41. plads ud af samtlige 74 undersøgte dagligvarekæder.

Disse følgende danske kæder blev kontaktet: Coop Danmark, Rema 1000, Nemlig.com, Dagrofa, Lidl, Aldi og Salling Group. Grundet manglende data blev hverken Rema 1000 eller Nemlig.com medtaget i analysen.

-Det er en skam, at de danske supermarkeder ikke opnår en langt højere score i betragtning af, at mange danskere netop bekymrer sig om den del af husholdningsplasten der kommer fra supermarkedet. Vi er særligt bekymrede over den manglende gennemsigtighed i branchen, for det kan være svært for både forbrugere og politikere at gennemskue om hensigtserklæringer og frivillige tiltag i branchen rent faktisk har den fornødne effekt eller snarere er greenwashing, udtaler adm. direktør Louise Lerche-Gredal i Plastic Change.

-Strategier er på plads, men handling mangler
I Danmark er brugen af engangsplastikemballage ifølge Miljøstyrelsens emballagestatistik steget med 30% over den senest opgjorte femårige periode. I samme periode har stort set samtlige dagligvarekæder i Danmark formuleret en emballagestrategi ligesom plastikemballage fylder i den politiske samtale.

Selv om detailhandlernes nuværende resultater er skuffende viser analysen også, at der er en vej frem. Der er blandt andet behov for flere ambitioner og initiativer inden for genbrug i form af genopfyldelige emballager og refillsystemer, fordi disse er en nødvendig del af løsningen, hvis vi skal reducere den problematiske engangsemballage af plastik.

-I Plastic Change efterlyser vi større transparens og mere ærlighed i forhold til de udfordringer, som danske supermarkeder står overfor. Det er ikke let at omstille til nye bæredygtige systemer, men et vigtigt skridt på vejen er større åbenhed, mere viden og ikke mindst mere mod til at åbne op og undersøge nye løsninger, udtaler adm. direktør Louise Lerche-Gredal i Plastic Change.

-lipe

24/5 2022
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden