Netto klar med Danmarks første klimamærkning af varer

Netto klar med Danmarks første klimamærkning af varer

Som den første butikskæde i Danmark vil Netto hjælpe kunderne med at træffe mere klimabevidste valg gennem en klimamærkning af fødevarer. Det sker i en pilottest i udvalgte butikker i Horsens og København, hvor skiltning og mærkning af produkterne guider kunderne til de mindre klimabelastende alternativer

Ambitionen er, at det kan bidrage til en fælles klimamærkning på tværs af detailhandlen, som kan medvirke til at reducere Danmarks samlede CO2-udledning.

Helt konkret betyder den nye ordning, at kunderne i butikken bliver præsenteret for nye skilte og mærker ved hylderne. Som kunde kan man derfor se, hvilke varer der har et lavt klimaftryk på tværs af alle varer i butikken, og hvilke der har et lavt klimaaftryk inden for den enkelte vares kategori. Samtidig bliver man bl.a. oplyst om, hvordan enkelte varetypers klimaaftryk er inden for frugt og grønt, kød, fisk og fjerkræ.


– Vi har forsøgt at lave en klimamærkning, der er enkel at navigere efter. Og som alle, der vil handle mere klimavenligt og mindre klimabelastende, kan benytte. Der er ingen tvivl om, at det er komplekst, og det har desværre nok stået i vejen for de gode intentioner hos mange. Men netop derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang og lancerer en klimamærkning, der gør, at man kan træffe kvalificerede og bevidste valg, fortæller Michael Løve, som er direktør i Netto.

Ifølge Salling Group som ejer Netto vil to ud af tre danskere gerne spise mindre kød og mere grønt, ligesom hver tredje dansker forventer at spise mere klimavenligt indenfor de næste to år. Men samtidig efterspørger mange hjælp og vejledning, for det er ikke nødvendigvis nemt at gennemskue, hvad man skal købe, hvis man vil passe på klimaet gennem sine indkøbsvaner.

Samarbejde med eksperter
Klimamærkningen tager afsæt i Den store klimadatabase, som den grønne tænketank CONCITO har udarbejdet. Her er klimaaftrykket fra 500 fødevarer kortlagt, så de kan sammenlignes på tværs af kategorier. Både CONCITO og en række andre eksperter har bistået Netto med udarbejdelsen af klimamærkningen.

Til en start vil klimamærkning ske som en pilottest i to butikker i henholdsvis København og Horsens, hvor Nettos nye bæredygtige butik er placeret. Over de kommende måneder vil erfaringer, tilbagemeldinger fra kunder og de egentlige indkøbsmønstre blive analyseret for at se, om klimamærkningen rent faktisk bidrager til flere klimavenlige indkøb.

Ambitionen er, at pilottesten kan bidrage til en fælles klimamærkning, som kan medvirke til at reducere Danmarks samlede co2-udledning.

– I Netto håber vi på, at vi meget snart kan samles om en fælles, national klimamærkning på tværs af hele dagligvarehandlen. For vi tror, at det kan gøre en forskel. Men den findes ikke endnu, og derfor har vi valgt at lave et bud på en klimamærkning, hvor vi får nogle erfaringer og skubber til udviklingen. Den løber i en begrænset periode, hvorefter vi vil se, hvordan kunderne tager imod ordningen, og vi vil dele alle erfaringer, vi gør os, så vi kan tage de næste, fælles skridt, siger Michael Løve.

Fakta om mærkningen
Klimamærkningen findes i to forskellige udgaver med hver sin vejledende tekst. På den måde kan alle se hvilke varer, der har et lavt klimaaftryk – både i hele butikken og inden for den enkelte vares kategori.

De 25% mindst udledende varetyper får betegnelsen 'Varetype med lavt klimaaftryk'.

Men Fødevarekategorierne belaster klimaet forskelligt og for at komme den problemstilling i møde, er mærket 'Laveste klimaaftryk i kategorien' også at finde på hylderne. Det mærke gives til de 25% mindst udledende varetyper i en kategori.

Til inspiration vil de enkelte varetypers klimaaftryk inden for frugt og grønt og kød, fisk og fjerkræ også blive sammenlignet med hinanden, så det fremover bliver endnu lettere at træffe et klima-kvalificeret valg om ingredienserne til aftensmaden.

-lipe

9/4 2021
  • Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    emballage ›Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer
  • Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    emballage ›Tetrapak styrker fødevaresystemernes robusthed og reducerer klimaaftrykket på tværs af værdikæden med mere end en tredjedel
  • Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    emballage ›Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener
  • Rheinwein på nye flasker

    Rheinwein på nye flasker

    emballage ›Vetropack lancerer en af de letteste flasker til rheinwein i Europa og støtter samtidig et nyt system med genbrugsflasker
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer