Pant-markedet har stabiliseret sig

Pant-markedet har stabiliseret sig

Efter flere år med stor vækst i antallet af retur-flasker og -dåser,er der i 2023 kommet 2 mia. flasker og dåser retur, hvilket er lige så meget som året før. Også returprocenten på 92 er den samme. Dermed ser de senere års vækst ud til nu at have stabiliseret sig på et højt niveau, viser Dansk Retursystems årsrapport

Hver dag bliver der pantet 5,4 mio. flasker og dåser. Det svarer til, at stort set hver dansker hver dag panter en flaske eller en dåse. På årsplan bliver det til 2 mia. flasker og dåser, der kommer retur til genanvendelse gennem pantsystemet.

De senere år har der været vækst i antallet af afleverede flasker og dåser, og i 2022 blev det magiske tal på 2 mia. enheder på et år nået. I 2023 ligger pantmængderne fortsat på 2 mia., og Dansk Retursystem, der driver det danske pantsystem, peger i sin årsrapport på, at markedet har stabiliseret sig.

 Lars Krejberg Petersen, adm. dir. i Dansk Retursystem.

-Efter nogle turbulente år, hvor der kom pant på juice og flere andre nye produkter i pantsystemet, samt en corona-nedlukning, der ændrede markant på danskernes forbrugs- og pantvaner, har pantmarkedet nu stabiliseret sig. Vi kan se, at mængderne ikke er gået tilbage efter flere år med vækst, men fortsat ligger på et højt niveau, siger Lars Krejberg Petersen, adm. dir. i Dansk Retursystem.

92 procent retur
Også returprocenten ligger stabilt på 92, hvilket gør Danmark til et af de lande, der panter mest. Selv om returprocenten i Danmark er høj, har Dansk Retursystem et mål om, at den skal endnu højere op. For når flasker og dåser pantes i stedet for at havne i skraldespanden, bliver de genanvendt til nye i et lukket kredsløb, hvilket sparer både råstoffer og CO2-udledning.

Sidste år sparede pantsystemet for udledning af 223.000 tons CO2.

- Pant handler ikke kun om de penge, man får retur, men også om, at man gør noget godt for klima og miljø, når man panter. Derfor taler pant ind i tidsånden med øget fokus på klima og miljø, og det kan være med til, at vi kan få mere retur, siger Lars Krejberg Petersen.

I Danmark bliver hele 96 procent af alle flasker og dåser genanvendt til nye i et lukket kredsløb, hvilket er en fremgang på 1 procentpoint. Der er meget lidt spild i processen, og den sidste del bliver genanvendt til andre højkvalitetsprodukter. Dansk Retursystem arbejder målrettet på, at alle flasker og dåser bliver genanvendt til nye.

Det kræver, at endnu mere kommer retur, og at alle flasker og dåser er designet til at kunne blive genanvendt til nye.

Returmængder - så mange flasker og dåser kommer retur i pantsystemet:

2023: 2,0 mia.

2022: 2,0 mia.

2021: 1,9 mia.

2020: 1,7 mia.

2019: 1,4 mia.

21/3 2024
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden