Nestlé lancerer nye milliardtiltag i kampen mod plastik”Intet plastik bør havne på en losseplads,” siger Mark Schneider, topchef i Nestlé. Derfor investerer virksomheden nu ca. 14 mia. kroner i kampen mod plastikemballage.

Nestlé lancerer nye milliardtiltag i kampen mod plastik

Nestlé vil investere op til 14 milliarder kroner for at lede skiftet fra jomfruplast til genbrugsplast, som på sikker vis kan benyttes til fødevarer, og for at fremskynde udviklingen af innovative, bæredygtige emballageløsninger

Når plastkasser fremstilles af rent overskudsplast, direkte fra produktionslinjerne, sparer det miljøet for 90 % af den CO2, der bruges på at fremstille plastkasser af ny jomfruplast, for det er ressourcekrævende at fremstille ny plast sammenlignet med at genbruge plast.

Sådan lyder en vurdering fra fødevarevirksomheden Nestlé, som er i gang med et skifte fra brug af jomfruplast til genbrugsplast.

Det nye milliardtiltag fra Nestlé bygger oven på Nestlés forpligtelse fra 2018, hvor virksomheden forpligtede sig til inden 2025 at gøre al sin emballage genanvendelig.

Tiltaget betyder, at Nestlé vil reducere brugen af jomfruplast med en tredjedel i samme periode, mens virksomheden arbejder med andre aktører for at fremme den cirkulære økonomi. Det nye tiltag betyder også, at Nestlé vil sætte en indsats i gang for at rydde op i plastaffald fra have, søer og floder.

Fødevarekvalitet og sikkerhed er vigtigst for Nestlé, og emballering spiller en vigtig rolle i at sikre netop det. De fleste plastmaterialer er vanskelige at genbruge som fødevareemballage, og det fører til en begrænset forsyning af genbrugsplast til fødevarer.

For at skabe et marked for dette forpligter Nestlé sig derfor til at købe op til to millioner ton genbrugsplast, som kan bruges som sikker fødevareemballage, og til det formål har Nestlé afsat mere end  10,4 milliarder kroner til at betale en attraktiv pris for disse materialer. Den pris vil blive tilbudt indtil 2025. Pengene vil Nestlé finde internt ved at øge driftseffektivitet i virksomheden, så initiativet holdes indtjeningsneutralt.

Innovation inden for emballage, herunder nye materialer, genopfyldningssystemer og genvindingsløsninger, er andre vigtige udfordringer på vejen mod en affaldsfri fremtid. Ud over Nestlés egen store udviklingsindsats inden for bæredygtig emballage gennem Nestlé Institute of Packaging Sciences vil virksomheden lancere en fond på 1,7 milliarder kroner. Fonden skal investere i nystartede virksomheder, der fokuserer på bæredygtig emballage.

De to initiativer kommer ud over Nestlés store, igangværende bestræbelser inden for forskning, indkøb og fremstilling for at gøre emballagen genanvendelig og bidrage til Nestlés 2050-mål om at opnå et niveau, hvor virksomheden har nul drivhusgasemissioner (netto-mål).

Som en del af virksomhedens emballageforpligtelse og for at øge gennemsigtigheden vil virksomheden endvidere fortsætte med at skitsere yderligere initiativer og jævnligt offentliggøre sine fremskridt.

- Intet plastik bør havne på en losseplads, siger Mark Schneider, topchef i Nestlé.

- At gøre genanvendt plast sikkert til mad er en enorm udfordring for vores industri. Derfor vil vi udover at minimere brugen af plast og at indsamle affald også lukke udfordringen med at gøre plast genanvendeligt. Vi tager nu dristige skridt for at skabe et bredere marked for genbrugsplast i fødevarekvalitet og for at øge innovationen i emballageindustrien. Vi byder andre velkommen til at være med på denne rejse, fortsætter Mark Schneider.

Også Ellen MacArthur Foundation bifalder Nestlés nye tiltag:

- Vi er glade for at se Nestlé investere to milliarder CHF (ca. 14 mia. DKK) i retning af at skabe en cirkulær økonomi inden for plast, ligesom vi er glade for at se virksomhedens løfte om, at dens brug af jomfruplast som emballage vil blive reduceret med en tredjedel i 2025.

- Ved at eliminere den plast, vi ikke har brug for, innovere i områder som genanvendelsesmodeller og nye materialer og cirkulation af den plast, vi har brug for - også i mere udfordrende anvendelser til sikker brug ved fødevarer - kan vi skabe en økonomi, hvor plast aldrig bliver affald. Opfyldelsen af de forpligtelser, der nu annonceres af Nestlé, vil bidrage væsentligt til at virkeliggøre denne vision, siger Andrew Morlet, administrerende direktør, Ellen MacArthur Foundation.

I Norden er Nestlés arbejde med bæredygtig emballage og CO2-reduktioner allerede i fuld gang:

- For at være i stand til at etablere de rigtige handlinger er det første skridt at måle og være gennemsigtig med, hvor vi står. Vi er stolte af at sige, at tre ud af vores fire nordiske fabrikker har nul CO2-emissioner, og vores babymadfabrik i Finland bruger allerede 99 % genanvendelige emballagematerialer. På vores kaffefabrik, ZOÉGAS, i Helsingborg ligger vi på 66 %.

- Her er vores største udfordring de flerlagsmaterialer af plast, der bruges i direkte kontakt med fødevarer, fx filterkaffe, for at beskytte kvaliteten og friskheden. Vi arbejder i tæt samarbejde med leverandører og andre partnere for at finde nye materialer, der hjælper os med at opfylde vores forpligtelser. Samarbejde på tværs af værdikæden og også konkurrenter er den eneste vej frem til at tackle denne vigtige udfordring, siger nordisk direktør for produktion og logistik i Nestlé, Svante Palebo.

 

 

16/1 2020
  • Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien

    emballage ›Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer
  • Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    Emballagevirksomhed offentliggør sin bæredygtighedsrapport

    emballage ›Tetrapak styrker fødevaresystemernes robusthed og reducerer klimaaftrykket på tværs af værdikæden med mere end en tredjedel
  • Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    Havvindmøller kan levere både energi - og tang

    emballage ›Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener
  • Rheinwein på nye flasker

    Rheinwein på nye flasker

    emballage ›Vetropack lancerer en af de letteste flasker til rheinwein i Europa og støtter samtidig et nyt system med genbrugsflasker
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer